25 Feb 2017  

KBH: Ingen skyer af betydning, 0 °C

Det kan du vente dig af overenskomst-forhandlingerne

Overblik

Det kan du vente dig af overenskomst-forhandlingerne

Forhandlingerne om de privatansattes løn- og arbejdsforhold de næste tre år er skudt i gang. Her får du et hurtigt overblik over nogle af de vigtigste stridspunkter ved overenskomstforhandlingerne 2017.

Her ses industriens topforhandlere på hver sin side af bordet, da de den 4. januar skød gang i deres forhandlinger. DI er repræsenteret ved topforhandler Karsten Dybvad (med briller) og Kim Graugaard. Overfor ses formand for overenskomstfællesskabet CO-industri Claus Jensen (ved vinduet) og Mads Andersen.
FOTO: Aage Christensen
1 af 1

Skal der flere eller færre penge på lønkontoen? Skal der afsættes flere penge til efteruddannelse? Og hvordan med barsel? Alt det og meget mere skal repræsentanter fra fagbevægelse og arbejdsgiverorganisationer de kommende uger nå til enighed om ved de traditionelle overenskomstforhandlinger.

Efter flere år med meget beskedne lønstigninger, er der en klar forventning om flere kroner på lønkontoen.

Forhandlingerne får direkte betydning for de omkring 600.000 privatansatte, som skal have fornyet deres overenskomst – men resultaterne bliver på mange måder en rettesnor for vilkårene på hele det danske arbejdsmarked.

Vanen tro er det industriens fagforbund og arbejdsgivere, der lægger ud med at forhandle det såkaldte "minimallønsområde" på plads. Området sætter rammen for alle de arbejdspladser, hvor lønnen forhandles lokalt på den enkelte arbejdsplads, og hvor de overordnede forhandlinger udelukkende sætter en mindstebetalingsgrænse for lønudviklingen i overenskomstperioden. Industriens parter skød deres forhandlinger i gang onsdag den 4. januar.

Transportområdet bliver det næste, der skal holdes øje med. Her bliver "normallønsområdet" forhandlet på plads og gælder for alle ansatte på arbejdspladser, hvor lønnen ikke forhandles lokalt, men følger de overordnede lønaftaler. 

Social dumping

Et af de spørgsmål, som forventes at komme til at fylde mest i forhandlingerne, er spørgsmålet om bekæmpelse af social dumping. Især byggeriets ansatte har i årevis kæmpet en brav kamp for at få sat social dumping helt øverst på dagsordenen.

Det er dog ikke så lige til, som man måske kunne tro. På det toneangivende forhandlingsområde – industrien – er fagbevægelsens top nemlig ikke specielt interesseret i at stille med krav om værn imod social dumping. Disse krav er nemlig i mange år blevet afvist på forhånd fra arbejdsgiverside. Desuden mener fagtoppen på industriområdet ikke, at social dumping er et problem på deres område.

Det er det imidlertid indenfor byggeriet, men her vil man med al sandsynlighed ikke kunne få værn imod dumping ind i overenskomsten, hvis først industriens parter har underskrevet en overenskomst uden sådanne værn.

Derfor har byggefagforeningerne da også forsøgt at råbe industriens topforhandlere op ved at møde op med bannere og løbesedler til de formøder, som CO-Industri holdt rundt om i landet i efteråret 2016. Om anstrengelserne har båret frugt, vil tiden vise. 

Mere uddannelse

I stedet for værn mod social dumping er industriens fagtop meget mere optaget af at få mere efter- og videreuddannelse ind i de nye overenskomster. I øvrigt et ønske som de har til fælles med de fleste forbund med mange faglærte og ufaglærte medlemmer.

Og uddannelse er da heller ikke noget uvæsentligt krav: Efter- og videreuddannelse er for disse to store grupper af arbejdere et spørgsmål om tryghed. Både faglærte, men i særdeleshed de ufaglærte er nemlig afhængige af at kunne dygtiggøre sig og omskole sig for at sikre sig en plads på fremtidens arbejdsmarked.

