22 Feb 2018  

KBH: Let skyet, -2 °C

Hvis udenrigsminister er Anders Samuelsen

Hvis udenrigsminister er Anders Samuelsen

I forbindelse med vedtagelsen af det nye militærforlig drog De dagen efter til Washington for at mødes med den amerikanske udenrigsminister Rex Tillerson. Hvorfor hastede det så meget?
FOTO: Nicholas Kamm/AFP/Ritzau Scanpix
1 af 1

Til udenrigsminister Anders Samuelsen.

Vi henvender os til Dem i anledning af Deres svar af 6. februar 2018 i forbindelse med Tyrkiets invasion i Syrien og de deraf følgende flyangreb på den kurdiske civilbefolkning.

Officielt er De Danmarks udenrigsminister, men Deres ageren i den sidste tid har skabt tvivl hos mange, om det nu også er rigtigt.

Deres ”svar” på spørgsmål 109, stillet i Folketinget den 1. februar 2018, er ikke noget svar, men en omgang kryben udenom, af os uforståelige grunde.

Hvordan kan De på den ene side fastslå, at Tyrkiets angreb på kurderne – for det er jo dem, det drejer sig om – er en eskalering af den i forvejen kaotiske situation i Syrien – for i næste linje at nøjes med at opfordre Tyrkiet til at udvise ”tilbageholdenhed.” Det er tom snak! Så hvad mener De egentlig?

De ved jo godt – eller burde i hvert fald vide – at Deres svar af den tyrkiske præsident vil blive opfattet som en anerkendelse af ”Tyrkiets legitime sikkerhedsinteresser i det nordlige Syrien”, som De skriver det i et svar på et facebookindlæg af 25. januar 2018.

Kort og godt: De giver – på Deres egen særegne måde – grønt lys for Tyrkiets fortsatte folkemord på det kurdiske folk. Anderledes kan vi ikke forstå det!

Officielt er De Danmarks udenrigsminister, men Deres ageren i den sidste tid har skabt tvivl hos mange, om det nu også er rigtigt.

Efter en kort samtale med Israels ministerpræsident Netanyahu sluttede de med brask og bram op om den amerikanske præsident Trumps beslutning om at flytte den amerikanske ambassade til Jerusalem, vel vidende, at det var et bidrag til Israels planer for en endegyldig etnisk udrensning og fordrivelse af det palæstinensiske folk fra deres eget land.

Endnu et eksempel: I forbindelse med vedtagelsen af det nye militærforlig drog De dagen efter til Washington for at mødes med den amerikanske udenrigsminister Rex Tillerson. Hvorfor hastede det så meget? Var det for at få USA's blå stempel for den danske oprustning, modtage nye ordrer, tilføjelser, rettelser, stramninger, så yderligere oprustning af frontlinjestaten Danmark var på plads inden tredjebehandling i Folketinget?

Så hvis udenrigsminister er De egentlig – USA's, Israels eller Tyrkiets?

12. feb. 2018 - 13:37   14. feb. 2018 - 10:35

Åbent brev

af Anton Nielsen, formand for FIR – Danmark