20 Apr 2018  

KBH: Ingen skyer af betydning, 21 °C

Bemanding på sygehuse er helt i bund

Kan ikke lave nødberedskab

Bemanding på sygehuse er helt i bund

Bemandingen på mange sygehuse i Region Hovedstaden er så dårlig, at det er umuligt at lave et nødberedskab.

Der er pres på de ansatte på hovedstadens sygehuse. Her sygeplejerske på Gentofte Hospital.
FOTO: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix
1 af 1

Antallet af faste sygeplejersker er så lavt på mange sygehusafdelinger i Region Hovedstaden, at det ikke er tilstrækkeligt til at løse de mest akutte opgaver.

Det er menneskers liv og førlighed, der bliver ramt.
Vibeke Westh, DSR

Danske Regioner har varslet lockout af alle sygeplejersker på 299 afdelinger på Rigshospitalet, Herlev-Gentofte Hospital samt Bispebjerg-Frederiksberg Hospital.

Men nu viser det sig, at på næsten to tredjedel af afdelingerne er det umuligt at stille med et nødberedskab, der kan klare de helt akutte arbejdsopgaver, hvis det kommer til lockout.

Går ud over plejen

På 182 af de 299 afdelinger svarer den daglige bemanding af sygeplejersker til det antal, der er brug for til nødberedskabet, eller også er det ligefrem lavere. Der er altså ingen at lockoute.

Det er kommet frem gennem de forhandlinger om nødberedskab, som Dansk Sygeplejeråd (DSR) har haft med ledelserne på de enkelte sygehusafdelinger, oplyser Vibeke West, der er formand for DSR Hovedstaden.

– Det her viser, hvor ringe normeringerne er. Når der er så få sygeplejersker på vagt, går det ud over den basale pleje og behandling af patienterne, siger Vibeke Westh.

– Det er ikke luksus, vi taler om. Det er menneskers liv og førlighed, der bliver ramt. Det her er dybt bekymrende for patientsikkerheden og personalets arbejdsmiljø, tilføjer hun.

>> LÆS OGSÅ: Sygehuse skal spare 343 millioner

Vibeke Westh forklarer, at mange af de meget dårligt bemandede afdelinger får dagligdagen til at hænge sammen med brug af vikarer, ved at inddrage fridage, sætte deltidsansatte op i tid eller gennem overarbejde. Men den slags hovsa løsninger må ikke bruges under en konflikt.

>> LÆS OGSÅ: Chefer på Rigshospitalet afviser nye sparekrav

DSR og sygehusledelserne har i enighed bedt om at få de 182 afdelinger undtaget fra lockouten. Det gælder blandt andet næsten hele hjertecentret på Rigshospitalet. Den opfordring skal Danske Regioner nu tage stilling til.

Kræver forbedringer

– Jeg forstår ikke, at politikerne kan leve med det her. Vi har kæmpet for at få det ændret i årevis, for hospitalerne er presset udover det forsvarlige, erklærer Vibeke West. 

>> LÆS OGSÅ: Sygehuseprotester spreder sig

Arbejderen har spurgt formanden for sundhedsudvalget i Region Hovedstaden, hvad han siger til den kritik. Men han ønsker ikke at udtale sig, så længe overenskomstforhandlingerne ikke er afsluttet.

– Det er en del af en arbejdskamp, og det vil være utidigt, hvis jeg gik ind og blandede mig i det. Men vi er naturligvis parat til en god dialog med sygeplejerskerne, når en eventuel konflikt er overstået, siger Christoffer Buster Reinhardt (C).

06. apr. 2018 - 11:46   06. apr. 2018 - 11:50

OK 2018

ur@arbejderen.dk