20 Apr 2018  

KBH: Ingen skyer af betydning, 20 °C

15 år efter Irak-krig og stadig intet retsopgør

Har politikerne noget at skjule?

15 år efter Irak-krig og stadig intet retsopgør

To tidligere medlemmer af den nedlagte Irak- og Afghanistankommission ærgrer sig over, at den borgerlige regering ikke lod dem gøre arbejdet færdigt. Kommissionen havde netop indkaldt tidligere statsminister Fogh Rasmussen.

Daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen besøgte de danske styrker i Irak den 2. februar 2004. Han skulle have afgivet forklaring i Irak- og Afghanistankommissionen den 3. februar 2016. Men inden da nåede den borgerlige regering at lukke ned for kommissionen.
FOTO: Forsvarsgalleriet
1 af 1

I dag er det 15 år siden, et snævert flertal i Folketinget besluttede at sende Danmark i krig i Irak. Beslutningen blev taget af den daværende VK-regering og Dansk Folkeparti med 61 stemmer for krigen og 50 stemmer imod. 

Vores kommission kunne måske have medvirket til, at Folketinget og domstolene kunne have placeret et politisk og retsligt ansvar for krigen.
Jørgen Albæk Jensen, juraprofessor og tidligere medlem af Irakkommissionen.

Modsat en række andre krigsførende lande har Danmark aldrig lavet en undersøgelse af, hvad der gik forud for beslutningen, og om krigsbeslutningen var i strid med grundloven og internationale konventioner. 

Den kommission, der i 2012 blev nedsat af Folketinget og fik fem år til at gennemgå op mod en million siders dokumenter om krigene i Irak og Afghanistan, blev lukket ned i 2015, da den borgerlige Løkke-regering trådte til.

– Det er ærgerligt, at vi ikke fik lov til at gøre vores arbejde færdigt, siger juraprofessor på Aarhus Universitet og tidligere medlem af Irak- og Afghanistankommissionen, Jørgen Albæk Jensen, til Arbejderen.

– Vores kommission kunne måske have medvirket til, at Folketinget og domstolene kunne have placeret et politisk og retsligt ansvar for krigen. Undersøgelsen kunne have kastet lys på grundlaget for krigen: Var krigen i strid med folkeretten og FN's mandat? Havde Folketinget fået alle de oplysninger? Nu får offentligheden desværre ikke hele denne viden og erfaringerne fra dengang, beklager juraprofessoren.

Masseødelæggelsesvåben

Jørgen Albæk Jensen undrer sig over, at kommissionen blev nedlagt.

– Man kan spekulere over, om visse politikere ikke havde lyst til, at spørgsmål om lovligheden af Irak-krigen skulle belyses. Er der nogen, der har noget at skjule? Men sådanne spørgsmål kan vi i sagens natur ikke give svar på, netop fordi undersøgelsen ikke blev færdiggjort. Vi havde nået at indkalde en række vidner. Jeg tror ikke, at de vidner, vi havde indkaldt – heraf flere ministre og topembedsfolk – var kede af, at de ikke skulle møde op i kommissionen.

Allerede forud for krigsbeslutningen var der stor debat om det grundlag, de danske politikere ville sende Danmark i krig på. Især spørgsmålet om Saddam Husseins påståede masseødelæggelsesvåben fyldte meget i den politiske debat.

Men modsat USA og Storbritannien gjorde den danske regering sig umage med ikke at nævne ordet "masseødelæggelsesvåben" i det danske beslutningsgrundlag for krigen. I stedet henviser politikerne fra Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti til tre FN-resolutioner om, at Saddam Hussein ikke samarbejdede med FN’s våbeninspektører, og at Irak udgjorde en trussel mod den internationale fred og sikkerhed i regionen. Derfor mente regeringen, at man havde et figenblad for at gå i krig, selvom der ikke var noget FN-mandat.

En række danske jurister var dog uenige med regeringen i, at FN-resolutionerne kunne bruges som undskyldning for at gå i krig mod Irak. Juristerne henviste blandt andet til, at Saddam Hussein var begyndt at samarbejde med våbeninspektørerne.

Meget tyder på, at regeringstoppen godt vidste, at den var på tynd is. I hvertfald beskriver Jesper Tynell i sin bog "Mørkelygten", hvordan daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen bad om et juridisk notat, der bekræftede, at han ikke ville blive udsat for retsforfølgelse ved at indlede en angrebskrig mod Irak.

Nyttig viden gik tabt

Den nedlagte Irak- og Afghanistankommission havde landsretsdommer Michael Kistrup i spidsen. Også han mener, at det er ærgerligt, at kommissionen blev nedlagt.

– Vi kunne især have fået nyttig viden ud af de vidneafhøringer, vi havde indkaldt til. Der var allerede indkaldt 13 vidner, og sat datoer for, hvornår de skulle afhøres, fortæller Michael Kistrup til Arbejderen.

Vidnerne havde pligt til at møde op og pligt til at fortælle sandheden.

– Vi kunne eksempelvis have bedt dem forklare baggrunden for krige og spurgt ind til grundlaget for krigen. Det havde da været rart at få mulighed for at høre deres vurdering af, hvad der skete forud for beslutningen om at sende Danmark i krig i Irak. Der var en del uafklarede spørgsmål i offentligheden, ikke mindst om hele grundlaget for krigsdeltagelsen – var det i orden eller var det ikke i orden. Det ville være godt at få en uafhængig, objektiv kommission til at dykke ned i og tage stilling til, siger Michael Kistrup. Og han tilføjer:

– Det er en alvorlig beslutning, at gå i krig. Derfor skal vi selvfølgelig granske historien og lære af den. Så eventuelle fejl ikke gentager sig.

Siden beslutningen om at gå i krig i Irak blev taget for 15 år siden, er 9600 danske soldater blevet sendt til Irak. Otte er døde, 19 er blevet fysisk sårede, og et ukendt antal soldater er kommet hjem med psykiske skader og lider af PTSD.

Dansk militær er også under anklage for at have medvirket til, at 36 civile irakere blev taget il fange og udsat for tortur hos det irakiske politi. 23 af irakerne kræver en symbolsk erstatning. Sagen kører lige nu ved Østre Landsret.

21. mar. 2018 - 07:00   21. mar. 2018 - 09:25

Irak-krig

ml@arbejderen.dk