20 Apr 2018  

KBH: Ingen skyer af betydning, 20 °C

Vi er klar til konflikt

Klar besked fra lærerværelset:

Vi er klar til konflikt

På Mellervangskolen i Aalborg forbereder lærerne sig på, at de skal i konflikt. De ser en styrke i, at de denne gang står sammen med pædagoger og andre offentlige grupper.

Tillidsrepræsentant Lone Marie Jensen (tv), Christian Jelstrup Petersen og Randi Landvad Pedersen forventer, at de kommer i konflikt.
FOTO: Arbejderen
Hvis det ender med, at vi bare skal underskrive en variant af Lov 409, så vil vi hellere have konflikten, lyder det fra tillidsrepræsentant Lone Marie Jensen
FOTO: Arbejderen
Randi Landvad Pedersen (tv), tillidsrepræsentant Lone Marie Jensen og Christian Jelstrup Petersen forventer, at de kommer i konflikt sammen med alle andre offentligt ansatte
FOTO: Arbejderen

Vi blev frataget arbejdstidsaftalen i 2013. Vi fik den ikke tilbage ved overenskomstforhandlingerne i 2015, så nu skal det være, og vi er klar!

Hvis det ender med, at vi bare skal underskrive en variant af Lov 409, så vil vi hellere have konflikten.
Lone Marie Jensen, tillidsrepræsentant

Sådan lyder det samstemmende fra de tre lærere: Christian Jelstrup Petersen, Randi Landvad Pedersen og tillidsrepræsentant Lone Maria Jensen.

Arbejderen har sat dem stævne på deres arbejdsplads - Mellervangskolen i Aalborg Øst - til en snak om, hvordan de ser på forhandlingerne om nye overenskomster på det offentlige arbejdsmarked. I ugen forinden er forhandlerne i både stat, kommuner og regioner gået hver til sit, og de videre forhandlinger er overladt til Forligsinstitutionen.

Forventer konflikt

– Jeg tror, det ender i konflikt, svarer yngstemanden på 27 år som den første.

Forligsmanden kan udsætte en varslet strejke eller lockout i to gange 14 dage, hvis hun skønner, at det kan lade sig gøre at opnå et resultat. Men selvom de faglige repræsentanter og arbejdsgiverne - med forligsmand Mette Christensen som mægler - har lidt tid endnu at løbe på, så ser de to kvindelige lærere heller ikke for lyst på mulighederne for, at der findes en løsning via forhandling, 

– Vi har hørt, at vores forhandlere har lagt tre forskellige forslag frem til nye måder, hvorpå man kan tilrettelægge arbejdstiden. De er alle blevet afvist af Kommunernes Landsforening (KL), som ikke selv er kommet med alternativer, siger Randi Landvad Pedersen.

For hende er det et tydeligt udtryk for, at de kommunale arbejdsgivere ikke er interesserede i at finde en løsning på én af de helt store knaster ved overenskomstforhandlingerne 2018, nemlig lærernes arbejdstid, der siden et politisk indgreb i 2013 har været reguleret af Lov 409, og ikke af en overenskomst. 

>>LÆS OGSÅ: Løhde styrer OK-forløb

Fredag den 2. marts modtog Aalborg kommunes personale et brev fra kommunen, og det har Lone Marie Jensen svært ved at se som andet end yderligere et signal om, at arbejdsgiverne  forbereder sig på konflikt:

– I brevet forklarer kommunen, hvordan vi skal forholde os i tilfælde af en eventuel konflikt. Brevet kommer mindre end en uge efter, at de kommunale forhandlinger er brudt sammen, og inden forhandlingerne i Forligsinstitutionen for alvor er kommet i gang.

>>LÆS OGSÅ: Her er stridspunkterne i OK18

Noget tyder på, at forhandlingsklimaet mellem de offentlige fagforbund og arbejdsgiverne er ligeså koldt som vejret, der sender store mængder af sne ned fra oven og sender termometeret på minusgrader.

