26 May 2018  

KBH: Spredte skyer, 16 °C

Kommuner fastholder stor-lockout af ansatte

Byrødder som arbejdsgivere

Kommuner fastholder stor-lockout af ansatte

Spørgsmålet om at trække støtten til KL's stor-lockout har været rejst i flere af landets kommuner. Flertal i byrådene støtter udelukkelsen af 250.000 kommunalt ansatte.

Den 7. marts vedtog et flertal i KL's bestyrelse at lockoute 250.000 kommunalt ansatte.
FOTO: Aage Christensen
1 af 1

Onsdag den 4. april skal byrådet i Aarhus tage stilling til, om kommunen skal trække sin støtte til den lockout af de kommunalt ansatte, som Kommunernes Landsforening (KL) har varslet, og som kan træde i kraft den 10. april. 

Vi ønsker en forhandlet løsning og ikke en lockout, som baner vejen for et regeringsindgreb.
Gorm Anker Gunnarsen, BR for Enhedslisten

– Lockouten er et helt unødvendigt og et meget voldsomt kampskridt mod de faglige organisationer og vores bysamfund. Lockouten vil optrappe en konflikt og få meget store konsekvenser for borgere og erhvervsliv, siger forslagstiller Keld Hvalsø fra Enhedslisten.

KL meddelte den 7. marts, at den vil lockoute omkring 250.000 kommunalt ansatte. Kun Enhedslisten og SF's medlemmer af KL's bestyrelse stemte imod. 

Afvist som punkt

Torsdag i sidste uge forsøgte Enhedslisten i den københavnske Borgerrepræsentation (BR) at få opbakning til at trække lockout-varslet til kommunens egne ansatte tilbage. 

– Vi ønsker en forhandlet løsning og ikke en bred lockout, som vi mener baner vejen for et regeringsindgreb. Men alle partier undtagen Alternativet stemte imod, at punktet kom på dagsorden - uden så meget som at ville høre vores argumentation for at tage det op, fortæller Gorm Anker Gunnarsen fra Enhedslisten til Arbejderen.

I et notat til BR argumenterer Økonomiforvaltningen for afvisningen med henvisning til, at det er KL's bestyrelse og ikke Københavns Kommune, der træffer beslutning om at varsle eller tilbagetrække lockout. En ensidig tilbagetrækning af lockouten fra Københavns Kommunes side vil således være i strid med KL's love, understreger notatet og fortsætter, at det må "forventes at have vidtgående negative konsekvenser for Københavns Kommune, herunder mulig eksklusion af KL og heraf følgende væsentlige økonomiske tab."

Aftalerettens pris?

Gorm Anker Gunnarsen er helt på det rene med, at beslutningen har vidtgående konsekvenser.

– Imidlertid er der ingen, der har forsøgt at beregne udgifterne på, hvad det vil koste, hvis lockouten ender i et regeringsindgreb, der knuser aftaleretten. Det er for os i Enhedslisten et langt mere bekymrende perspektiv, både fordi de økonomiske konsekvenser er uberegnelige, men også fordi det helt sikkert ville ramme både medarbejdere og københavnere hårdt, siger Gorm Anker Gunnarsen og minder om lærerlockouten i 2013, der gav den højt besungne danske model for aftalte vilkår på offentlige arbejdspladser nogle voldsomme ridser i lakken.

Den 19. marts skulle byrådet i Randers tage stilling til, om kommunen skulle undlade at sende mere end 4.000 ansatte hjem uden løn, hvis fagforbundene og KL ikke når frem til en løsning i Forligsinstitutionen.

Forslaget, stillet af Kasper Fuhr Christensen fra Velfærdslisten, blev stemt ned af Venstre, Dansk Folkeparti, Konservative og Socialdemokratiet. SF og Radikale Venstre undlod at stemme, mens Enhedslisten, Beboerlisten og Velfærdslisten stemte for forslaget.

– Mange forsøgte at gemme sig bag KL, og det ærgrer mig, at de fleste i byrådet på den måde forsøger at undgå at tage ansvar for lockouten. Men det er altså ikke KL, der er arbejdsgiver for medarbejderne i Randers Kommune. Det er os som folkevalgte politikere, siger Kasper Fuhr Christensen til Arbejderen.

Han er særligt skuffet over Socialdemokraterne, der efterfølgende også stemte imod et forslag om, at Randers Kommune skulle udtrykke kritik af lockouten over for KL.

– Ved at tage debatten om at droppe KL's lockout, kan vi nu se, hvem der støtter medarbejderne og bakker dem op i deres retfærdige krav, og hvem der forsøger at gemme sig bag KL, mener Kasper Fuhr Christensen.

 Svendborg

I går var spørgsmålet om den kommunale lockout på dagsorden til byrådsmødet i Svendborg. 

– Vi kræver også at se dokumentation for, at Svendborg Kommune har afgivet bemyndigelse til KL til at foretage et så vidtgående skridt, uden at kommunen bliver spurgt. Det er jo Svendborg Kommune, som er arbejdsgiver i Svendborg og ikke KL, siger forslagsstiller Jesper Kiel fra Enhedslisten.

Byrådsmødet i Svendborg var ikke afsluttet ved Arbejderens deadline.

Lignende forslag har været rejst eller vil blive rejst i flere andre kommuner. Indtil nu har ingen undsagt KL's stor-lockout.

29. mar. 2018 - 16:43   29. mar. 2018 - 17:20

Lockout

noc@arbejderen.dk
Konflikt OK 2018
  • Overenskomstforhandlingerne på hele det offentlige område – både staten, kommunerne og regionerne –  er brudt sammen.

  • Arbejdsgiverne har ikke villet imødekomme fagbevægelsens helt centrale krav om en arbejdstidsaftale for lærere og andre undervisere, at den betalte frokostpause skal ind i overenskomsterne samt højere realløn til alle. Derudover kræver de kommunalt og regionalt ansatte også, at der afsættes særlige puljer til at løfte de lavtlønnede og kvindefagene.

  • Forligskvinde Mette Christensen undersøger i øjeblikket, om der er mulighed for at bringe parterne tættere på hinanden og få lavet et forlig. Lykkes det ikke bliver der storkonflikt med strejker og omfattende lockout.

  • Fagbevægelsen har sendt strejkevarsler afsted. Omkring 80.000 offentligt ansatte er udtaget til at gå i strejke. En strejke kan tidligst starte den 4. april.

  • Innovationsminister Sophie Løhde har sammen med de regionale og kommunale arbejdsgivere varslet lockout med virkning fra den 10. april. Lockoutvarslet gælder for 120.000 ansatte i staten, 80.000 regionsansatte og 250.000 ansatte i landets 98 kommuner.

  • Forligsmanden kan udskyde strejke og lockout i to gange 14 dage.

Følg Arbejderens overenskomstdækning her.