26 Apr 2018  

KBH: Spredte skyer, lette byger, 8 °C

Fanevagt ved Forligsen

Fotoserie

Fanevagt ved Forligsen

Under de sidste dages marathonforhandlinger i Forligsinstitutionen er en stor gruppe offentligt ansatte hver dag mødt frem for at kræve fastholdelse af OK-kravene.

FOTO: Aage Christensen
FOTO: Aage Christensen
FOTO: Aage Christensen
FOTO: Aage Christensen
FOTO: Aage Christensen
FOTO: Aage Christensen
FOTO: Aage Christensen
FOTO: Aage Christensen

Igen i dag står en stor gruppe offentligt ansatte foran forligsinstitutionen med faner og skilte. De er der for at vise opbakning til deres forhandlere og opfordre dem til at stå fast på overenskomstkravene.

I dag er forhandlere indenfor både staten, kommunerne og regionerne indkaldt til møde i Forligsinstitutionen.

Hver dag under den sidste uges marathonforhandlinger i Forligsinstitutionen har der været fanevagt med mange deltagere foran indgangsdøren. Alle faggrupper er repræsenteret; tandplejere, sygeplejersker, djøf'ere, lærere, specialarbejdere, SOSU'er, pædagoger og mange, mange andre.

Her bliver både sunget, råbt slagråb og snakket med forhandlerne.

I dag er forhandlere indenfor både staten, kommunerne og regionerne indkaldt til møde i Forligsinstitutionen i et sidste forsøg på at nå til enighed inden deadline ved midnat natten til onsdag.

Forligsmanden har dog mulighed for at udskyde konflikten endnu fjorten dage.

17. apr. 2018 - 08:51   17. apr. 2018 - 09:17

OK 2018

ur@arbejderen.dk
Status OK 2018
  • Forligsmanden udsatte før påske den varslede strejke og lockout. Strejken kan nu træde i kraft den 22. april og lockouten den 28. april. 
  • Forligsmanden har mulighed for at udskyde konflikten yderligere 14 dage.
  • De faglige organisationer fastholder deres solidaritetspagt og kræver en løsning, der sikrer, at de offentligt ansatte får samme lønstigninger som de privat ansatte, at lærerne får en forhandlet arbejdstidsaftale, og at den betalte frokostpause kommer ind i overenskomsten.

Følg Arbejderens overenskomstdækning her