Vi er forberedte

Lone Marie Jensen er den af de tre, der har været på skolen i længst tid. Der er gået 19 år, siden hun blev ansat på skolen og næsten ni år, siden hun blev valgt som tillidsrepræsentant for skolens 57 lærere.

Den nu 43-årige lærer var således også tillidsrepræsentant under den ugelange lockout i 2013, men i modsætning til dengang kommer en eventuel konflikt ikke som en overraskelse.

– Vi var ikke forberedt på, at KL ville gå så hårdt til værks og udelukke os fra vores arbejde. Vi var nok lidt naive sidst. Det er vi ikke mere, og nok så vigtigt - den her gang står lærerne ikke alene, bemærker Lone Marie Jensen.

>>LÆS OGSÅ: Forbereder aktiv konflikt

Tillidsrepræsentanten, Randi Landvad Pedersen og Christian Jelstrup Petersen synes, det er utroligt positivt, at fagbevægelsen er rykket sammen ved OK18. Alle offentlige forbund har indgået en solidaritetspagt, der betyder, at de står bag lærernes krav om igen at få en overenskomstaftalt arbejdstid - men også bag kravene om en reallønsstigning til alle, betalte spisepauser samt et særligt lønløft til lavtlønnede og kvindefag.

Arbejdspladsen står samlet

På Mellervangskolen, der er en almindelig folkeskole med et-to spor samt to specialklasse rækker, er der ansat 17 pædagoger. De var ikke omfattet af lockouten i 2013 og passede deres arbejde, mens lærere var udelukket fra at undervise og måtte undvære løn i fire uger.

– Det var en ubehagelig oplevelse. Pædagogerne arbejdede, mens vi stod udenfor skolen. Den her gang omfatter konflikten også pædagogerne, som vi jo har et tæt samarbejde med i dagligdagen, og det er rart, at vi kan stå sammen på arbejdspladsen, bemærker Lone Marie Jensen

Christian Jelstrup Petersen blev ansat som nyuddannet lærer på skolen i Aalborg øst i august 2017 og oplevede derfor kun konflikten i 2013 på distancen.

– Jeg startede på seminariet samme år. Som historielærer går jeg helt naturligt op i, hvad der er sket og sker. Samtidig er det vigtigt for mig, at jeg får nogle forhold, så jeg kan holde til at arbejde, til jeg kan gå på pension, forklarer Christian Jelstrup Petersen, der med de nugældende regler for tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet kan gå på pension, når han har passeret de 70 år.

Et stærkere fagligt sammenhold er ikke den eneste væsentlige ændring siden lockouten af lærerne i 2013. 

Folkestemningen

Der findes ganske vist stadig mange sejlivede fordomme om lærerne, og der mangler grundlæggende viden om, at lærerjobbet drejer sig om meget andet end at stå i et undervisningslokale foran en flok elever. Christian Jelstrup Petersen må eksempelvis stadig ind imellem høre på en bemærkning fra nogle af vennerne om, hvor fedt det må være med de lange ferier. 

Fordomme og bemærkninger til trods er de tre nordjyske kolleger enige om, at folkestemningen generelt har vendt sig til de offentligt ansattes fordel. Løbende nedskæringer i den offentlige sektor over en kam gør sit til, at stemningen er skiftet. Folk i almindelighed betragter ikke længere lærerne som en særlig forkælet faggruppe, mener de.

– Folk bliver da noget overraskede, når jeg fortæller dem, at jeg kan være på lejrskole væk fra min datter og min familie i flere dage, men kun får løn for 14 timer om dagen, og at der ikke er noget, der hedder overtidsbetaling. Det er mit indtryk, at der generelt er kommet en bedre forståelse af lærernes arbejde, siger Randi Landvad Pedersen.

En ny meningsmåling, som Kantar Gallup har lavet for Berlingske viser, at 63 procent af danskerne sympatiserer mest med de offentligt ansatte, når de bliver spurgt om deres holdning til den igangværende konflikt. Arbejdsgiverne har sympati fra blot ni procent af danskerne, mens 22 procent svarer 'ingen af parterne', og de sidste seks procent svarer 'ved ikke'. 

