 Udland | Krig og fred | USAs krig mod "terror"
USA afviser international domstol
USA vil ikke godkende Den Internationale Straffedomstol og nægter at lade den tage sager om amerikanere mistænkt for krigsforbrydelser
|
af Lars Hostrup Hansen
I sommeren 1998 vedtog 132 lande i FN et forslag om at oprette en fast international krigsforbryderdomstol.
Efterfølgende skulle forslaget gøres til international lov, hvilket skulle vise sig at blive yderst vanskeligt. En lang række stormagter, herunder USA, satte hælene i.
USA frygtede især, at modstandere af landets politik skulle indklage landets ledere for domstolen, hvilket ville kunne sætte regeringen ud af spil, så længe en undersøgelse fandt sted.
Helt galt ville det være for lederne, hvis domstolen fandt grundlag for en retssag.
Af de grunde afviste USA sammen med Israel at være med.
Det blev bestemt, at de stater, der ikke havde skrevet under inden nytår år 2000, ikke kunne være med til at udforme domstolens grundlag. Under pres valgte Clinton-administrationen i USA samt Israel at skrive under i sidste øjeblik for trods alt at få indflydelse.
Efter at George W. Bush, i 2001 tiltrådte som USA's præsident, trak landet sin godkendelse til den permanente krigsforbryderdomstol tilbage.
Domstolen oprettes
Den 11. april 2002 havde 66 lande godkendt den nye Internationale Straffedomstol (International Criminal Court - ICC ), og dermed var der flertal i FN for oprettelsen og arbejdet i domstolen kunne starte.
Domstolen løb dog hurtigt ind i massive problemer.
For det første kunne domstolen ikke tage sig af sager fra før oprettelsen af domstolen. For det andet var flere af verdens supermagter ikke bundet af domstolens love, da de simpelthen ikke havde skrevet under. Det drejer sig blandt andet om USA, Kina og Rusland.
En af årsagerne til, at USA ikke skrev under, var, at de ikke kunne blive enige med domstolen om, hvad, der ligger i begrebet 'aggression.'
Med andre ord, hvornår noget er en angrebskrig og dermed i strid med Nürnbergprincipperne.
- USA kan ikke dømmes af den Internationale Straffedomstol, da de ikke er omfattet af den. Det betyder ikke nødvendigvis, at krigen mod Irak var lovlig, men de er ikke bundet til straffedomstolen, kun til FN-pagten og derfor kan de ikke dømmes efter reglerne i den Internationale Straffedomstol, forklarer juraprofessor Ole Espersen, til Arbejderen.
USA modarbejder
USA har ikke bare undladt at deltage i samarbejdet omkring domstolen, de har valgt en politik, der faktisk modarbejder domstolen.
USA stiller krav om, at ingen amerikanske statsborgere må udleveres til ICC. Derudover har USA indgået tosidede aftaler med en række stater, der garanterer, at amerikanske statsborgere ikke vil blive udleveret til retsforfølgelse ved ICC.
Det betyder, at hvis amerikanske krigsforbrydere skal retsforfølges skal det ske i USA, med de forbehold det indebærer for, at retfærdigheden ikke sker fyldest.
Det fremgår af FN-pagten, at ingen lande har ret til at blande sig i andre landes interne juridiske forhold, og derfor kan USA agere som de gør.
Brud mod freden og krigsforbrydelser er begge omfattet af Nürnbergprincipperne. Der kan argumenteres for at USA har brudt begge af disse i forbindelse med Irak-krigen.
Men ICC kan ikke retsforfølge amerikanerne for disse forbrydelser.
|
|