23 Sep 2017  

KBH: Spredte skyer, 10 °C

Beskæftigelses-minister bruger usikre tal for arbejdstid

AE-rådet advarer mod talmisbrug

Beskæftigelses-minister bruger usikre tal for arbejdstid

Beskæftigelsesministeren brugte OECD-tal, der ikke kan sammenlignes, til at argumentere for længere arbejdstid, advarer Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Beskæftigelsesministeren gik under overenskomstforhandlingerne ud med tal, der skulle vise at danskerne arbejder alt for lidt – og blev åbenbart hørt. Men han brugte tal, der ikke kan sammenlignes, påpeger AErådet.
FOTO: AS
1 af 1

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) er midt i overenskomstforhandlingernes hede kommet galt af sted med at bruge nogle tal fra OECD om arbejdstid. Han har brugt dem som argument for, at danskerne arbejder alt for kort tid, og er nødt til at arbejde mere.

Danskerne placerer sig lidt over gennemsnittet, både hvad angår den årlige arbejdstid, og hvad angår arbejdstimerne i et helt arbejdsliv.
Erik Bjørsted

Men det kan de ikke bruges til, lyder det fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE-rådet).

– OECD skriver på selvsamme hjemmeside, hvor de har tallene liggende, at organisationens arbejdstids-opgørelser kun kan bruges til at sige noget om arbejdstidens udvikling over tid i det enkelte land, ikke til at sammenligne et enkelt år på tværs af landene, sådan som ministeren gør, siger Erik Bjørsted, cheføkonom i AE-rådet, til Arbejderen.

Beskæftigelsesministeren har dog brugt tallene til netop en sådan sammenligning. Det er sket i to svar til Folketingets Beskæftigelsesudvalg, hvor han ikke omtaler OECD's advarsel.

Spiller ind i OK-forhandlinger

I svarene kan man blandt andet læse, at en dansker i beskæftigelse arbejder 1457 timer om året i gennemsnit. En mexicaner på arbejde tilbringer hele 2246 timer årligt på arbejdspladsen. Ifølge svarene er der kun tre lande med lavere årlig arbejdstid end Danmark, nemlig Norge, Holland og Tyskland – som Troels Lund Poulsens parti ellers betragter som foregangsland for Danmark.

Desuden fremgår det, at gennem et helt arbejdsliv har en dansker 27,8 års fuldtidsbeskæftigelse, mens en svensker har 31,4 år.

I en artikel på Beskæftigelsesministeriets egen hjemmeside og i dagbladet Børsen er Troels Lund Poulsen citeret for, at der dermed er bevis for, at "der skal præsteres mere på arbejdsmarkedet, hvis vi også i fremtiden skal sikre sammenhængskraften i vores samfund og have råd til den velfærd, vi ønsker os".

Udtalelserne faldt, mens arbejdsgiverne under overenskomstforhandlingerne fremførte kravet om, at de skulle have ret til at tvinge ansatte til "systematisk overarbejde". Et krav, de har fået igennem i de overenskomstforlig, der i øjeblikket er sendt til urafstemning.

"Beklager, men…"

Efter AE-rådets påvisning af, at OECD selv tager afstand fra en sådan brug af tallene, har Troels Lund Poulsen – efter overenskomstforhandlingernes afslutning – i et brev til Beskæftigelsesudvalget beklaget, at han ikke har oplyst dem om OECD's advarsel mod at bruge tallene til sammenligninger på tværs af lande.

Udvalget har nu fået nogle reviderede svar, der dog ikke omtaler OECD's advarsel som en advarsel, men blot som et "forbehold". Og beskæftigelsesministeren fastholder, at tallene er "retvisende" for, hvordan danskernes arbejdstid er i forhold til de øvrige OECD-lande.

Men hvis man skulle lave en mere retvisende sammenligning af den årlige arbejdstid og af livsarbejdstiden, kunne beskæftigelsesministeren i stedet have brugt den metode, som økonomerne i Produktivitetskommissionen kom med i sin første analyserapport, forklarer AE-rådets cheføkonom.

– De valgte at bruge en opgørelsesmetode, som de fleste af de lande, vi kan sammenligne os med, bruger. På den måde kunne de sammenligne arbejdstiden i 17 OECD-lande, siger Erik Bjørsted til Arbejderen.

AE-rådet har brugt samme metode til at sammenligne de seneste tal for de 17 OECD-lande.

– Her viser det sig, at danskerne placerer sig pænt i midterfeltet, nemlig lidt over gennemsnittet, både hvad angår den årlige arbejdstid, og hvad angår arbejdstimerne i et helt arbejdsliv. Hvad det sidste angår, ligger vi i øvrigt bedre end Sverige, oplyser Erik Bjørsted.

I den opgørelse er lande som Mexico ikke med, fordi landets myndigheder bruger en metode til opgørelse af arbejdstiden, som ikke er sammenlignelig med de 17 OECD-landes, forklarer cheføkonomen.

>> Læs AE-rådets opgørelse

Uden relevans

Troels Lund Poulsen afviser dog, at man kan bruge Produktivitetskommissionens metode. Han har ladet Beskæftigelsesministeriets embedsmænd lave et notat, som netop siger, at AE-rådets opgørelse over sammenlignelige arbejdstider er uden relevans, da den kun dækker "et mindre antal europæiske lande samt USA, hvilket skyldes, at de nødvendige data ikke er tilgængelige for alle OECD lande".

Og da Beskæftigelseudvalget har bedt om et svar, der omfatter alle OECD-lande, kan man ifølge notatet kun gøre lige nøjagtig det, OECD advarer imod: At sammenligne tal, der ikke kan sammenlignes.

11. apr. 2017 - 10:59   12. apr. 2017 - 16:38

Arbejdstid

he@arbejderen.dk
OECD om arbejdstid

OECD opgør årligt tal for den gennemsnitlige årlige arbejdstid for beskæftigede i de 37 OECD-lande. Men opgørelsen er altid ledsaget af følgende advarsel:

"Tallene offentliggøres med følgende sundhedsadvarsel: Tallene er beregnet til sammnenligning af tendenser over tid; de er uegnede til sammenligninger af omfanget af årlige arbejdstimer for et givent år, på grund af forskelle i deres kilder og regnemetoder."

Med advarslen gør OECD opmærksom på, at tallene kun kan sige noget om udviklingen i det enkelte land over en årrække, i det omfang landet benytter samme metode til at indsamle data og bearbejde dem.