20 Oct 2017  

KBH: Overskyet, let regn, dis, 12 °C

41 fagforbund vil ændre reform

Opgør med mistillid

41 fagforbund vil ændre reform

Syge og nedslidte skal sikres langt bedre forhold, mener 41 fagforbund. De er gået sammen om konkrete ændringsforslag til reformen af førtidspension og fleksjob.

De seneste måneder har der været en række protester i København over forholdene for mennesker med nedsat arbejdsevne.
FOTO: Aage Christensen
1 af 1

Fagbevægelsen oplever masser af syge og skadede medlemmer, der bliver nægtet retten til førtidspension og i stedet i årevis bliver slæbt gennem udsigtsløse arbejdsprøvninger på en ussel ydelse.

Med det her initiativ vil vi vise, hvor vidtrækkende problemerne med reformen er.
Ellen Lykkegård, 3F

Efter mere end fire et halvt års erfaringer med reformen af førtidspension og fleksjob har 41 fagforbund fået nok. De er nu gået sammen i en usædvanlig bred alliance og kræver en række helt konkrete ændringer af reformen.

– Vi vil sikre en større retssikkerhed og en bedre økonomi for de her mennesker, siger Ellen Lykkegård, socialpolitisk ansvarlig i 3F, der er en af drivkræfterne bag initiativet. 

FOA, HK, Dansk Magisterforening og 37 andre fagforbund fra både LO, FTF og akademikerområdet er også med.

– Med det her initiativ vil vi vise, hvor vidtrækkende problemerne med reformen er, understreger Ellen Lykkegård.

Nej til lav ydelse

Fagforbundene mener, at det for mennesker med en meget lille arbejdsevne på syv timer eller derunder om ugen skal være valgfrit om de vil på førtidspension, i fleksjob eller i ressourceforløb.

I dag kan mennesker med en arbejdsevne helt ned på 40 minutter om ugen blive nægtet førtidspension. 

"En så reduceret arbejdsevne skyldes alvorlige helbredsmæssige problemer – og mange af disse mennesker bruger en alt for stor del af deres fritid på at restituere sig efter arbejdsdagen på bekostning af resten af deres liv og deres familier", hedder det i forslaget fra fagforbundene.

Der er også forslag om, at den enkelte person ikke skal kunne tvinges ud i ressourceforløb i en længere periode end fem år. Har kommunen ikke sikret en afklaring indenfor den periode, skal borgeren kunne vælge mellem revalidering, fleksjob, endnu et ressourceforløb eller førtidspension. 

Fagforbundene vil også have sat indtægten op for personer i ressourceforløb. I dag får de en ydelse på kontanthjælpsniveau, den skal hæves til dagpengeniveau, mener de 41 organisationer. 

– I 3F ser vi rigtig mange medlemmer, der har været igennem jobafklaringsforløb og arbejdsprøvninger og så får et ressourceforløb stort set uden indhold eller med noget, de allerede har været igennem. De bliver så at sige parkeret på en lav ydelse, siger Ellen Lykkegård.

Krav til fleksjob

Også fleksjobordningen er i fagforbundenes søgelys. Med reformen blev det umuligt ved nedsat arbejdsevne at blive ansat umiddelbart i fleksjob på den arbejdsplads, man indtil da havde været på – et såkaldt fastholdelsesfleksjob. 

Før, det kan komme på tale, skal vedkommende nu være ansat på arbejdspladsen i mindst 12 måneder til fuld løn under overenskomstens sociale kapitler med særlige skånehensyn eller være ansat i et såkaldt aftalebaseret skånejob, hvor der ikke er økonomisk kompensation for eventuelt nedsat arbejdstid.

– Tidligere havde vi mange i fastholdelsesfleksjob, men efter reformen er det meget få, der får det bevilget. Vi har svært ved at få arbejdsgiverne til at betale fuld løn i 12 måneder til ansatte med nedsat arbejdsevne, før der kan laves aftale om fleksjob, forklarer Ellen Lykkegård.

