a den spanske kolonimagt og dens katolske følgesvende ankom i 1598 til New Mexico, begyndte de straks at underkaste sig de lokale pueblo-stammer omkring floden Rio Grande. Det skete dels gennem hårde straffe for opsætsighed, dels ved at indføre helt nye afgrøder, husdyr og redskaber.

I 1670’erne blev området ramt af tørke. For at forhindre et oprør, arresterede den spanske guvernør 47 medicinmænd, som han anklagede for »heksekunster«. Fire blev hængt, og resten blev pisket og sendt i fængsel, men reaktionen fra lokale pueblo-ledere fik dem snart frigivet igen.

Blandt de løsladte var Ohkay Owingeh, også kaldet Popé, fra San Juan. Han begyndte sammen med andre pueblo-ledere at planlægge et oprør mod de spanske kolonister, der bestod af ialt 2.400 personer, heraf flere af »blandet« blod – mestitser – og slaver. De blev beskyttet af blot 170 bevæbnede soldater.

Pueblo-opstanden startede 10. august, og havde snart krævet 400 spaniere livet. De flygtede til Santa Fe og til Pueblo-øen Isleta, der ikke deltog i oprøret. Hovedbyen Santa Fe blev belejret, og 21. august brød en desperat guvernør ud fra byens fort, trængte oprørerne tilbage, og kæmpede sig vej langs Rio Grande.

Pueblo-folket nøjedes med at skygge spanierne, uden at gå til angreb. To uger senere samledes de overlevende spaniere, ialt 1.946, ved Soccoro, heraf 500 indianske slaver, som blev sendt tilbage til El Paso. Resten forlod New Mexico.

Efter sin sejr drog Popé, der blev betragtet som en profet, og hans mænd rundt blandt puebloerne for at få dem til at droppe al spansk indflydelse. Kornsorter som byg og hvede blev forbudt, alle kristne symboler blev ødelagt, pueblo-folket gennemgik en rituel renselse, og ægteskaber indgået i den katolske kirke blev ophævet.

Spanierne forsøgte at genvinde deres kontrol allerede året efter, men de blev slået tilbage. Flere forsøg fulgte, men først i 1692 fik den spanske kolonimagt atter fuld kontrol over New Mexico.

Popé selv blev afsat året efter opstanden og forsvandt sporløst ud af historien.