Uddannelsesordførerne i SF og Enhedslisten vil kigge nærmere på om reglerne er overholdt, når Pihl & Søn overlader oplæringen af fire struktørlærlinge til et polsk sjak på det gigantiske byggeprojekt i Københavns Nordhavn.

Lærlingene har indgået en halvandet årig aftale med Pihl & Søn, men fordi et af Danmarks største entreprenørfirmaer ikke har danske sjak på pladsen, er lærlingene lånt ud til sjakket ved den polske underentreprenør Budomex. Budomex er ikke godkendt til at have lærlinge.

- Loven skal selvfølgelig overholdes, og her ligger der et ansvar både ved myndighederne, parterne bag uddannelsesudvalget, altså Dansk Byggeri og 3F, og selvfølgelig også ved hovedentreprenøren Pihl & Søn, siger Lisbeth Bech Poulsen, ungdomsuddannelsesordfører for SF, til Arbejderen.

Hun henviser til, at hun har talt med 3F, der fortæller, at de holder meget nøje øje med Budomex og er i tæt kontakt med de lærlinge, der går derude.

SF-ordføreren ved godt, at Budomex ikke har det bedste ry i byggebranchen, og hun har hørt om eksemplerne på lønsnyd og problemerne med sikkerheden.

– Der er også danske virksomheder, der ikke opfører sig eksemplarisk, og uanset hvem det er, skal det selvfølgelig påtales og underlægges lovgivningen. Sikkerhed og arbejdsmiljø for ansatte og lærlinge skal være i højsædet. Derfor forventer jeg selvfølgelig også, at Dansk Byggeri, 3F og Pihl & Søn overvejer samarbejdet med Budomex, hvis de ikke forbedrer sig, understreger Lisbeth Bech Poulsen.

En virksomhed skal være godkendt som uddannelsessted, for at den kan ansætte og uddanne en lærling. Det fremgår klart af Undervisningsministeriets hjemmeside, hvor arbejdsgivere kan få svar på de spørgsmål, de måtte have, hvis de vil ansætte en lærling i deres firma.
Det står ligeså klart, at formålet med at vurdere, hvorvidt et firma kan blive godkendt til at have lærlinge, handler om at sikre, at virksomheden har den tilstrækkelige faglige kompetence til at kunne varetage uddannelsen af lærlinge.

Spørgsmålet er, om lærlingeforholdet ved Budomex er helt efter bogen.
Budomex er ikke godkendt til lærlinge. Det polske firma er ganske vist medlem af Dansk Byggeri og dermed formelt forpligtet til at følge dansk overenskomst. Men det har ingen traditioner som uddannelsessted og alle ansatte er polske håndværkere.
Eller som projektchef for Pihl & Søn, Jesper Boilesen, sagde til Arbejderen i sidste uge:
- Det har man ikke den samme tradition for i Polen. Men jord- og betonarbejderne er yderst kompetente.
Projektchefen fastholder, at det er Pihl, som er godkendt til lærlinge, der har påtaget sig forpligtelsen til at uddanne de fire struktørelever.
- Og det vil vi gøre, understreger han.

Enhedslistens uddannelsesordfører Rosa Lund synes umiddelbart, det lyder “forrykt”, at et kæmpe firma som Pihl & Søn overlader ansvaret for oplæringen af unge struktører til polske bygningsarbejdere.

Hun vil undersøge om det overhovedet er lovligt, når Budomex ikke er godkendt. 
- Kravene for at blive godkendt til at uddanne lærlinge er klare. Der skal være kvalitet i indholdet af den uddannelse, man giver de unge, siger Rosa Lund til Arbejderen.
Hun mener ikke, det alene er et spørgsmål om, hvorvidt  de polske håndværkere er dygtige eller ej. Hendes bekymring går også på, om lærlingene får det nødvendige kendskab til deres fag og kommer igennem det faglige forløb, der er forudsætningen for, at de kan gå til svendeprøve.
- Det er enormt vigtigt, at man kan kommunikere med dem, man skal arbejde sammen med. Man skal kunne snakke om arbejdet, og om hvorfor man gør, som man gør. Stille spørgsmål og få svar, mener Rosa Lund.

Socialdemokraternes undervisningsordfører Troels Ravn ønsker ikke at udtale sig om den konkrete situation, da han ikke kender til den, men han vil gerne pointere, at en virksomhed, som indgår en uddannelsesaftale, har et ansvar for, at aftalen bliver overholdt. 

- En lærling skal ikke benyttes som billig arbejdskraft men indgå i et uddannelsesforløb, der højner kompetencerne. Jeg mener derfor også, det er stærkt problematisk, hvis man ikke kan få den rette læring i praktikperioden, siger ordføreren til Arbejderen.

Han peger i den sammenhæng på, at det er vigtigt med et velfungerende erhvervsuddannelses-system og at få løst problematikken omkring manglen på praktikpladser.

Et læreforhold er omfattet af lov om erhvervsuddannelser, der hører under Christine Antorinis (S) ministerium.
Arbejderen har forsøgt at få hendes kommentar til sagen, men presseafdelingen oplyser, at ministeren er på efterårsferie.