22 Oct 2017  

KBH: Spredte skyer, dis, 11 °C

Kommunen nægter kronisk syge Heidi et fleksjob

I klemme i systemet

Kommunen nægter kronisk syge Heidi et fleksjob

Heidi Røhl er kronisk syg og kan kun arbejde 10-15 timer om ugen. Hendes arbejdsplads vil godt ansætte hende i fleksjob, men det afviser kommunen.

– Det er et forfærdeligt nederlag, at skulle ende sådan her. Det var ikke min plan for livet, siger 44-årige Heidi Røhl.
FOTO: Privat
1 af 1

Heidi Røhl fra Jyllinge er én blandt mange syge, der er ramt af forringelserne i fleksjobreformen.

Tidligere blev der oprettet mange såkaldte fastholdelsesfleksjob, hvor en person med nedsat arbejdsevne blev ansat i fleksjob på sin seneste arbejdsplads. Men den mulighed forsvandt stort set, da reformen af førtidspension og fleksjob trådte i kraft den 1. januar 2013.

Kommunen har bare travlt med at få mig ned i den billigste kasse.
Heidi Røhl

I dag kan en person med nedsat arbejdsevne først få fleksjob på sin hidtidige arbejdsplads, efter at have været ansat i mindst 12 måneder under overenskomstens sociale kapitaler – det vil sige ansat på særlige vilkår og med skånehensyn uden støtte fra det offentlige.

Det er en af de stramninger, som 44 fagforbund og Socialpolitisk Forening kræver afskaffet i forbindelse med den igangværende evaluering af reformen.

– Vi ser mange afslag på fastholdelsesfleksjob efter reformen, siger Rikke Helk, der er socialrådgiver i 3F København.

To trafikuheld

Et af de afslag er givet til 44-årige Heidi Røhl, der har kroniske skader efter to trafikulykker i henholdsvis 2010 og 2013.

– Jeg har piskesmæld i alvorlig grad. Jeg har konstante smerter i skuldre, hals og nakke. Hovedpine og kvalme har jeg også det meste af tiden. Det er et helvede. Min far på 75 år er mere frisk end jeg er, forklarer Heidi Røhl.

Hun er kronisk træt og har store problemer med hukommelsen. De tidligere koncertoplevelser og ture i byen med veninderne er nu en meget sjælden begivenhed, der kræver nøje planlægning og som koster flere dage på langs bagefter. 

På trods af sin sygdom har Heidi Røhl gennem hele forløbet kæmpet for at bevare sin tilknytning til arbejdsmarkedet og har fået god støtte fra sin arbejdsplads.

I 23 år har hun arbejdet på Radiometer. De fleste af årene som ufaglært, men efter den første trafikulykke tog hun uddannelsen som industrioperatør i håb om at blive kvalificeret til mindre fysisk krævende arbejdsopgaver.

– Men det var alt for tungt, da jeg efter uddannelsen kom tilbage på fuld tid i produktionen. I forsommeren sidste år kunne jeg simpelthen ikke mere. Jeg blev sygemeldt og henvist til smerteklinik af min læge, siger Heidi Røhl.

Inden, det kom så langt, havde arbejdspladsen forsøgt at flytte Heidi til mindre belastende opgaver i forskellige afdelinger, uden at det alligevel fungerede.

Smertebehandlingen betød, at Heidi Røhl blev i stand til at få sin nattesøvn. Den havde ellers været helt ødelagt på grund af smerter. Men samtidig sagde lægerne, at hendes skader er kroniske og ikke kan helbredes. 

Efter flere måneders sygemelding startede Heidi i august sidste år op med at arbejde fire timer to dage om uge. Den resterende tid fik hun sygedagpenge. Planen var, at hun stille og roligt skulle trappe op i tid. 

– Men jeg kunne ikke komme op på mere end 10-15 timer om ugen fordelt på to-tre dage og søgte derfor om at blive godkendt til et fastholdelsesfleksjob på Radiometer, siger Heidi Røhl. 

Den 22. maj i år gav Jobcentret i Roskilde Kommune afslag på ansøgningen om fastholdelsesfleksjob. Man mener ikke, at der er dokumentation for, at arbejdspladsen har gjort nok for at fastholde en ansættelse uden offentlig støtte. En vurdering 3F København mener, er helt forkert.

Raskmeldt trods sygdom

Den 1. juni meddeler kommunen så, at de raskmelder Heidi Røhl. Det betyder, at hun ikke længere kan få sygedagpenge de timer, hvor hun ikke arbejder. Kommunen henviser til, at hendes sygdom er stationær uden flere behandlingsmuligheder. 

– Det er helt uhørt, at kommunen raskmelder en syg person, der står lige overfor at få et fleksjob, siger Rikke Helk.

