Det Demokratiske Parti er navnet på det parti, som Per Ørum netop har stiftet - mindre end en måned efter han forlod posten som formand for Kristendemokraterne.
Per Ørum har dannet et nyt parti, Det Demokratiske Parti.
- Målsætningen er at komme i Folketinget. Det må tage den tid, det tager. Det ville være nemmere for mig at gå ind i de etablerede partier, det er der slet ikke tvivl om. Men jeg skal have mig selv med i det, siger Per Ørum til DR.
Han stifter først og fremmest partiet for at kunne stille op til Københavns Borgerrepræsentation ved kommunalvalget i 2013. Han kalder sit nye parti for "social borgerligt".
- Vi er et centrumhøjre parti, og vil være en del af en blå blok. Alle er optaget af reformer og nedskæringer, men den største udfordring er de danskere, der er ramt af fattigdom, misbrugsproblemer, stress og psykiske lidelser, mener Per Ørum.






