 Udland | Krig og fred | USAs krig mod "terror"
Amerikanerne deserterer igen
Militærnægtere og desertører i USA har gennem landets historie ofte vist handlekraft, nu gentager de historien i forbindelse med krigene i Irak og Afghanistan
Der er igennem nyere amerikansk historie rapporteret om desertører i forbindelse med alle amerikanske militære interventioner i fremmede lande.
Helt tilbage til krigen i Mexico i 1840`erne og interventionen i Filippinerne omkring starten af 1900-tallet, har der været rapporteret sager om desertører.
Under Anden Verdenskrig gennemførte afro-amerikanere i hæren et mindre oprør. Oprøret, der chokerede militæret, handlede om racisme i militærsystemet.
Da Anden Verdenskrig sluttede, og mange amerikanske soldater ønskede at vende hjem, opstod en stærk bevægelse blandt soldaterne, der gik ind for demobilisering af hæren.
Bevægelsen kan tilskrives en del af æren for, at USA`s militær ikke intervenerede i den kinesiske revolution i 1949. Det lykkedes dog ikke bevægelsen at forhindre amerikansk indblanding i Koreakrigen.
Vietnamkrigen er den historiske begivenhed, der har vakt mest opsigt, når der tales om nægtere og desertører.
50.000 nægtere
Vietnamkrigen var den direkte årsag til, at omkring 50.000 amerikanere flygtede til Canada, enten som desertører eller som nægtere.
Også i Vietnam var der aktioner blandt soldaterne for, at stoppe krigen.
Politiske aktioner og sabotage udført af amerikanske soldater i Vietnam, samt de synlige protester hjemme i USA, gjorde dybt indtryk på soldaterne.
Især efter Tet-offensiven i 1968 gik det op for mange soldater, at krigen var uvindelig, hvilket forstærkede de bevidste forsøg på at underminere krigen.
Krigen og de mange nægtere og desertører fik stor betydning i det amerikanske folks bevidsthed. Der var tale om det såkaldte 'Vietnamsyndrom'.
Nægter smides i fængsel
Syndromet overkom det amerikanske militær i forbindelse med den første Golfkrig i 1991. Det amerikanske militær fremstillede krigen som et slags computerspil uden de store militære eller menneskelige omkostninger.
Under disse betingelser blev det særdeles vanskeligt at være nægter eller desertør. Enkelte soldater nægtede dog at deltage i krigen. Resultatet var fængsel, fordi militæret nægtede at godkende samvittighedskvaler som afskedsårsag.
Efter den 11. september 2001 og de efterfølgende krige og besættelser i Irak og Afghanistan er 'vietnamsyndromet' ved at vende tilbage.
Oppositionen mod krigen indenfor militæret er efter de første fire års krig væsentlig højere end på det tilsvarende tidspunkt i Vietnamkrigen.
Siden marts 2003 er omkring 15.000 soldater deserteret fra militæret. Af dem opholder mere end 400 sig i Canada, hvor de venter på hjemsendelse og efterfølgende krigsret, efter at Canadas højesteret netop har afvist dem som flygtninge.
Artiklen bygger på den amerikanske universitets doktor Zoltan Grossman artikel fra nettidskiftet Counterpunch.org
/lh |
|