19 Jun 2013  

KBH: Spredte skyer, let regn, 15 °C

Genévekonventionen undertegnes

Historie
22. aug. 2012 - 14:00 Opdateret:  27. aug. 2012 - 03:32
22. august 1864

Genévekonventionen undertegnes

DEL DENNE ARTIKEL

Twitter icon
Facebook icon
Google icon
e-mail icon

I 1908 bliver Genéve-konventionen genstand for den første genfor­handling. Det vedtages, at militæret sætter ramme for humanitært arbejde.

Den 22. august 1864 undertegner 12 europæiske lande den første Genéve–konvention. Dermed indføres verdens første internationale humanitære lovgivning.

Initiativet kommer fra det nystartede »Internationale Komité for Hjælp til de Sårede«, i dag kendt som Internationalt Røde Kors/Halvmåne. Røde Kors og Genéve–konventionen er blot to af adskillige eksempler på en bølge af humanitær bevidsthed og filantropi.

Den kendetegner især det europæiske borgerskab i en tid, der ellers er præget af urolighed, oprustning og krig. Initiativet til stiftelsen af Røde Kors kommer fra schweizeren Henry Dunant, der var øjenvidne til et slag ved Solferino i 1857 og blev forfærdet over, at ingen gjorde noget for de sårede.

I 1863 stifter den såkaldte femmands-komité så den første internationale humanitære organisation. Netop i disse år er det Tyske Forbund gennem en række krige mod naboerne ved at udvikle sig til det Kejsertyskland, der kommer til at dominere Europa frem til Første Verdenskrig.

Således kommer Røde Kors’ debut på slagmarken til at foregå i krigen mellem Danmark og det Tyske Forbund blot få måneder før undertegnelsen af Genéve–konventionen.

Den første Genéve–konvention er på mange måder idea­listisk og kræver, at det humanitære arbejde går frem for militærets behov, et krav som ingen af stormagterne har til hensigt at overholde.

I krigen mellem Tyskland og Frankrig i 1870-71 lider det humanitære arbejde da også under især franskmændenes overtrædelser af konventionen.

I 1908 bliver Genéve–konventionen underkastet den første store genforhandling, hvor det vedtages, at det til enhver tid er militæret, der sætter rammerne for det humanitære arbejde. De filantropiske idealer har måttet bøje sig for militærets krav.

Under Første Verdenskrig får Røde Kors for alvor sit gennembrud, da de redder formentlig flere millioner liv på slagmarken. Derefter synes både organisationen og den humanitære lovgivning at være fast etableret.

Alligevel har der til dato aldrig været udkæmpet en krig, hvor den humanitære lovgivning ikke har været groft overtrådt.

Genéve–konventionen er i øvrigt blevet revideret en række gange med forskellige formål, men først i 1949 kommer konventionen til at gælde alle mennesker, der er blevet ofre for krigen, ikke kun for soldater!

Nyeste: Kultur

Musik
17. jun. 2013 - 23:27
Himmelsk helvedeHeavy-karaoke, smadreland, beer-headbanging… Igen i år var Copenhell en overbevisende oplevelse, der må føre til alt udsolgt af både nakkestøtter og halspastiller overalt i landet.
17. junHimmelsk helvede

14. jun. 2013 - 14:00
Blandt unge dæmoner og djævleDet myldrer med hverdagssymboler på jagten efter en mening med tilværelsens kaos hos den unge kunstner MadMody på Galleriga.
14. junBlandt unge dæmoner og djævle

13. jun. 2013 - 18:07
Problematisk opgør med højrepopulismenCeveas bog om højrepopulismen forsøger sig med bud på værdier og løsninger, men undlader at tage et opgør med kapitalismen.
13. junProblematisk opgør med højrepopulisme...
Kultur
13. jun. 2013 - 16:00
Den politiske lammelse er først ved at slippe sit tagChile har demokrati - men mere af navn end af gavn. Siden den formelle afslutning på Pinochets diktatur i 1990 har der været seks valg med deltagelse af flere partier. Men arven efter diktaturet lever både økonomisk og politisk.
13. junDen politiske lammelse er først ved a...

13. jun. 2013 - 12:20
Fin men uforløst film om folkeafstemningFilmen "Nó" om folkeafstemningen i Chile i 1988, der førte til diktatoren Pinochets fald, er sød og fin men ikke noget særligt.
13. junFin men uforløst film om folkeafstemn...
Billedkunst
13. jun. 2013 - 09:42
Japanske paradokser i HumlebækDet synes helt naturligt at udstille Yoko Onos værker gennem 50 år til at vise, at revolutionær kunst ikke kan udstilles.
13. junJapanske paradokser i Humlebæk

13. jun. 2013 - 09:42
Et usynligt spring indadYoko Onos kunst fænger ved sin poetiske musikalitet og dybt originale humor.
13. junEt usynligt spring indad