20 Apr 2018  

KBH: Ingen skyer af betydning, 20 °C

Danske Regioner vil fjerne rettigheder

Sygehusansatte under angreb

Danske Regioner vil fjerne rettigheder

De regionale arbejdsgivere kræver voldsomme forringelser af reglerne omkring arbejdstid og arbejdssted for ansatte på landets sygehuse.

Arbejdsgiverne vil kunne ændre en sygeplejerskes planlagte arbejdstid uden noget varsel.
FOTO: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
1 af 1

Danske Regioner kræver en lang række forringelser af overenskomsterne for de ansatte på landets sygehuse. 

Man vil have så meget arbejdskraft som muligt til så få penge som muligt.
Dorte Steenberg, DSR

Får de regionale arbejdsgivere deres krav igennem, vil det være et kæmpe tilbageskridt – tilbage til en tid, hvor arbejdsgiverne frit kunne skalte og valte med arbejdskraften, advarer de ansattes faglige organisationer.

Står det til Danske Regioner, skal den enkelte ansatte kunne flyttes rundt mellem de forskellige afdelinger og sygehuse alt efter arbejdsgivernes behov. Samtidig ønsker arbejdsgiverne at kunne tvinge de ansatte til at arbejde meget, når der er belastning på sygehusene, og mindre i mere rolige perioder. 

En bevidst strategi

De regionale arbejdsgivere har rejst en række konkrete krav om forringelse af overenskomsternes bestemmelser omkring arbejdstider og ansættelsessted overfor FOA og Sundhedskartellet. Sidstnævnte forhandler på vegne af 11 faglige organisationer for blandt andet sygeplejersker, bioanalytikere, fysioterapeuter og jordemødre.

– Det er et led i en arbejdsgiverstrategi, der handler om at presse mest muligt arbejdskraft ud af de enkelte ansatte. Man vil have så meget arbejdskraft som muligt til så få penge som muligt, siger Dorte Steenberg, næstformand i Dansk Sygeplejeråd.

>> LÆS OGSÅ: EU-pagt griber ind i OK-forhandlinger

Kravene fra Danske Regioner er aldrig blevet forhandlet, da overenskomstforhandlingerne brød sammen, inden de reelt var kommet i gang. Men kravene viser, at politikernes mål om at begrænse udgifterne i den offentlige sektor i høj grad handler om at forringe arbejdsforholdene for de ansatte. 

>> LÆS OGSÅ: Regionsforhandlinger er også brudt sammen

Der er en række lighedspunkter mellem afskaffelsen af lærernes arbejdstidsaftale i 2013, hvor målet var at presse flere undervisningstimer ud af den enkelte lærer, til det, som regionerne nu ønsker at gennemføre.

Regionerne vil have de sygehusansatte til at arbejde efter en såkaldt årsnorm ligesom lærerne. Det betyder, at overarbejde opgøres på årsbasis i modsætning til i dag, hvor det mest almindelige er, at overarbejde opgøres over en 12 ugers periode. 

Ved en årsnorm afskaffer man stort set al udbetaling af overarbejde, fordi der er 52 uger til at sikre afspadsering i.

– Det betyder, at de ansatte i en presset periode kan blive sat til at arbejde 48-50 timer om ugen, for så at arbejde mindre på et andet tidspunkt, siger Dorte Steenberg.

Danske Regioner vil også afskaffe reglen om, at ændringer i vagtplanen skal ske i arbejdstiden med mindst et døgns varsel. Arbejdsgiverne vil have mulighed for at ringe til den ansatte i fritiden og ændre arbejdsplanen uden varsel.

Aftalt afspadsering skal også kunne aflyses fra det ene øjeblik til det andet, ligesom de ansatte skal kunne tvinges til at afspadsere, hvis der pludselig er en periode med mindre arbejdspres. 

– Gennemføres det her vil det være et kæmpemæssigt tilbageskridt. Der er grund til at huske på, hvorfor vi for mange, mange år siden fik arbejdstidsregler på det danske arbejdsmarked. Det handler om at sikre en balance mellem arbejdstid og fritid, undgå nedslidning af arbejdskraften, og om at samfundet socialt skal kunne hænge sammen, forklarer Dorte Steenberg. 

Flytning uden varsel

Regionerne vil også gøre op med, at den enkelte er ansat på en bestemt sygehusafdeling. I stedet skal man være ansat i en region, så man uden varsel kan flyttes rundt mellem afdelinger og sygehuse. 

En sådan udvikling har været på vej gennem flere år, hvor flere hospitaler har forsøgt sig med låneordninger eller såkaldte venskabsafdelinger, hvor ansatte kan rykkes rundt mellem forskellige afdelinger, alt efter hvor travlt der er. 

– Det betyder, at en ansat på en medicinsk afdeling kan blive sendt over på for eksempel en kirurgisk afdeling, hvor hun hverken kender patientgruppen eller kollegaerne og ikke har viden om specialet. Det betyder dårligere arbejdsmiljø og dårligere kvalitet i behandlingen af patienterne, forklarer Dorte Steenberg. 

I 2015 forsøgte Kommunernes Landsforening forgæves at komme igennem med lignende forringelser af arbejdstidsreglerne for de kommunalt ansatte.

22. mar. 2018 - 07:31   03. apr. 2018 - 10:09

OK 2018

ur@arbejderen.dk
Konflikt OK 2018
  • Overenskomstforhandlingerne på hele det offentlige område – både staten, kommunerne og regionerne –  er brudt sammen.

  • Arbejdsgiverne har ikke villet imødekomme fagbevægelsens helt centrale krav om en arbejdstidsaftale for lærere og andre undervisere, at den betalte frokostpause skal ind i overenskomsterne samt højere realløn til alle. Derudover kræver de kommunalt og regionalt ansatte også, at der afsættes særlige puljer til at løfte de lavtlønnede og kvindefagene.

  • Forligskvinde Mette Christensen undersøger i øjeblikket, om der er mulighed for at bringe parterne tættere på hinanden og få lavet et forlig. Lykkes det ikke bliver der storkonflikt med strejker og omfattende lockout.

  • Fagbevægelsen har sendt strejkevarsler afsted. Omkring 80.000 offentligt ansatte er udtaget til at gå i strejke. En strejke kan tidligst starte den 4. april.

  • Innovationsminister Sophie Løhde har sammen med de regionale og kommunale arbejdsgivere varslet lockout med virkning fra den 10. april. Lockoutvarslet gælder for 120.000 ansatte i staten, 80.000 regionsansatte og 250.000 ansatte i landets 98 kommuner.

  • Forligsmanden kan udskyde strejke og lockout i to gange 14 dage.

Følg Arbejderens overenskomstdækning her.