 Udland | Krig og fred | USAs krig mod "terror"
Krig i strid med international love
USA`s krig mod terror er med til at undergrave og udvande dét, Nürnbergprincipperne slog fast, er forbrydelser mod menneskeheden, fastslår eksperter
af Lars Hostrup Hansen
Den officielle amerikanske begrundelse for Irak-krigen var Saddam Hussein-regimets påståede masseødelæggelsesvåben og en forbindelse til terror-netværket al Qaeda.
Ingen af delene er siden hen blevet dokumenteret.
Den danske regering, med partiet Venstre i spidsen, havde sine egne forklaringer på hvorfor Danmark skulle deltage i krigen.
Den danske regering mente ikke, at Irak overholdt FN-resolutionerne og derfor nåede regeringen og Dansk Folkeparti frem til, at krig var en nødvendighed. 'Det var en svær men nødvendig beslutning, som var forankret i FN-resolutioner', skriver Venstre på deres hjemmeside.
Masseødelæggelse og terror
Den tidligere chef for FN's våbeninspektørkorps, Hans Blix, der har gennemsøgt Irak i jagten på masseødelæggelsesvåben, har påpeget, at Irak ikke udgjorde en trussel mod USA eller Vesten. Det var også den amerikanske linje indtil 11. september 2001, forklarer han i et interview med Dansk Institut for Internationale Studier:
'I tilfældet Irak var der ikke nogen presserende trussel i forhold til atomvåben. Der var i det hele taget ikke nogen trussel', siger Hans Blix.
Den tidligere amerikanske udenrigsminister, Colin Powell, der fremlagde de såkaldte beviser for Iraks masseødelæggelsesvåben overfor FN og verdenssamfundet i 2003 inden krigens start, har senere indrømmet, at beviserne ikke holdt.
Blandt andet blev det hævdet, at Irak havde en mobil våbenproduktion af biologiske og kemiske våben. Det blev dengang stærkt betvivlet af den tidligere amerikanske chefvåbeninspektør i Irak, David Kay. Han mente, at Irak aldrig havde haft sådanne faciliteter.
Kilden til Powells oplysninger vidste sig at være utroværdig, og Colin Powells fremlæggelse af 'beviser' i FN har han selv senere kaldt for en skamplet på hans ry.
Hans Blix` og Colin Powells udsagn underbygger, at krigen havde andre motiver end Iraks lager af masseødelæggelsesvåben.
Også den påståede forbindelse til al Qaeda er yderst tvivlsom.
Den franske terrorekspert, Roland Jacquard, har i bogen 'I Osama bin Ladens navn' fra 2001 beskrevet, hvordan forbindelsen mellem Irak og al Qaeda ophørte ti år tidligere. Hadet til USA var ikke fællesnævner nok til, at Irak og al Qaeda kunne samarbejde, forskellene var simpelthen for store mellem de to.
USA's egne efterretningstjenester underbygger påstanden. De afleverede i december 2002 en 858 siders lang rapport til den amerikanske kongres omhandlende efterretningstjenesternes aktiviteter før og efter 11. september.
Her slås det fast, at der ikke kan bekræftes en eneste forbindelse mellem Irak og angrebet på USA den 11. september.
Heller ikke senere er påstanden om forbindelse mellem al Qaeda og Irak blevet bevist, ligesom der aldrig er fundet masseødelæggelsesvåben i Irak.
Formålet med krigen
Formålet med krigen var med stor sandsynlighed politisk og økonomisk herredømme i Mellemøsten.
Dette understøttes af USA's tidligere viceforsvarsminister Paul Wolfowitz, da han i juni 2003 siger, at den officielle årsag til krigen er den 'bureaukratiske' undskyldning, som alle kunne blive enige om.
At økonomi og især olie har spillet en central rolle for krigen, viser den rapport som den amerikanske vicepræsident, Dick Cheney (tidligere administrerende direktør for olieselskabet Halliburton), afleverede til det hvide hus i april 2001. Rapporten omhandler USA's energisikkerhed. Heri konkluderes blandt andet:
'Irak bevarer en destabiliserende indflydelse på ! oliestrømmen til internationale markeder fra Mellemøsten. Saddam Hussein har endvidere demonstreret sin villighed til at true med olievåbnet og udnytte sit eget eksportprogram til at manipulere oliemarkeder. Derfor må USA omgående revidere sin politik over for Irak, herunder formulere analyser af betydning for militær, energi, økonomi og politik/diplomati (!) USA bør udvikle en integreret strategi med nøgleallierede i Europa og Asien, samt lande i Mellemøsten, med henblik på at reformulere mål for Irak-politikken og reetablere en koalition af allierede'.
Her understreges det med al tydelighed, at amerikanerne anser Iraks 'olievåben' som en trussel mod amerikansk stabilitet, og derfor skal der skabes initiativer, der kan opretholde stabile oliemarkeder i verden.
