26 May 2017  

KBH: Ingen skyer af betydning, 19 °C

Metroarbejdere siger nej til OK17

For lille lønstigning

Metroarbejdere siger nej til OK17

De tillidsvalgte på metrobyggeriet i København opfordrer deres kollegaer til at stemme nej til de nye overenskomster. De er især utilfredse med en yderst beskeden lønudvikling på omkring to kroner årligt.

På metrobyggeriet går de fleste udenlandske arbejdere til en løn, der ligger tæt op ad mindstelønnen. Noget som ikke er normalt blandt danske bygningsarbejdere.
FOTO: Andrea Sigaard
1 af 1

En italiensk komedie! En ulykke! Latterligt! Jeg stemmer nej!

Hvis man beholder den lave mindsteløn, som man lægger op til, vil man aldrig komme social dumping til livs.
Vito Mezzina, tillidsmand

Sådan lyder kommentarerne til de nye overenskomster på metroarbejdernes faglige klubs facebookside, Metro Workers United, hvor også metroarbejdernes tillidsvalgte opfordrer kollegaerne til at stemme nej til det resultat, som netop nu er til urafstemning blandt 600.000 privatansatte i Danmark.

Det er især udsigten til en yderst beskeden lønudvikling på omkring to kroner årligt, der sætter sindene i kog blandt de udenlandske arbejdere, forklarer Pasquale Zaza, som er arbejdsmiljørepræsentant for omkring 300 udenlandske arbejdere i metrofirmaet Cipa.

Han mener, at kravet om en højere mindsteløn handler om at bekæmpe social dumping. På metrobyggeriet går de fleste arbejdere nemlig til en løn, der ligger tæt op ad mindstelønnen. Noget som ikke er normalt blandt danske bygningsarbejdere.

125 kroner i timen

– Selv om vi har overenskomst, så bliver vi jo reelt underbetalt. Vi får 125 kroner i timen – en løn som en dansker aldrig ville arbejde for, og jeg har da heller aldrig set en dansker på metrobyggeriet.

Hans kollega Vito Mezzina, som er tillidsmand i samme firma, påpeger, at det ikke bare handler om metroarbejdernes løn, men om hele fremtidens arbejdsmarked.

– Det er vigtigt, at mindstelønnen bliver hævet, for så længe mindstelønnen er så meget lavere end det, danske arbejdere normalt går til, vil arbejdsgiveren vælge udlændingen, som går til mindstelønnen. Mindstelønnen skal op i nærheden af det reelle lønniveau. Hvis man beholder den lave mindsteløn, som man lægger op til, vil man aldrig komme social dumping til livs, advarer han og henviser til italienernes egne erfaringer:

– Vi ved det af erfaring, for vi har oplevet det i Italien. Hos os kom der rumænere og albanere og tilbød deres arbejdskraft for halvdelen af, hvad vi fik. Arbejdsgiveren ansætter naturligvis de billigste, for selv at blive rigere, og på den måde bliver vi udelukket fra arbejdsmarkedet.

Derfor opfordrer de to italienske arbejdere alle danskere til at stemme nej til overenskomstskitsen og kæmpe for en højere mindsteløn.

Marginal lønstigning

Metroarbejdernes utilfredshed med reguleringen af mindstelønnen overrasker ikke professor og arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet, Henning Jørgensen.

– Altså man kan jo sige, at der ligger en mindstelønstigning på 5,2 procent over tre år, altså under to procent per år. Og kigger vi på den sidste overenskomst – som jo var en rigtig kriseoverenskomst – så var mindstelønstigningen over samme tre-årige periode 4,7 procent, siger Henning Jørgensen til Arbejderen og fortsætter:

– Så det er jo en fuldstændigt marginal ændring af mindstelønnen, der er sket, selvom vi er ude af krisen, og selvom der tjenes masser af penge i dansk erhvervsliv – næsten mere end nogensinde før. Så der sker en omfordeling fra løn til profit i øjeblikket, og det er formentlig det, der reageres på fra flere sider.

På den måde handler utilfredsheden i høj grad også om retfærdighed og om, at arbejderne også vil have del i de store profitter, der udbetales på direktionsgange og blandt aktionærer.

Og selvom mindstelønnen ikke sætter en juridisk øvre grænse for, hvad der kan blive forhandlet hjem i de enkelte firmaer og på de enkelte arbejdspladser, så har mindstelønnen en rimelig stor betydning for lønudviklingen, mener Henning Jørgensen:

– Derfor er det arbejdsgiverne, der har armene oppe, og næsten ikke kan få dem ned over denne her overenskomst.

42 timer er vanvittigt

Udover mindstelønnen er udsigten til, at arbejdsgiverne får mulighed for periodisk at udvide arbejdstiden til 42 timer, også blandt metroarbejdernes argumenter for at stemme nej.

– Det er jo fuldstændigt vanvittigt. Ikke mindst når det gælder arbejdspladser, der er så hårde som vores. 37 timer er en lang arbejdsuge. Det ender med, at vi bliver fuldstændigt nedslidte eller kommer til at dø, inden vi kommer på pension, siger Pasquale Zaza til Arbejderen.

De to tillidsfolk har sammen med de øvrige tillidsvalgte på det enorme metrobyggeri sikret sig, at alle organiserede arbejdere har fået afgivet deres stemme om overenskomsterne, og med hjælp fra fagforeningen har de hjulpet dem, som havde svært ved at forstå det elektroniske afstemningssystem.

10. apr. 2017 - 10:01   10. apr. 2017 - 16:23

OK 2017

as@arbejderen.dk