16 Dec 2017  

KBH: Spredte skyer, -1 °C

62 organisationer kræver ændring af reform

Kæmper for syge og handicappede

62 organisationer kræver ændring af reform

62 fagforbund, sociale organisationer og patientforeninger kæmper for ændring af førtidspensionsreformen. I morgen har de foretræde for Folketingets Beskæftigelsesudvalg.

Fra demonstration inden vedtagelsen af reformen i slutningen af 2012.
FOTO: Aage Christensen
1 af 1

I morgen har fire fagforbund foretræde for Folketingets Beskæftigelsesudvalg. De vil på vegne af 62 organisationer forsøge at overbevise politikerne om, at det er nødvendigt med markante ændringer af reformen af førtidspension og fleksjob.

Vi vil lægge vægt på, at retssikkerheden er fuldstændig væk for de her mennesker.
Mona Striib, FOA

Med sig har fagforbundene 40 konkrete eksempler på syge og handicappede mennesker, der er blevet nægtet førtidspension eller fleksjob og har været udsat for en umenneskelig behandling i beskæftigelsessystemet.

– I mødet med Beskæftigelsesudvalget vil vi lægge vægt på, at retssikkerheden er fuldstændig væk for de her mennesker. Man er gået alt for langt, når man siger, at alvorligt syge og handicappede skal udnytte en arbejdsevne, der er ikke eksisterende, siger Mona Striib, næstformand for FOA, der er et af de fire fagforbund.

>> LÆS OGSÅ: Kommunen nægter kronisk syge Heidi et fleksjob

De tre andre forbund er 3F, HK og Dansk Magisterforbund. De optræder på vegne af 62 fagforbund, sociale organisationer og patientforeninger, der er gået sammen i kampen for at få ændret reformen af førtidspension og fleksjob.

Reformramtes kamp

Reformen trådte i kraft 1. januar 2013 og blev vedtaget med støtte fra Socialdemokratiet, SF, Radikale, Venstre, Konservative og Liberal Alliance. Den strammer kravene til at få tilkendt førtidspension, og gør det nærmest umuligt, hvis man er under 40 år. Derudover forringes reglerne for fleksjob.

Siden, reformen trådte i kraft, er det væltet frem med fortællinger om syge og skadede mennesker, der bliver nægtet førtidspension og i stedet i årevis bliver slæbt gennem udsigtsløse arbejdsprøvninger.

I de seneste år er reformramte gået sammen i sociale netværk på Facebook for at støtte hinanden og samtidig kæmpe imod den måde, de bliver behandlet på i systemet.

I København har det ført til en lang række demonstrationer og protester, der i særlig grad er rettet imod Jobcentret på Lærkevej, hvor syge kontanthjælpsmodtagere venter i både 10 og 20 år på en afklaring af deres sag. København ligger helt i bunden i forhold til bevillinger af førtidspension og fleksjob.

>> LÆS OGSÅ: Reformramte går efter at vælte borgmester

Protesterne har været med til at skabe opmærksomhed omkring en række groteske sager og har spredt sig til en række andre byer rundt omkring i landet.

De sociale bevægelser har længe efterlyst, at fagbevægelsen gik mere aktivt ind i kampen for at få ændret loven om førtidspension og fleksjob.

Også i fagforbundene har man de seneste år set, hvordan mange syge og arbejdsskadede medlemmer er kommet i klemme i systemet.

Bred alliance

Det fik i sommers 41 fagforbund til at gå sammen om seks konkrete ændringsforslag til loven omkring førtidspension og fleksjob. Efterfølgende er det strømmet ind med flere fagforbund og andre organisationer, der støtter kravene. I alt 62 organisationer er med nu, og der kommer hele tiden nye til. 

>> LÆS OGSÅ: 41 fagforbund vil ændre reform

– Der er behov for både lovændringer og for ændringer af praksis ude i kommunerne, siger Mona Striib og peger på, at rammebesparelser i kommunerne er med til at stramme fortolkningen af loven.

– Vi ser medlemssager, hvor kommunerne fuldstændig overhører lægelige vurderinger og fortsætter med at forsøge at udvikle arbejdsevnen hos mennesker, der er helt nede og kravle på gulvet. Det er virkelig skræmmende, tilføjer hun.

De 62 organisationer mener, at det for mennesker med en meget lille arbejdsevne på syv timer om ugen eller derunder skal være valgfrit, om de vil på førtidspension, i fleksjob eller i ressourceforløb.

Blandt kravene er også, at ingen skal kunne tvinges ud i ressourceforløb i en længere periode end fem år. Og at ydelsen under ressourceforløb skal være på dagpengeniveau. I dag svarer beløbet til en kontanthjælp.

Mona Striib håber på, at det lykkes at få kæmpet ændringer af reformen igennem. Men hun understreger, at det betyder, at politikerne skal være parat til at finde nye penge til området.