Udover Dick Cheney sad der direktører fra fem forskellige olievirksomheder med ved bordet som rådgivere, da rapporten blev skrevet.
I september 2002 fortæller Ahmad Chalabi den senere leder af den irakiske Nationalkongres og USA's førstemand i Irak at:
'Amerikanske selskaber vil have gode chancer, hvad angår irakisk olie' i tilfælde af invasion.
At Iraks olie var en af de centrale årsager for gennemførelsen af krigen ses også efter Saddam Hussein-regimets fald.
Her drog menneskemængder hærgende og plyndrende igennem Bagdads gader uden at amerikanerne blandede sig.
Hospitaler, ambassader og regeringsbygninger blev plyndret. Der var dog en undtagelse, nemlig det irakiske olieministerium. Her lagde det amerikanske militær en jernring rundt om ministeriet, så intet blev stjålet herfra.
Nationalmuseet kunne til sammenligning ikke få så meget som en enkelt kampvogn stillet til rådighed overfor den plyndrende menneskemængde.
Nürnberg og Irak
Ifølge den amerikanske chefanklager ved Nürnbergprocessen, Robert Jackson, er økonomiske og politiske interesser ikke gyldige grunde til at bryde freden.
På baggrund af diskussionen om Irak-krigen kan der argumenteres for, at USA planlagde og gennemførte en krig bygget på løgn og manipulation. USA og dets allierede gør sig dermed skyldige i forbrydelser mod freden som nedfældet i Nürnbergprincipperne.
Princip VI siger specifikt at planlægning, forberedelse, gennemførelse, og deltagelse i konspirationer, der fører til angrebskrige, eller bryder med internationale aftaler, er forbrydelser mod freden (FN-pagten blev vedtaget i 1945 og var således en international aftale. I pagten slås det fast, at nationer skal respektere andres staters suverænitet.)
Det er værd at bemærke, at flere nazistiske topfolk blev dødsdømt og hængt for planlægning og gennemførelse af uprovokerede angrebskrige.
Det er derfor interessant at se, om de ansvarlige for krigen mod Irak vil blive retsforfulgt og stillet til ansvar i henhold til Nürnbergprincippernes kriterier for forbrydelser mod freden.
Folkelige kræfter har i Danmark og Storbritannien forsøgt at rejse sager mod deres statsledere i forsøget på at få dem dømt for forbrydelser mod freden, mod menneskeheden og krigsforbrydelser i henhold til international lov.
I Danmark har fredsbevægelsen i et anklageskrift direkte refereret til, at regeringen og hærledelsen skal på anklagebænken for brud på Nürnbergprincipperne, jævnfør princip VI.
Også i Storbritannien er der taget initiativer til at retsforfølge politiske ledere.
Advokat Michael Mansfield forsøgte i 2004 at lede en gruppe af advokater, der indklagede flere britiske toppolitikere, herunder Tony Blair, for den Internationale Straffedomstol (ICC) for krigsforbrydelser.
Michael Mansfield sagde i forbindelse med indklagen:
'Hvad er meningen med at have en international domstol, hvis den vender ryggen til en af de groveste ting, det her land nogensinde har udført - for bagefter at sige, at den kun vil kigge på bananrepublikker og afrikanske stater eller andre nationer, hvis ledere er mere sårbare end Vestens ledere - som tilsyneladende kan operere over og udenfor loven?'
ICC's grundlag udgøres primært af Genevekonventionerne og Nürnbergprincipperne.
Både i Storbritannien og Danmark ses altså retssager, hvis grundessens kan spores helt tilbage til de principper, der blev udformet i 1946, hvilket understreger princippernes relevans og anvendelighed.
Selvom det kan betvivles, hvorvidt statslederne nogensinde vil blive retsforfulgt, bliver det trods alt forsøgt at retsforfølge dem. På den måde forsøges Nürnbergprincipperne efterlevet, hvilket viser de stadig er aktuelle.
De folkelige kræfter spiller i forbindelse med anvendeligheden af Nürnbergprincipperne en væsentlig rolle.
Principperne anvendes af folkelige kræfter på en måde, som gør dem dagsaktuelle og relevante for almindelige mennesker. Folkeligt pres og modstand mod krigen har med stor sandsynlighed spillet en stor rolle for nogle staters engagement i Irak-krigen.
