25 Apr 2018  

KBH: Let skyet, 10 °C

Ghettoudspil får katastrofale følger for almene boliger

Massiv kritik på høring

Ghettoudspil får katastrofale følger for almene boliger

Det skortede ikke på advarsler fra indbudte eksperter, da Boligudvalget i sidste uge holde høring om et lovudkast, der skal udmønte regeringens såkaldte ghettoudspil.

Ifølge regeringens udspil skal kommuner og almene boligorganisationer sikre, at der inden 2030 kun er 40 procent almene boliger i "særligt udsatte områder".
FOTO: PN
1 af 1

Regeringens lovudkast til at afskaffe statens støtte til landets almene boliger møder massiv kritik fra boligeksperter, kommunerne og de almene boligorganisationer. 

Det samme gør lovudkastets krav om, at kommuner og almene boligorganisationer skal sikre, at der inden 2030 kun er 40 procent almene boliger i "særligt udsatte områder".

Det her er ren polstring af statskassen, og det er i virkeligheden en ganske uansvarlig omgang med beboernes opsparing.
Bent Madsen, BL Danmarks Almene Boliger

Kritikken kom frem på Transport-, Bygnings- og Boligudvalgets tre timer lange høring om lovudkastet i sidste uge på Christiansborg. Udkastet er et led i regeringens såkaldte parallelsamfundsudspil, også kaldet ghettopakke.

I dag giver staten støtte til nybyggeri af almene boliger via den såkaldte ydelsesstøtte, som gives til terminsydelser på realkreditlån. Denne støtte vil regeringen afskaffe. I stedet skal lejernes opsparingsfond, Landsbyggefonden, betale hele ydelsesstøtten.

Dette forslag vil let komme til at koste fonden 20 millarder kroner frem mod 2045 – sandsynligvis endnu mere, fortalte Bent Madsen, formand for de almene boligerorganisationers sammenslutning, BL, på høringen:

– Det her parallelsamfundsudspil bruger man ganske uanstændigt som en sangskjuler for en betydelig ekstraregning til beboerne.

Regningen kan blive meget større

Landsbyggefonden kan godt finansiere de 12 milliarder kroner, som parallelsamfundsudspillet vil tage fra fonden til renovering af udsatte boligområder, vurderede Bent Madsen. Men han kunne ikke forstå, hvorfor et lovudkast, der ifølge titlen handler om "initiativer der modvirker parallelsamfund", lægger op til reelt at droppe statens ydelsesstøtte til hele den almene boligsektor.

– Det her er ren polstring af statskassen, og det er i virkeligheden en ganske uansvarlig omgang med beboernes opsparing. Og hvis man ikke har lovforslagets "muntre" forudsætninger om realrenten, kan det rent faktisk føre til, at økonomien i Landsbyggefonden slet ikke hænger sammen, forklarede Bent Madsen.

Hans forudsigelse mødte opbakning fra Curt Liliegreen, direktør i Boligøkonomisk Videnscenter. Han gjorde opmærksom på, at regningen til Landsbyggefonden kan blive endog meget stor, hvis realrenten stiger blot et par procentpoint – hvad alt tyder på, at den vil gøre i de kommende år.

Realrenten er forskellen på inflationen og renten på de 30-årige realkreditlån, der finansierer den almene boligsektor.

Historien viser endog meget store udsving i realrenten. I øjeblikket er den tæt på nul, men den har været helt oppe på otte procent inden for de sidste 30 år, påpegede han på høringen.

– Hvis man fordobler nybyggeriet af almene boliger, fordobler man også ydelsesstøtten. Men hvis realrenten fordobles, mangedobles ydelsesstøtten, selv om man ikke øger nybyggeriet, forklarede  Curt Liliegreen.

11.000 boliger skal væk

Et andet hovedemne for høringen var lovudkastets bestemmelser om, at boligselskaber og kommuner i forening skal nedbringe andelen af almene boliger i boligområder, som ifølge regeringens definition har været karakteriseret som "ghettoområde" inden for de sidste fire år. Ifølge regeringens egne beregninger drejer det sig om 11.000 almene boliger, der enten skal afvikles, omdannes til ejer- eller andelsboliger eller sælges til private investorer.

Det udgør i gennemsnit seks procent af alle almene boliger i de berørte kommuner. Men i for eksempel Høje Taastrup er det næsten 20 procent almene boliger, der skal afvikles, påpegede Hans Skifter Andersen, adjungeret professor ved Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet.

– Det betyder også, at især bomuligheder for familier med lav indkomst bliver reduceret, sagde han og henviste til forskning, der har påvist, at nedskæringerne på overførselsindkomster har betydet øget efterspørgsel på billige almene boliger, som det så vil blive svært at opfylde.

Da de berørte lejere skal genhuses, kan det også blot føre til, at andre almene boligområder popper op som "udsatte" understregede professoren.

Også Jacob Bjerregaard, formand for KL's Miljø- og Forsyningsudvalg, gik på høringen i rette med lovudspillets "planøkonomiske" 40-procents krav. Nogle steder vil det kræve, at man river nyrenoverede boliger ned, og det giver ingen mening, påpegede han.

20. apr. 2018 - 07:00   20. apr. 2018 - 07:10

Ghettoplan

he@arbejderen.dk
Lovudkast om parallelsamfund
  • Regeringens Lovudkast rummer forslag til ændringer af almenboligloven og lejeloven, og bærer undertitlen, "Initiativer der modvirker parallelsamfund.

  • Et hovedelement i lovudkastet er et krav om, at andelen af almene boliger i de områder, som regeringen betegner som "ghettoer", skal ned på kun 40 procent inden 2030, hvis de har stået på "ghettolisten" fire år i træk. Det kan ske ved "fysisk nedrivning", omdannelse til erhverv eller ved salg af almene boliger til private eller til investorer. Kommuner og boligorganisationer skal stå for det i forening. Hvis de ikke opfylder kravene, kan staten gå ind og ekspropriere almene boliger.

  • Dertil lægger lovudkastet op til, at Landsbyggefonden med tilbagevirkende kraft fra 2014 skal refundere statens udgifter til ydelsesstøtte. Støtten gives til renter og afdrag på den almene boligsektors realkreditlån. I øjeblikket refunderer Landsbyggefonden 25 procent, en 100 procents refundering vil firedoble Landsbyggefondens udgifter til ydelsesstøtte.

  • Lovudkastet har været sendt til høring hos berørte parter, men er endnu ikke fremsat i sin endelige form. Derfor kan det endelige lovforslag afvige fra udkastet.