26 May 2018  

KBH: Spredte skyer, 19 °C

70 år siden katastrofen

Tale

70 år siden katastrofen

Nakbah betyder katastrofe. Og oprettelsen af staten Israel i 1948 blev virkelig en katastrofe for det palæstinensiske folk.

Den totale blokade af Gaza og nedskydning af fredelige demonstranter af israelske snigskytter er en katastrofe for palæstinenserne. En far til en15-årig palæstinensisk teenager, som er blevet dræbt af det israelske militær, bliver trøstet af andre udenfor hospitalet, hvor sønnens krop ligger. Khan Yunis i det sydlige Gaza den 28. april. Folk søger desperat efter deres kære på Shifa-hospitalet i Gaza City.
FOTO: AID KHATIB/Ritzau Scanpix
1 af 1

Så står vi her igen – foran den amerikanske imperialismes ambassade i Danmark – og det med rigtig god grund.

750.000 palæstinensere måtte forlade deres huse, deres landsbyer og deres forretninger.

Uden støtten fra den amerikanske imperialisme og skiftende amerikanske regeringer ville det zionistiske Israel aldrig have været i stand til at gennemføre den systematiske etniske udrensning og brutale krig mod palæstinenserne, som var forudsætningen for oprettelsen af det zionistiske Israel som en ren jødisk stat.

Oprettelsen af Israel skete ikke som et resultat af en demokratisk proces, men gennem terror og etnisk krig mod palæstinenserne.

750.000 palæstinensere måtte forlade deres huse, som de havde bygget, deres hjem med familierne, deres landsbyer, som de boede i, markerne, de dyrkede, og deres forretninger, som gav dem brød på bordet.

Lad mig her rette en misforståelse, som mange har: Alle disse mennesker var ikke "spontane krigsflygtninge".

Nej – de blev systematisk og brutalt fordrevet i en bevidst etnisk udrensning, der skulle tømme Israel for palæstinensere.

Etnisk udrensning

Den udrensning ramte 90 procent af de palæstinensere, der levede indenfor grænserne af det nye zionistiske Israel.

Mere end 500 palæstinensiske landsbyer blev fuldstændigt udslettet og ødelagt og gjort enten til landbrugsjord for de jødiske kibbutzer, eller der blev plantet skov. I de større byer blev palæstinensiske kvarterer revet ned og forsvandt også ud af historien.

Når den etniske udrensning ikke ramte alle palæstinensere, skyldtes det alene en brutal og hensynsløs vurdering af, at det zionistiske Israel havde brug for et vist antal palæstinensere som billig arbejdskraft.

For det palæstinensiske folk er Nakbah i 1948 ikke den eneste katastrofe. Det var den første af utallige katastrofer, som har ramt og til stadighed rammer det palæstinensiske folk. Ingen har længere tal på, hvor mange katastrofer der har ramt det palæstinensiske folk. Og ingen ved, hvor lang tid det skal vare ved. Men det foregår lige for øjnene af os. 

Det foregik i 1948, det foregik i går, det foregår lige nu i dag. Og det kommer også til at foregå i morgen. Det kommer til at foregå, lige så længe som USA-imperialismen aktivt støtter det zionistiske Israel i dets ambitioner om et Storisrael renset for palæstinensere.

Den etniske udrensning af palæstinenserne på Vestbredden og i Østjerusalem, udbygningen af bosættelserne og apartheidmuren er en katastrofe for palæstinenserne.

Den totale blokade af Gaza og nedskydning af fredelige demonstranter af israelske snigskytter er en katastrofe for palæstinenserne.

Flytningen af ambassaden

USA’s støtte til Israel og flytningen af den amerikanske ambassade til Jerusalem er en katastrofe for palæstinenserne. 

Og når verdenssamfundet i det store og hele forholder sig passivt overfor Israels krigsforbrydelser og utallige brud på menneskerettighederne og internationale konventioner, er det en katastrofe for palæstinenserne.

I 70-året for Nakbah er det værd at huske, at også danske statsborgere kæmpede på zionisterne side. 40 danske statsborgere deltog som soldater i de etniske udrensninger og medvirkede til fordrivelsen af 750.000 palæstinensere. Og stadigvæk tager danske statsborgere til Israel og lader sig indrullere i den israelske hær og deltager i den ulovlige og illegale besættelse af Vestbredden som soldater.

Danmark er tavs

Nu som dengang for 70 år siden sker medvirken af danske statsborgere i krigsforbrydelser i Palæstina, uden at der på nogen måde rejser sig en diskussion om dette. Det officielle Danmark forholder sig fuldstændigt tavst. Det er usselt og kujonnagtigt.

Den zionistiske lobby i Danmark forsøger ihærdigt at fordreje de historiske kendsgerninger omkring Nakbah i 1948. Der er slet ikke tale om etnisk udrensning – næh nej. Araberne – ( arabere bruges på samme nedværdigende og racistiske måde som nigger) – som man kalder det palæstinensiske folk – flygtede, da de omkringliggende arabiske lande erklærede Israel krig, og fordi de blev opfordret til at flygte af arabiske ledere. De var selv skyld i katastrofen!

En af de mest aktive i denne historieforfalskning er zionisten og racisten Søren Espersen, der fornægter eksistensen af det palæstinensiske folk. For zionisterne eksisterer det palæstinensiske folk ganske enkelt ikke, og dermed anerkender man heller ikke deres rettigheder, hverken som folk eller retten til en selvstændig nation. Og omvendt så bliver alle krigsforbrydelser og krænkelser af international lov fra Israels side lovlige.

Danske zionister

Men Søren Espersens og Pia Kjærsgaards manglende anerkendelse af det palæstinensiske folk og deres legitime rettigheder udspringer af en generel fornægtelse af eksistensen af andre kulturer og civilisationer.

Følgende er et citat fra Pia Kjærsgaard, sagt fra Folketingets talerstol:

"Det har været nævnt, at den 11. september blev anledningen til en kamp mellem civilisationerne. Deri er jeg ikke enig. For en kamp mellem civilisationer ville jo betinge, at der var tale om to civilisationer, og det er ikke tilfældet. Der er kun én civilisation, og det er vores."

Og hun er formand for Folketinget – hvor skamfuldt for Danmark!

Her er racismen overfor andre folk, kulturer og civilisationer mejslet ud i granit, også overfor den palæstinensiske.

Men "vores civilisation", som Pia Kjærsgaard snakker om, er ikke vores. Med vores mener hun "den hvide races" overherredømme over resten af verden, den vestlige imperialismens ret til at beherske verden og retten til undertrykkelse og krig.

Vores kultur – det er folkenes kultur og civilisation på tværs af landegrænser og nationer båret af mangfoldighed, ønske om social og politisk fremgang for alle, solidaritet og støtte til alle undertrykte folks kamp for retfærdighed og national selvbestemmelse.

Derfor støtter vi det palæstinensiske folks kamp, og derfor kan vi love, at denne støtte er ubrydelig. Vores værdier er ikke til salg for ussel mammon og magt.

Min opfordring til jer skal være at gøre kampen for boykot af Israel endnu mere slagkraftig. Ikke kun en boykot at varer fra Israelske bosættelser, nej, en boykot af Israel politisk, økonomisk og kulturelt.

Jan Mathisen holdt talen ved demonstrationen foran USA's ambassade den 13. maj.

17. maj. 2018 - 08:44   17. maj. 2018 - 08:50

Tale

af Jan Mathisen, 3F-Palæstinanetværket