22 Oct 2017  

KBH: Spredte skyer, dis, 11 °C

Metroarbejderne hyldet ved stor fest

En tak for indsatsen

Metroarbejderne hyldet ved stor fest

Lørdag blev de mange udenlandske arbejdere, som i årevis nu har knoklet for at få den københavnske metrolinje Cityringen klar til indvielse i 2019, hyldet ved en stor fest arrangeret af den lokale 3F-afdeling.

Byggegruppeformand i 3F BJMF Jens Kirkegaard holder tale for de fremmødte metroarbejdere.
FOTO: Aage Christensen
FOTO: Aage Christensen
FOTO: Aage Christensen
FOTO: Aage Christensen
FOTO: Aage Christensen
FOTO: Aage Christensen
FOTO: Aage Christensen
FOTO: Aage Christensen
FOTO: Aage Christensen
FOTO: Aage Christensen
Alle kunne blive fotograferet gratis og få billedet med det samme, fra et stort polaroidkamera der var stillet op.
FOTO: Aage Christensen
Alle kunne blive fotograferet gratis og få billedet med det samme, fra et stort polaroidkamera der var stillet op.
FOTO: Aage Christensen
LO-formand Lizette Risgaard var også med til at hylde metroarbejderne. Her overrækker hun en pris til Metro Workers United, en fælles klub for alle 3F'ere på metrobyggeriet. Formanden Marius tog imod prisen på klubbens vegne.
FOTO: Aage Christensen
FOTO: Aage Christensen
FOTO: Aage Christensen
FOTO: Aage Christensen
1 af 16

Lørdag blev de omkring 1200 ansatte ved det største byggeprojekt i Danmark i 400 år, metrobyggeriet i København, fejret ved en stor fest på "Metro Workers Day 2017". Festen blev arrangeret af den københavnske 3F-afdeling BJMF efter aftale med Metroens italienske hovedentreprenør Copenhagen Metro Team (CMT).

Betonarbejdet er allerede afsluttet og dermed også arbejdet for mange af de udenlandske arbejdere.

Aftalen indebar, at selv om festen løb af stablen lørdag eftermiddag, hvor der sædvanligvis bliver arbejdet på metrobyggeriet, fik de, der skulle have været på arbejde, ikke alene fri, men også løn for at tage med til festen.

Ud over de ansatte fra alle CMT’s underentreprenører var de ansatte i BJMF, på CMT's kontor samt repræsentanter fra Metroselskabet, fra forbundet 3F og fra LO inviteret med til festen.

Metrolinjen Cityringen åbnes officielt i sommeren 2019, men betonarbejdet er allerede afsluttet og dermed også arbejdet for mange af de udenlandske arbejdere, som 3F BJMF er kommet langt med at få knyttet tættere til fagforeningen. Op mod 600 deltog i arrangementet.

Metrobyggeriet har været skæmmet af farlige arbejdsforhold og underbetaling. 3F har rejst og vundet stribevis af faglige sager mod udenlandske entreprenørfirmaer, og BJMF har vundet danmarkshistoriens hidtil største sag om løndumping over det italienske firma Cipa, der igennem flere år betalte deres ansatte helt ned til 50 kroner i timen for det hårde og farlige arbejde.

11. sep. 2017 - 12:03   11. sep. 2017 - 14:31

Arbejdsliv

as@arbejderen.dk