Den 22. august 1864 undertegner 12 europæiske lande den første Genéve–konvention. Dermed indføres verdens første internationale humanitære lovgivning.

Initiativet kommer fra det nystartede »Internationale Komité for Hjælp til de Sårede«, i dag kendt som Internationalt Røde Kors/Halvmåne. Røde Kors og Genéve–konventionen er blot to af adskillige eksempler på en bølge af humanitær bevidsthed og filantropi.

Den kendetegner især det europæiske borgerskab i en tid, der ellers er præget af urolighed, oprustning og krig. Initiativet til stiftelsen af Røde Kors kommer fra schweizeren Henry Dunant, der var øjenvidne til et slag ved Solferino i 1857 og blev forfærdet over, at ingen gjorde noget for de sårede.

I 1863 stifter den såkaldte femmands-komité så den første internationale humanitære organisation. Netop i disse år er det Tyske Forbund gennem en række krige mod naboerne ved at udvikle sig til det Kejsertyskland, der kommer til at dominere Europa frem til Første Verdenskrig.

Således kommer Røde Kors’ debut på slagmarken til at foregå i krigen mellem Danmark og det Tyske Forbund blot få måneder før undertegnelsen af Genéve–konventionen.

Den første Genéve–konvention er på mange måder idea­listisk og kræver, at det humanitære arbejde går frem for militærets behov, et krav som ingen af stormagterne har til hensigt at overholde.

I krigen mellem Tyskland og Frankrig i 1870-71 lider det humanitære arbejde da også under især franskmændenes overtrædelser af konventionen.

I 1908 bliver Genéve–konventionen underkastet den første store genforhandling, hvor det vedtages, at det til enhver tid er militæret, der sætter rammerne for det humanitære arbejde. De filantropiske idealer har måttet bøje sig for militærets krav.

Under Første Verdenskrig får Røde Kors for alvor sit gennembrud, da de redder formentlig flere millioner liv på slagmarken. Derefter synes både organisationen og den humanitære lovgivning at være fast etableret.

Alligevel har der til dato aldrig været udkæmpet en krig, hvor den humanitære lovgivning ikke har været groft overtrådt.

Genéve–konventionen er i øvrigt blevet revideret en række gange med forskellige formål, men først i 1949 kommer konventionen til at gælde alle mennesker, der er blevet ofre for krigen, ikke kun for soldater!