Fagforbundenes i alt seks konkrete krav er sendt til alle beskæftigelsesordførere og Beskæftigelsesudvalget i Folketinget samt til beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen.

Regeringen har bebudet en evaluering af fleksjob- og førtidspensionsreformen i starten af 2018. Det er den proces, fagbevægelsen ønsker at påvirke.

22. aug. 2017 - 08:58   28. aug. 2017 - 11:26

Velfærd

ur@arbejderen.dk
Seks konkrete krav

44 fagforbund har seks konkrete ændringsforslag til reformen af førtidspension og fleksjob:

  • Er arbejdsevnen nedsat til syv timer om ugen (og derunder), skal borgeren kunne vælge mellem ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension. Dette skal være et retskrav.
  • Ressourceforløb skal have en maksimal samlet periode på fem år. Hvis kommunen inden for fem år ikke har kunnet afklare borgeren, skal borgeren have et retskrav på at kunne vælge mellem revalidering, fleksjob, ressourceforløb eller førtidspension.
  • Borgeren skal selv kunne søge om ressourceforløb og dermed kunne klage over ressourceforløb.
  • Adgangen til fastholdelsesfleksjob skal lettes – herunder skal kravet om 12 måneders forudgående ansættelse efter de sociale kapitler eller på særlige vilkår afskaffes.
  • Ressourceforløbsydelsen skal være på niveau med sygedagpenge, og der skal ikke modregnes for indtægter fra arbejdsmarkedspensioner og andre ordninger, som er kompensation for mistet erhvervsevne. 
  • Ved ansættelse i fleksjob skal løn og arbejdsvilkår fastsættes i samarbejde med de faglige organisationer. 
De 41 organisationer

Organisationerne bag initiativet er:

Ansatte Tandlægers Organisation, Bibliotekarforbundet, Blik- og Rørarbejderforbundet, BUPL, Dansk Artist Forbund, Dansk El-forbund, Dansk Journalistforbund, Dansk Magisterforening, Dansk Mejeriingeniør Forening, Dansk Musikpædagogisk Forening, Dansk Organist og Kantorsamfund, Dansk Psykologforening, Dansk Skuespillerforbund, Danske Elitesportsudøveres Forening, Den Danske Dyrlægeforening, Den Danske Landinspektørforening, DJØF, Fagligt Fælles Forbund/3F, FOA, Forbundet Arkitekter og Designere, Foreningen af Kliniske Diætister, Foreningen af Speciallæger, Fængselsforbundet, Gymnasieskolernes Lærerforening, HK, Hovedorganisationen af Officerer i Danmark, Hærens Konstabel- og Korporalforening HKKF, Håndbold Spiller Foreningen, Ingeniørforeningen IDA, Jordbrugsakademikerne JA, Kommunikation og Sprog, Malerforbundet, Pharmadanmark, Prosa, Præsteforeningen, Serviceforbundet, Socialpædagogerne, Spillerforeningen, Tandlægeforeningen, Teknisk Landsforbund samt Yngre Læger.

 

Reform af førtidspension
  • Reformen af førtidspension blev vedtaget i Folketinget 19. december 2012 af Socialdemokraterne, SF, Radikale, Venstre, Konservative og Liberal Alliance. Den trådte i kraft 1. janaur 2013. 

  • Reformen gør det langt sværere at få førtidspension. Ingen under 40 år skal som udgangspunkt have førtidspension. I stedet skal de ind i de såkaldte ressourceforløb, som skal bringe dem nærmere på arbejdsmarkedet. Forløbene kan vare op til fem år ad gangen, og den enkelte person kan få flere ressourceforløb.

  • Deltagerne i ressourceforløb har en indtægt på niveau med kontanthjælpen, som er væsentligt lavere end en førtidspension.

  • Evaluering af reformen går i gang nu og skal være afsluttet i starten af 2018.