22 Jul 2017  

KBH: Overskyet, 15 °C

3F forhandlede henover hovederne på udenlandske tillidsfolk

Skyggesiden af metrosucces

3F forhandlede henover hovederne på udenlandske tillidsfolk

Arbejdet med at organisere metroarbejdere indeholder masser af positive erfaringer, men 3F har også begået fodfejl. Ny rapport viser, at 3F til tider undlod at inddrage de tillidsvalgte i forhandlinger med arbejdsgiverne.

Tillidsfolkene i metrofirmaet Megaflex følte sig forbigået, da den lokale 3F-afdeling i efteråret 2015 forhandlede aftaler med arbejdsgiveren henover hovederne på dem.
FOTO: Andrea Sigaard
1 af 1

Den københavnske 3F afdeling Bygge-, Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening (BJMF) har gjort meget rigtigt og banebrydende i deres indsats for at organisere de mange udenlandske arbejdere på metrobyggeriet. Men der har også været eksempler på, at BJMF har taget initiativet fra kollegaerne og handlet hen over hovederne på dem. En fejl som kunne have været fatal for organiseringsindsatsen.

Der er vist ingen vej udenom at kalde BJMF's indsats i forløbet for forfejlet.
Jakob Mathiassen, forfatter

Det konstaterer en rapport, som samler erfaringerne fra den lokale fagforenings arbejde med at få metroarbejderne til at melde sig ind i 3F. Rapporten er bestilt af forbundets Byggegruppe, og den er udarbejdet af forfatter og betonarbejder Jakob Mathiassen.

Under arbejdet med rapporten har Jakob Mathiassen blandt andet interviewet nuværende og tidligere ansatte på metrobyggeriet - både medlemmer af 3F og uorganiserede - samt ledere fra en række metroentreprenører og ansatte i 3F.

Her falder Jakob Mathiassen blandt andet over en fodfejl begået af BJMF. Fodfejlen sker på et kritisk tidspunkt i organiseringen af de ansatte hos underentreprenøren Megaflex, som primært leverer betonfolk til arbejdet i stationsskakterne.

Følte sig forbigået

I efteråret 2015, hvor man for første gang har oplevet et egentligt gennembrud med at få polske metroarbejdere til at melde sig i fagforening og ovenikøbet har fået valgt tillidsmænd på pladserne, modtager tillidsfolkene en e-mail fra BJMF, med besked om at underskrive og videresende den til ledelsen i firmaet.

E-mailen kritiserer arbejdstiden, som er mere end 37 timer. Tillidsfolkene sender mailen videre - tilsyneladende uden rigtigt at forstå indholdet i mailen og konsekvenserne af at videresende den, fortæller Jakob Mathiassen.

– BJMF havde oplevet, at Megaflex prøvede at lave forskellige "smarte" arbejdstidsaftaler med folkene, og for at dæmme op for det, presser man tillidsfolkene til at sige fra. BJMF's strategi er, at man kunne tvinge firmaet til at hæve lønnen ved at sige, at man kun vil arbejde 37 timer om ugen, hvis man ikke fik en lønstigning.

Så nemt går det ikke. Ledelsen i Megaflex melder ud til de ansatte, at fagforeningen ønsker, at firmaet skal sænke arbejdstiden til 37 timer. Men sagen er den, at mange af de polske arbejdere, ifølge Jakob Mathiassen, er fuldt ud tilfredse med at arbejde mange timer og ikke er med på BJMF's plan. 

I stedet overfalder kollegaerne deres tillidsfolk og kritiserer dem for at sænke arbejdstiden, for som en anonym Megaflex-arbejder siger til Jakob Mathiassen under et interview:

"37 timer er ikke godt for os. Vi polakker har normalt 135 kroner i timen, danskere har måske 180-200 kroner i timen. Hvis jeg har 200 kroner i timen, så ville 37 timer også være fint for mig."

Måtte trække krav tilbage

Sagen ender med, at tillidsfolkene på et mæglingsmøde med Dansk Byggeri, Megaflex og BJMF beder fagforeningen trække deres krav om 37 timers arbejdsuge tilbage. Megaflex og BJMF bliver enige om at droppe sagen og fortsætte, som om intet er hændt.

– Der er vist ingen vej udenom at kalde BJMF's indsats i forløbet for forfejlet. I fagforeningen indrømmer man da også, at dialogen med tillidsfolkene og de øvrige arbejdere ikke var god nok, siger Jakob Mathiassen.

I rapporten fortæller faglig sekretær Silas Grage at, "BJMF så gerne ville det her, at de kom til at presse TR'erne (tillidsfolkene, red.), frem for at lade dem gøre det i deres eget tempo. Det var en fejl."