Mærkbare og synlige konsekvenser

Den ændrede holdning til lærerne viser sig meget tydeligt blandt forældrene på skolen, mener Lone Marie Jensen. Hun tror, en del af forklaringen er, at de nu har oplevet konsekvenserne af en lovdikteret arbejdstid og en ny skolereform:

– Der er forældre, der pludselig er blevet opmærksomme på, at de ikke bare kan ringe om aftenen, hvis de har noget, som de har brug for at snakke med en lærer om. Vi er som hovedregel på arbejde fra klokken 8-17, så nu foregår forældresamtaler i dagtimerne, og det betyder, at forældrene kan være nødt til at tage fri fra deres arbejde for at deltage i en skole-hjem-samtale.

Christian Jelstrup Petersen har alene været lærer under Lov 409 og skolereformen, og han synes, det er svært at få enderne til at mødes. 

– Jeg har hele tiden et efterslæb af administrative opgaver, som jeg skal have løst.  Og skal jeg være ærlig, så går det ud over undervisningen. Det er utilfredsstillende. Med den forberedelsestid vi har nu, er det svært at få tiden til at gå op. Jeg siger til mig selv, at jeg er nødt til at arbejde lidt om aftenen og i weekends, og så undskylder jeg mig med, at det hele er så nyt for mig, forklarer Christian Jelstrup Petersen.

Arbejdstidsaftale er vigtigst

Der bliver lyttet opmærksomt og nikket rundt om bordet. Manglen på tid til at sikre en ordentlig forberedelse af undervisningen er tydeligvis velkendt. Det samme er den dårlige samvittighed, der følger med over konstant at være bagud med sine opgaver og over at måtte levere en undervisning, der ikke altid er top kvalitet.

– Det, vi allerhelst vil have, er en arbejdstidsaftale og tid til at løse vores opgaver. I dag er der ikke overensstemmelse mellem den tid, vi har til rådighed og omfanget af opgaver. Var der det, ville jeg bedre kunne holde så længe, jeg skal. Vi har vanvittigt mange vigtige opgaver, og det handler ikke bare om at få tid til at forberede min matematikundervisning. Som lærer har du mange andre opgaver, der ikke har direkte relation til undervisningen, men som er nødvendige for, at eleverne kan få en god skolegang, siger Randi Landvad Pedersen, der har været lærer på Mellervangskolen i 13 år.

Hun mener, at de dårligere vilkår, som lærerne i dag arbejder under, lægger pres på lærerfaget som profession:

– Lærerfaget er tydeligvis ikke mere så attraktivt. Der har været en enorm flugt fra lærerfaget og mig bekendt har det også været en mindre søgning til uddannelsen. Det, mener jeg, skyldes forringelserne efter konflikten i 2013. Og så spiller lønnen selvfølgelig også ind.

>>LÆS OGSÅ: EU-pagt griber ind i OK-forhandlinger

Læreruddannelsen er en mellemlang videregående uddannelse på fire år, og kigger man på startlønnen, der varierer, alt efter hvor man bor i landet, så ligger den på mellem 27.164 kroner om måneden til 28.064 kroner før skat.

Stærkt sammenhold på skolen

På Mellervangsskolen var der et godt sammenhold under lockouten i 2013, og lærerne var meget aktive og "deltog i alt", fortæller Lone Marie Jensen. På spørgsmålet om, hvordan kollegerne vil klare så relativt hurtigt at blive kastet ud i en ny konflikt i kampen for ordentlige løn- og arbejdsforhold, siger hun:

– En ting er, at man helst vil undgå konflikten og mener, at der er nogen, der bare skal sætte sig ned og løse det her. Men hvis det ender med, at vi bare skal underskrive en variant af Lov 409, så vil vi hellere have konflikten.

Snakken med de tre lærere fandt sted, inden Kommunernes Landsforening sammen med statens og regionernes arbejdsgivere havde varslet lockout af tilsammen næsten 450.000 offentligt ansatte.

