19 Jun 2013  

KBH: Spredte skyer, let regn, 16 °C

Arbejdsløse skal foran i jobkøen

Fagligt
16. okt. 2012 - 11:58 Opdateret:  16. okt. 2012 - 12:00
Kommuner:

Arbejdsløse skal foran i jobkøen

pj
Flere konmuner erklærer sig nu parate til at finde løsninger, så tusinder af arbejdsløse ikke mister dagpengene til nytår.

DEL DENNE ARTIKEL

Twitter icon
Facebook icon
Google icon
e-mail icon

Flere kommuner er klar til at redde arbejdsløse fra at miste dagpengene den 1. januar. Beskæftigelsesministeren vil undersøge om de foreslåede modeller er lovlige.

noc@arbejderen.dk

Overborgmester i Københavns Kommune, Frank Jensen (S), er klar til at se på mulighederne for at hjælpe de langtidsarbejdsløse, der risikerer at falde ud af dagpengesystemet den 1. januar.

Frank Jensen foreslår, at de arbejdsløse får fortrinsret til vikariater og til at komme til samtale, når der er ledige stillinger i kommunen.
- Vi ved ikke, om det er lovligt at hjælpe på denne måde, men vi ved, at vi må gøre alt, hvad der står i vores magt for at hjælpe disse mennesker, og vi ved, at det haster, siger Frank Jensen til Politiken.
Hver måned slår kommunen i snit 52 vikariater og 126 ledige stillinger op.

Medlemmer af Venstre og de Konservative i Københavns Borgerrepræsentation har mødt Frank Jensens forslag med kommentarer som »det rødeste vanvid« og »en undergravning af regeringens reformer og spild af skattekroner«.
Til gengæld er der roser fra fagbevægelsen.
- Vi er godt tilfredse med, at Overborgmester Frank Jensen nu klart melder ud, at kommunen vil gøre en ekstra indsats for de arbejdsløse københavnere, som står over for at falde ud af forsikringsordningen, siger Peter Kay Mortensen, formand for LO Storkøbenhavn.
Han opfordrer A-kasser, fagforeninger, jobcentre, kommuner og virksomheder til at samarbejde for at fastholde forsikrede arbejdsløse på arbejdsmarkedet.

Enhedslisten glæder sig over, at den nyvalgte næstformand for Socialdemokraterne melder sig på banen i forsvaret for de langtidsarbejdsløse og presser på for en løsning.
- Når den radikale beskæftigelsesborgmester i København ikke vil gøre en ekstra indsats og for eksempel målrette kommunale vikariater til udfaldstruede langtidsledige, er det vigtigt, at andre partier gør. Vi er glade for, at socialdemokraterne i København nu for alvor melder sig på det hold, der vil skaffe en løsning, siger Enhedslistens beskæftigelsesordfører på Københavns Rådhus Signe Færch.

Forslagene fra Frank Jensen er i direkte tråd med de forslag til en job- og uddannelsesgaranti, som Enhedslisten foreslår i finansloven. Og Enhedslisten opfordrer nu socialdemokraterne på Christiansborg til at lytte til “deres egne borgmestre”, der kræver handling af regeirngen.

I Københavns Kommune forventes det, at 1700 borgere vil falde ud af dagpengesystemet 1. januar.
På landsplan snakker A-kasserne om, at mere end 20.000 arbejdsløse er i farezonen.

Politikerne i landets største kommune er da heller ikke alene om at spekulere over, hvordan man kan hjælpe de arbejdsløse borgere.
I Frederikshavn vil kommunen tilbyde langtidsarbejdsløse, der blot mangler nogle få uger i at have genoptjent retten til dagpenge, korttidsvikariater på 10 til 11 uger.
Odsherred Kommune er i fuld gang med at etablere et egentligt kommunalt vikarbureau for langtidsarbejdsløse. Her er planen, at de kommunale institutioner, skoler, børnehaver og plejehjem forsøger at finde deres vikarer i det kommunale bureau.

Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) vil gerne undersøge, om det kan lade sig gøre at skræddersy en model, hvor bestemte  persongrupper kommer i første række til vikariater.
Derfor har hun bedt Københavns Kommune om et notat med nærmere oplysninger om forslagene, så de kan vurderes juridsik.

Umidelbart vurderer Henning Jørgensen, der er professor i offentlig forvaltning på Aalborg Universitet, at det er uproblematisk at give langtidarbejdsløse fortrinsret til jobsamtaler.
- Det er jo ingen garanti for job, fordi en langtidsledig kommer til samtale. De får blot en chance. Og jeg kan ikke se noget i beskæftigelseslovgivningen, der forhindrer kommuner i at målrette vikariater til langtidsledige, der er udfaldstruede, siger han til Politiken.
Der imod mener han, at kommunerne kan komme på tværs af lovgivningen, hvis de opretter kunstige vikariater eller skræddersyr stillinger til særlige grupper.
 

Nyeste: Arbejde & Kapital

Fagligt
19. jun. 2013 - 07:48
85.000 kræver bedre dagpengereglerRegeringen fik mandag overrakt over 85.000 underskrifter med krav om bedre vilkår for de arbejdsløse. Dagpengekampagnen nåede ikke målet på 100.000 underskrifter, men initiativtagerne nægter at tage ØV-hatten på.
19. jun85.000 kræver bedre dagpengeregler
Økonomi
18. jun. 2013 - 13:14
Ingen problemer med dansk konkurrenceevneDen høje arbejdsløshed i Danmark skyldes ikke dårlig konkurrencevne, men manglende efterspørgsel i de lande, som Danmark normalt handler med, påpeger de Økonomiske Vismænd. Den danske efterspørgsel er også underdrejet.
18. junIngen problemer med dansk konkurrence...
Fagligt
18. jun. 2013 - 12:17
Regeringen slækker på krav om dansk løn På trods af, at regeringen havde meldt ud, at den ville benytte forhandlingerne om kommunernes økonomi til at kræve klausuler ved større byggeopgaver, er det endt med, at kommunerne selv må bestemme.
18. junRegeringen slækker på krav om dansk l...
Fagligt
18. jun. 2013 - 07:30
Håndhævelsesdirektiv i baglåsForhandlingerne om bedre håndhævelse af EU’s udstationeringsdirektiv trækker i langdrag. Landene er uenige om kontrollen af de firmaer, der udstationerer.
18. junHåndhævelsesdirektiv i baglås
Fagligt
16. jun. 2013 - 14:59
Flere deltidsansatte i butikkernePå 10 år er antallet af ansatte på deltid i butikkerne steget fra 36 til 50 procent. I discountbutikker er 67 procent af de ansatte på nedsat tid. HK er bekymret over udviklingen.
16. junFlere deltidsansatte i butikkerne
Fagligt
16. jun. 2013 - 08:00
Det Faglige Hus bliver sagsøgtDer er tale om vildledning, når Det Faglige Hus lokker med samme faglige tryghed som andre, mener Mattias Tesfaye. Han overvejer at sagsøge foreningen.
16. junDet Faglige Hus bliver sagsøgt
Fagligt
15. jun. 2013 - 11:34
Kædeansvar som OK-kravPå landsbranchemødet i 3F's byggegruppe var 220 tillidsfolk enige om at sætte kravet om kædeansvar øverst på listen til OK 2014.
15. junKædeansvar som OK-krav