DEL DENNE ARTIKEL
Vi værner os mod økonomisk krak og udefrakommende fjender. Og de fleste af os kan ikke lide euroen, som skulle være vores økonomiske værn. Hjemmeværnet øver sig i at holde styr på oprørske elementer, og nu har debatten om værnepligt kontra professionel hær fået et opsving.
Der er ikke den ting, der ikke kan gå galt. Krak og krig gør samfund skrøbelige, hvis de ikke er bygget ordentligt. Derfor værner vi os.
Euroen spøger stadig. Men EU-partierne har fået et større og større problem. Krig og terror bliver brug til at sende penge til forsvaret. På sammen måde bliver den mangesidede aktuelle krise i EU-landenes økonomi brugt til en offensiv for mere kompetence til Den Europæiske Centralbank, en overstatsliggørelse af EU og en yderligere tømning af nationalstaternes politiske råderum. Euroen med hele den politiske overbygning bliver solgt som en værn mod "den farlige" økonomi.
Heldigvis har den danske befolkning efterhånden udviklet en god næse for, hvad der foregår i EU. Derfor er tilslutningen til euroen ved at nå bunden med kun 22 procent, der vil stemme ja. I februar 2011 var tilslutningen næsten dobbelt så stor med 41 procent. Når det kommer til de øvrige EU-forbehold vil nu kun 37 procent afskaffe den militære undtagelse.
Forsvarets værn er imidlertid ikke nogen uproblematisk størrelse. Der bliver nu pillet ved værnepligten.
Der er med andre ord en understrøm for at forsvare det danske demokratiske rum - uanset hvor gennemhullet det er. Forsvarets værn er imidlertid ikke nogen uproblematisk størrelse. Der bliver nu pillet ved værnepligten.
Hjemmeværnet blev oprettet efter krigen for at få styr på oprørske elementer og for at få et fintmasket net af kontrollable vogtere i lokalsamfundene. Værnet er still going strong og har officielt 48.000 medlemmer.
I weekenden deltog 1000 frivillige hjemmeværnsoldater i det, der kaldes Totalforsvarsregion Sjælland i en øvelse. Ifølge værnet selv blev soldaterne "udsat for lidt af hvert: Trafikulykker, demonstrationer, ulovlig indtrængen, kamp med våben og meget mere."
Efter øvelsen roste oberst Frank Lissner soldaterne: "Øvelse Holger Danske har bibragt hjemmeværnet mange værdifulde erfaringer, som vil blive brugt og videreudviklet i hverdagen." Hvis det er vores hverdag obersten har i tankerne, er der grund til at spørge om demonstrationer også er et felt, hvor hjemmeværnet skal sættes ind? Tanken er ikke betryggende.
Få dage inden havde Lissner besøg af Mark Drown fra US National Guard. Han roste de danske hjemmeværnssoldater for deres deltagelse i den tre uger lange øvelse Golden Coyote i South Carolina. Der forhandles nu om udveksling af enheder til uddannelse og øvelser.
Værnet har ledt med lys og lygte efter en berettigelse og er derfor også gået ind i udstationering i hot-spots som Afghanistan og Irak, hvor de vogter danske baser på Patrol Base Line, der ligger som en kæde tværs over den seks kilometer brede, grønne dal, hvor Helmand floden løber.
Værnepligt eller professionel hær? I Vikingetiden stillede herrederne med folk til ledingsystemet. Én våbenfør for hver ti gårde. I 1700- tallet skulle hver fjerde fæstegård stille med en soldat, der blev udpeget af godsejeren. Træningen foregik om søndagen efter kirketid under ledelse af tysktalende officerer.
Den almindelige værnepligt blev indført på landet i forbindelse med ophævelsen af stavnsbåndet. Byerne kom til efter den borgerlige revolution i 1848. Dette er stadig gældende. I Grundlovens paragraf 81 står der: "Enhver våbenfør mand er forpligtiget til med sin person at bidrage til fædrelandets forsvar ..." På grund af denne grundlovsbestemmelse kan regeringen ikke ophæve værnepligten, men kun suspendere den.
Værnepligt er naturligvis ikke udtryk for en demokratisk hær eller en folkebevæbning, som hjemmeværnet heller ikke er det. Men i princippet giver værnepligten en spredning af rekrutteringen, som kan vise sig at have en betydning i en eller anden situation i fremtiden. Det har også været en del af politikken for at være 'politisk soldat', når nu det skulle være.
Med værnepligt følger naturligvis også nogle alvorlige konsekvenser for, hvad dette forsvar skal bruges til. Det giver slet ikke nogen mening at sende værnepligtige til Afghanistan eller Irak, Libyen eller Syrien. Endnu mindre end at sende de professionelle af sted.
Forsvaret har en aktiv styrke på 24.000 plus 12.000 i reserven. For de mange unge, der hvert år står over for rekruttering, kan forsvaret være et ubekvemt valg. Så meget desto mere er det et varmt politisk emne, hvad forsvaret skal bruges til.