Det scenarie havde Randi Landvad Pedersen ikke fantasi til at forestille sig ville ske:

– I 2013 sagde vi, at hele forløbet var aftalt på forhånd, og der er siden kommet flere eksempler på, at det var korrekt. Når noget er planlagt, kan man spørge, om der var tale om en reel lockout. Bliver vi lockoutet igen, så er det mit indtryk, at folk er mere kampklar. Nu har vi prøvet det og ved, hvad vi bliver budt af vores arbejdsgiver.

Lockouten i 2013 er ikke glemt

På skolen i Aalborg Øst er der stadig en gruppe af kolleger, der er harme over det, der skete i 2013.

– Vi stod sammen og kæmpede, og selvom vi ikke fik noget ud af det, så har vi stadig stoltheden i behov. Den lykkedes det ikke at knække for arbejdsgiverne og de politiske partier, der greb ind i konflikten, slår tillidsrepræsentanten fast.

Hun fortæller, at lærerne på et møde i den faglige klub på skolen har givet hinanden håndslag på, at de "kommer igennem det her sammen."

– Ikke alle bryder sig om at deltage i demonstrationer og andre faglige aktiviteter, og det kan godt være, at man har svært ved at forstå det, men vi er enige om, at man skal acceptere det. Vi skal støtte hinanden, siger Lone Marie Jensen og tilføjer:

– Der er en god stemning på skolen, hvor nogen af dem, der ikke var med i 2013, ser frem til at skulle være med denne gang. Der er opbakning til lærerforeningen og Bondo (lærernes forbundsformand Anders Bondo Christensen, red.). Folk er indstillede på, at arbejdsgiverne ikke skal tage den faglige stolthed fra os. Vi ønsker, at politikerne skal anerkende os for det arbejde, vi laver. Det har de ikke gjort siden ’13. 

Solidaritetspagt - også lokalt

I Aalborg har den solidaritetspagt, som er aftalt på forbundsplan, betydet et tættere samarbejde mellem de lokale fagforeninger. De har blandt andet planer om at koordinere aktiviteterne og afholde stormøder for lærere, pædagoger, HK'ere og alle de andre offentlige faggrupper. Det ser de tre lærere store perspektiver i.

>>LÆS OGSÅ: Privat ansatte støtter offentligt ansattes OK-kamp

– Hvis vi står sammen på tværs af fagene, vil arbejdsgiverne have sværere ved at spille os ud imod hinanden. Vi står stærkere, når vi står sammen om kravene og forsvaret af den danske model. Og vi står stærkere, når vi koordinerer vores aktiviteter, lyder slutbemærkningerne fra tre folkeskolelærere i et sneklædt Nordjylland.

15. mar. 2018 - 09:17   16. mar. 2018 - 09:03

OK 2018

noc@arbejderen.dk
Konflikt OK 2018
  • Overenskomstforhandlingerne på hele det offentlige område – både staten, kommunerne og regionerne –  er brudt sammen.

  • Arbejdsgiverne har ikke villet imødekomme fagbevægelsens helt centrale krav om en arbejdstidsaftale for lærere og andre undervisere, at den betalte frokostpause skal ind i overenskomsterne samt højere realløn til alle. Derudover kræver de kommunalt og regionalt ansatte også, at der afsættes særlige puljer til at løfte de lavtlønnede og kvindefagene.

  • Forligskvinde Mette Christensen undersøger i øjeblikket, om der er mulighed for at bringe parterne tættere på hinanden og få lavet et forlig. Lykkes det ikke bliver der storkonflikt med strejker og omfattende lockout.

  • Fagbevægelsen har sendt strejkevarsler afsted. Omkring 80.000 offentligt ansatte er udtaget til at gå i strejke. En strejke kan tidligst starte den 4. april.

  • Innovationsminister Sophie Løhde har sammen med de regionale og kommunale arbejdsgivere varslet lockout med virkning fra den 10. april. Lockoutvarslet gælder for 120.000 ansatte i staten, 80.000 regionsansatte og 250.000 ansatte i landets 98 kommuner.

  • Forligsmanden kan udskyde strejke og lockout i to gange 14 dage.

Følg Arbejderens overenskomstdækning her.