Fredsbevægelsen i Storbritannien forhindrede ikke krigen, men de mener de har haft betydelig indflydelse på almindelige menneskers holdning til krigen, fortæller David Wilson fra pressetjenesten hos, Stop the War Coalition, i London:
- Vi siger det helt klart - krigen mod Irak var ulovlig. Vi stoppede ikke krigen med vores massive bevægelse, men vi gav folk et 'break' til at føle, at de kunne være med til at ændre tingene. Og det er blandt andet fordi vi eksisterer, at Tony Blair ikke længere er statsleder. Det er også på grund af bevægelsen, at flere mennesker i dag er imod krigen, end dengang vi samlede to millioner i gaderne til demonstrationerne mod krigen. Presset fra bevægelsen har ligeledes betydet, at et stort antal af de britiske tropper i Basra i dag sidder og spiller kort i lufthavnen. Presset fra folkelige bevægelser betyder helt klart noget i forbindelse med politikernes beslutninger, mener David Wilson.
Bush-doktrinen
Det fremgår tydeligt af Nürnbergprincipperne, at uprovokerede angrebskrige er forbrydelser mod freden.
Alligevel bygger den amerikansk ledede invasion af Irak på ideen om præventive krige, den såkaldte 'Bush-doktrin'.
Ifølge doktrinen er det tilladt for USA at indlede præventive angreb mod stater, som USA mener udgør en sikkerhedsrisiko mod landet.
Historiens ironi skinner ned over amerikanerne. Da japanerne angreb Pearl Harbour i USA i 1941, var det også led i en såkaldt præventiv angrebskrig. Dagen for angrebet er siden hen blevet kendt som en skændslens dato.
Under den kolde krig blev fortalerne for præventiv krig anset for at være gale mænd. I dag er de fleste nok glade for, at disse krigsmagere aldrig fik mere magt dengang.
Det har den anerkendte amerikanske historiker og tidligere rådgiver for John F. Kennedy, Arthur Schlesinger, pointeret.
På baggrund af tidligere historiske erfaringer slår han fast, at præventive krige hverken er legale eller moralske.
Præventive krige har ikke altid været USA's udenrigspolitik. Under den kolde krig førte USA udenrigspolitik efter 'Truman-doktrinen', hvis essens var 'afskrækkelse' og 'inddæmning' overfor især de kommunistiske stater. Den politik er imidlertid erstattet af den mere aggressive 'Bush-doktrin' under den nuværende administration i det hvide hus i Washington.
Det sker på trods af, at doktrinen i tilfældet med Irak-krigen er i strid i med til Nürnbergprincipperne, jævnfør princip VI. Samtidig kan det undre, at doktrinen er opstået på baggrund af international terrorisme, som har en langt mindre militær kapacitet, end den kommunistiske verden havde under den kolde krig.
Tortur og Principperne
Ikke kun forberedelsen og udførelsen af krigen i Irak er i strid med Nürnbergprincipperne.
Amerikanerne har ligeledes i en række tilfælde gjort sig skyldige i overtrædelser af princip VI, der slår fast, at mennesker ikke må udsættes for umenneskelig behandling.
Eksemplerne ses blandt andet i det berygtede Abu Ghraib fængsel i Irak og i fangelejren, Guantanamo Bay, på Cuba.
Torturen fra Abu Ghraib fængslet, hvor indsatte er blevet mishandlet og ydmyget på det groveste, viste med al tydelighed, at principperne for krigens love, som anført i princip VI,b og c, blev groft overtrådt.
Enkelte er stillet til ansvar, men aldrig dem, som gav ordren til den inhumane behandling.
Lejren på Guantanamo kan ligeledes siges at overtræde både b og c i princip VI.
Her fremgår det, at deportation og dårlig behandling er at karakterisere som krigsforbrydelser mod menneskeheden.
Blandt andet menneskerettighedsorganisationen Amnesty International har flere gange anklaget USA for tortur på Guantanamo og krævet lejren lukket.
Ingen af de indsatte er blevet dømt. Derfor kan interneringen på Guantanamo ses som forfølgelse og deportation på baggrund af politisk eller religiøs overbevisning.
Det skal i den forbindelse ikke glemmes, at de indsatte i lejren lever under særdeles umenneskelige vilkår.
Blandt andet har en amerikansk advokat, for den nu frigivne australske indsatte, David Hicks, påpeget, at forholdene i lejren minder om nazisternes kz-lejre. Også en anden amerikansk advokat, Sabin Willett, der har besøgt lejr seks på Guantanamo, beskriver forholdene som en kz-lejr. Hun siger blandt andet:
'Det er et sted hvor, hvis du kommer ind, så kommer du ikke ud igen.'
Den tidligere formand for den danske Helsinki Komite (beskæftiger sig menneskerettigheder) og juraprofessor, Ole Espersen, mener, at torturen i Irak kan straffes som brud på Genevekonventionerne som Nürnbergprincipperne dannede grundlag for:
- De kan straffes for bombningen af civile, torturen og den mishandling de har udført mod fangerne, siger han til Arbejderen.
Den amerikanske behandling af fanger er, så længe de ansvarlige ikke bliver stillet til ansvar, med til at undergrave og udvande det Nürnbergprincipperne slog fast, var forbrydelser mod menneskeheden.
|
|