Allerede i de nuværende overenskomster har fagbevægelsen sikret medlemmerne en række rettigheder i forhold til uddannelse - rettigheder som nu skal sikres og udbygges.

Mere løn på kontoen

Efter flere år med meget beskedne lønstigninger er der en klar forventning om flere kroner på lønkontoen blandt fagbevægelsens medlemmer. Ikke mindst fordi krisen af både arbejdsgivere, økonomer og politikere – senest i statsministerens nytårstale – er erklæret for overstået. Der er en klar forventning om, at det skal kunne ses på lønsedlen.

Det er ikke kun afblæsningen af krisen, som vækker drømme om mere i løn. Også virksomhedernes markant voksende overskud bliver der lagt mærke til ude på arbejdspladserne. En opgørelse fra organisationen FSR Danske Revisorer viser, at virksomhederne næsten har fordoblet deres overskud siden 2010.

Således gav danske aktie- og anpartsselskaber i 2010 et samlet overskud efter skat på 125 milliarder kroner. I 2015 var det samlede overskud steget til svimlende 227 milliarder kroner. En vækst på 81 procent.

Alt dette betyder dog ikke, at arbejdsgiverne har tænkt sig at åbne en gavebod og uden modstand gå med til at øge arbejdernes andel i overskuddet. Arbejdsgiverne vil argumentere med, at det, vi er vidner til, er et "skrøbeligt opsving", som hurtigt kan blive vendt til en katastrofe, hvis man giver sig i kast med at fordyre arbejdskraften. Det vil stille Danmark dårligere i konkurrencen på det store verdensmarked, og det har vi ikke råd til, vil den let forudsigelige devise lyde.

Stridspunkter

Udover de ovenfor nævnte overskrifter, vil der komme et par mindre men lige så vigtige stridspunkter, som det vil være værd at følge med i.

Den ene bliver en strid imellem VVS'ernes fagforbund Blik- og Rørarbejdernes Fagforening og installatørernes arbejdsgiverforening Tekniq. Arbejdsgiverne ønsker et opgør med de prislister, som arbejderne bruger til at beregne deres løn ud fra. Noget som VVS'erne selvsagt ikke er interesserede i, da det vil betyde et farvel til akkordløn og en omstilling til timeløn.

Hos hotel- og restaurant-ejerne i HORESTA er der et ønske om at lave en overenskomst, som er billigere for arbejdsgiverne og dermed mere "attraktiv" for samme. Arbejdsgivernes krav bliver hjulpet på vej af et voldsomt fald i andelen af hoteller, caféer, barer og restauranter med overenskomst. Dertil kommer, at en faldende andel af de ansatte er medlemmer af 3F. Hvor langt 3F er villige til at gå for at sikre en bedre overenskomstdækning på området, bliver det både nervepirrende og spændende at følge med i.

Konflikt eller ej

Tilbage står spørgsmålet, om der denne gang er udsigt til en konflikt. Altså om arbejdsgiverne er parate til at lockoute arbejderne fra arbejdspladserne for at få deres krav igennem, eller om arbejderne for deres del er klar til at nedlægge arbejdet og gå i strejke for at opnå deres ønsker til en ny overenskomst.

Ikke meget tyder på en storkonflikt, hvor alle områder omfattes af strejke eller lockout, som det sidst skete i 1998. Men noget kunne tyde på, at en mindre områdespecifik konflikt ikke kan udelukkes fuldstændigt.

Normalt er muligheden for en såkaldt "begrænset konflikt" til at overse på grund af de såkaldte sammenkædningsregler, som giver mulighed for at sætte et helt forbunds medlemmer udenfor indflydelse, når der skal stemmes om den samlede overenskomst.

En utraditionel formulering i den sidste overenskomst fra 2014 gør det imidlertid muligt, at der denne gang kan blive lukket en sammenkædet aftale, uden at et enkelt eller flere områder er blevet enige. Dermed kan der opstå eksempelvis en konflikt om værn imod social dumping på byggeområdet, selvom de øvrige grupper ikke bakker op om en konflikt på spørgsmålet.

11. jan. 2017 - 05:38   11. jan. 2017 - 16:26

Arbejdsmarked

as@arbejderen.dk