3F København har klaget til Ankestyrelsen over både afslaget på fastholdelsesfleksjob og raskmeldingen. Men i bedste fald tager det et halvt års tid, inden der er en afgørelse.

Spørgsmålet er, om Radiometer er parat til at fortsætte med at betale fuld løn for 10-15 timer arbejde i så lang tid.

Så lige nu er fremtiden total uvis. Heidi Røhl er alene og bor i eget hus sammen med sin 20 år gamle søn. Lige nu overvejer hun at sælge huset, fordi hun ikke kan klare pasningen, og frygter for at ende på kontanthjælp.

– Der er så mange løse ender, at jeg er ved at falde fra hinanden. Jeg har arbejdet, siden jeg var 13 år og har aldrig været arbejdsløs. Nu bliver jeg behandlet som en doven tigger, fordi jeg er blevet syg. Kommunen har bare travlt med at få mig ned i den billigste kasse, siger Heidi Røhl.

12. sep. 2017 - 08:18   12. sep. 2017 - 09:32

Velfærd

ur@arbejderen.dk
Seks konkrete krav

44 fagforbund har seks konkrete ændringsforslag til reformen af førtidspension og fleksjob:

  • Er arbejdsevnen nedsat til syv timer om ugen (og derunder), skal borgeren kunne vælge mellem ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension. Dette skal være et retskrav.
  • Ressourceforløb skal have en maksimal samlet periode på fem år. Hvis kommunen inden for fem år ikke har kunnet afklare borgeren, skal borgeren have et retskrav på at kunne vælge mellem revalidering, fleksjob, ressourceforløb eller førtidspension.
  • Borgeren skal selv kunne søge om ressourceforløb og dermed kunne klage over ressourceforløb.
  • Adgangen til fastholdelsesfleksjob skal lettes – herunder skal kravet om 12 måneders forudgående ansættelse efter de sociale kapitler eller på særlige vilkår afskaffes.
  • Ressourceforløbsydelsen skal være på niveau med sygedagpenge, og der skal ikke modregnes for indtægter fra arbejdsmarkedspensioner og andre ordninger, som er kompensation for mistet erhvervsevne. 
  • Ved ansættelse i fleksjob skal løn og arbejdsvilkår fastsættes i samarbejde med de faglige organisationer. 
De 44 fagforbund
  • Det startede med, at 41 fagforbund rejste seks konkrete krav til ændring af reformen af førtidspension og fleksjob. Siden er tre kommet til. De 44 forbund er:
  • Ansatte Tandlægers Organisation, Bibliotekarforbundet, Blik- og Rørarbejderforbundet, BUPL, Dansk Artist Forbund, Dansk El-forbund, Dansk Journalistforbund, Dansk Magisterforening, Dansk Mejeriingeniør Forening, Dansk Musikpædagogisk Forening, Dansk Organist og Kantorsamfund, Dansk Psykologforening, Dansk Skuespillerforbund, Danske Elitesportsudøveres Forening, Den Danske Dyrlægeforening, Den Danske Landinspektørforening, DJØF, Fagligt Fælles Forbund/3F, FOA, Forbundet Arkitekter og Designere, Foreningen af Kliniske Diætister, Foreningen af Speciallæger, Fængselsforbundet, Gymnasieskolernes Lærerforening, HK, Hovedorganisationen af Officerer i Danmark, Hærens Konstabel- og Korporalforening HKKF, Håndbold Spiller Foreningen, Ingeniørforeningen IDA, Jordbrugsakademikerne JA, Kommunikation og Sprog, Malerforbundet, Pharmadanmark, Prosa, Præsteforeningen, Serviceforbundet, Socialpædagogerne, Spillerforeningen, Tandlægeforeningen, Teknisk Landsforbund samt Yngre Læger, Dansk Musiker Forbund, Danmarks Lærerforening, TAT Foreningen af tekniske og administrative tjenestemænd.
  • Derudover støtter Socialpolitisk Forening også de seks krav.

 

Reform af førtidspension
  • Reformen af førtidspension blev vedtaget i Folketinget 19. december 2012 af Socialdemokraterne, SF, Radikale, Venstre, Konservative og Liberal Alliance. Den trådte i kraft 1. janaur 2013. 

  • Reformen gør det langt sværere at få førtidspension. Ingen under 40 år skal som udgangspunkt have førtidspension. I stedet skal de ind i de såkaldte ressourceforløb, som skal bringe dem nærmere på arbejdsmarkedet. Forløbene kan vare op til fem år ad gangen, og den enkelte person kan få flere ressourceforløb.

  • Deltagerne i ressourceforløb har en indtægt på niveau med kontanthjælpen, som er væsentligt lavere end en førtidspension.

  • Evaluering af reformen går i gang nu og skal være afsluttet i starten af 2018.