Det er et krav i reformen af førtidspension og fleksjob, at den skal give besparelser på 1,9 milliarder kroner årligt fra 2020.  

Regeringen har bebudet, at en evaluering af reformen vil være klar i starten af 2018.

07. nov. 2017 - 08:09   28. nov. 2017 - 10:18

Velfærd

ur@arbejderen.dk
Seks konkrete krav

De seks konkrete ændringsforslag til reformen af førtidspension og fleksjob:

  • Er arbejdsevnen nedsat til syv timer om ugen (og derunder), skal borgeren kunne vælge mellem ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension. Dette skal være et retskrav.
  • Ressourceforløb skal have en maksimal samlet periode på fem år. Hvis kommunen inden for fem år ikke har kunnet afklare borgeren, skal borgeren have et retskrav på at kunne vælge mellem revalidering, fleksjob, ressourceforløb eller førtidspension.
  • Borgeren skal selv kunne søge om ressourceforløb og dermed kunne klage over ressourceforløb.
  • Adgangen til fastholdelsesfleksjob skal lettes – herunder skal kravet om 12 måneders forudgående ansættelse efter de sociale kapitler eller på særlige vilkår afskaffes.
  • Ressourceforløbsydelsen skal være på niveau med sygedagpenge, og der skal ikke modregnes for indtægter fra arbejdsmarkedspensioner og andre ordninger, som er kompensation for mistet erhvervsevne. 
  • Ved ansættelse i fleksjob skal løn og arbejdsvilkår fastsættes i samarbejde med de faglige organisationer. 
De 62 organisationer
  • Det startede med, at 41 fagforbund i august rejste seks konkrete krav til ændring af reformen af førtidspension og fleksjob. Siden har 21 flere fagforbund, sociale organisationer og patientforeninger tilsluttet sig de seks krav.
  • De 62 organisationer er: Ansatte Tandlægers Organisation, Bibliotekarforbundet, Blik- og Rørarbejderforbundet, BUPL, Dansk Artist Forbund, Dansk El-forbund, Dansk Journalistforbund, Dansk Magisterforening, Dansk Mejeriingeniør Forening, Dansk Musikpædagogisk Forening, Dansk Organist og Kantorsamfund, Dansk Psykologforening, Dansk Skuespillerforbund, Dansk Sygeplejeråd, Danske Elitesportsudøveres Forening, Den Danske Dyrlægeforening, Den Danske Landinspektørforening, DJØF, Fagligt Fælles Forbund/3F, FOA, Forbundet Arkitekter og Designere, Foreningen af Kliniske Diætister, Foreningen af Speciallæger, Fængselsforbundet, Gymnasieskolernes Lærerforening, HK, Hovedorganisationen af Officerer i Danmark, Hærens Konstabel- og Korporalforening HKKF, Håndbold Spiller Foreningen, Ingeniørforeningen IDA, Jordbrugsakademikerne JA, Kommunikation og Sprog, Malerforbundet, Pharmadanmark, Prosa, Præsteforeningen, Serviceforbundet, Socialpædagogerne, Spillerforeningen, Tandlægeforeningen, Teknisk Landsforbund, Dansk Musiker Forbund, Danmarks Lærerforening, TAT Foreningen af tekniske og administrative tjenestemænd, Uddannelsesforbundet, Yngre Læger, Socialpolitisk Forening, Landsforeningen af Fleks- og Skånejobbere, SIND, Mødrehjælpen, Askovfonden, LEV, Bedre Psykiatri, Gigtforeningen, Dansk Selskab for Almen Medicin, Psykiatrifonden, Danske Handicaporganisationer, Scleroseforeningen, Dansk Handicap Forbund, Den Sociale Retshjælps Fond, Dansk Fibromyalgi Forening, Hjernerystelsesforeningen.
Reform af førtidspension
  • Reformen af førtidspension og fleksjob blev vedtaget i Folketinget 19. december 2012 af Socialdemokraterne, SF, Radikale, Venstre, Konservative og Liberal Alliance. Den trådte i kraft 1. janaur 2013. 

  • Reformen gør det langt sværere at få førtidspension. Ingen under 40 år skal som udgangspunkt have førtidspension. I stedet skal de ind i de såkaldte ressourceforløb, som skal bringe dem nærmere på arbejdsmarkedet. Forløbene kan vare op til fem år ad gangen, og den enkelte person kan få flere ressourceforløb.

  • Deltagerne i ressourceforløb har en indtægt på niveau med kontanthjælpen, som er væsentligt lavere end en førtidspension.

  • Reformen skal give en besparelse på 1,9 milliarder kroner årligt fra 2020.

  • Evaluering af reformen skal være afsluttet i starten af 2018.