Formand i BJMF's byggegruppe Jens Kirkegaard ærgrer sig i dag over, at kommunikationen med tillidsfolkene ikke var bedre.

– Vi er jo kun interesseret i at have den bedst mulige dialog med vores tillidsrepræsentanter. Noget af det, der er udfordrende for os, er at gå fra at skulle køre sager uden medlemmer til pludselig at have medlemmer og tillidsrepræsentanter og lære at inddrage dem i de processer. Indimellem har det jo også været sådan, at det af forskellige årsager er gået stærkt for os. Det vil jeg gerne stå ved. Det her er jo noget, vi øver os på hele tiden, forklarer Jens Kirkegaard.

Jakob Mathiassen mener dog, at man også kan kigge på forløbet gennem mere optimistiske briller. Ifølge forfatteren viser sagen nemlig, at BJMF er aktive for at forbedre metroarbejdernes forhold. Desuden viser forløbet, at de polske tillidsfolk er selvstændige nok til, at de siger fra og beder BJMF om at droppe deres krav.

Tillidsfolkene lader da heller ikke bare sagen ligge, men holder fast i deres ret til at blive inddraget i forhandlinger mellem fagforeningen og deres arbejdsgiver.

Kræver indflydelse

Kort tid efter, at kravet om 37 timers arbejdsuge er blevet droppet, forhandler BJMF igen med Megaflex. Denne gang om nogle brud på arbejdstidsreglerne begået tidligere på året og omkring en samarbejdsaftale, der skal gælde hele Megaflex' byggeafdeling.

Tillidsfolkene oplever, at begge disse forhandlingsforløb ligeledes bliver kørt henover hovederne på dem. Ifølge Jakob Mathiassen inddrager BJMF dem ikke, fordi fagforeningen mener, at sagen om arbejdstidsreglerne er for kompliceret, og fordi samarbejdsaftalen gælder hele Danmark og ikke kun metrobyggeriet.

– Det er klart, at BJMF har gode argumenter for at holde tillidsfolkene i Megaflex uden for begge forhandlinger, men det viser sig i de kommende måneder, at problemerne ved det langt overstiger BJMF's forventninger.

De polske arbejdere føler sig nemlig, ifølge Jabob Mathiassen, i bedste fald forbigået, og i værste fald ført bag lyset. Han oplever denne mistillid på nærmeste hold, da han interviewer kollegaerne fra Megaflex til undersøgelsen i samme periode.

– Kollegaerne er meget frustrerede, fordi de føler, at 3F forhandler med firmaet bag tillidsfolkenes ryg. Der går rygter, og der opstår tvivl om, hvorvidt fagforeningen overhovedet er på arbejdernes side, og om de er korrupte.

Store konsekvenser

Frustrationerne blandt metroarbejderne i Megaflex viser sig også i medlemsstatistikkerne i denne periode. Fra at have været stødt stigende flader organiseringskurven ud.

I november 2015 indgår Megaflex og BJMF forlig på 1 million kroner for bruddene på arbejdstidsreglerne. Samtidigt lander de to parter en stor samarbejdsaftale, hvor Megaflex blandt andet binder sig til at understøtte valg af tillidsfolk på samtlige af deres arbejdspladser.

Da forliget er på plads, og aftalen er landet, mødes BJMF med tillidsfolkene og 13 ansatte fra Megaflex. Efter mødet udformer de polske arbejdere et referat, som de sender til BJMF, til godkendelse.

I referatet fastslår polakkerne at: "Fagforeningen forpligter sig til at informere tillidsfolkene i Megaflex om alle møder med Megaflex, tillidsfolkene har ret til at deltage i møder med virksomheden."

Desuden slår arbejderne fast, at: "Indgåelse af aftaler mellem 3F og Megaflex må ske efter konsultation med tillidsfolkene eller med tillidsfolkenes deltagelse i møder."

Nogle "bombastiske formuleringer" som er et meget godt billede på situationen, mener Jens Kirkegaard fra BJMF's byggegruppe:

– Det var ikke det, vi tilkendegav på mødet. Men formuleringerne viser jo, at de ikke føler fuldstændig tillid til os. Det, vi tilkendegav på mødet, var, at vi ville informere i større omfang og bedre.

Ret og pligt

I dag mener en af hovedmændene bag organiseringsindsatsen, Michael Severinsen, at fagforeningens forhold til folkene i Megaflex er blevet "rigtigt godt", og der er da også igen begyndt at komme gang i medlemsudviklingen.

– De bliver mere involveret. Rigtig mange af dem har været afsted på kursus, og en del af dem skal på deres tredie kursusforløb her i uge 26. De har efter eget ønske selv kørt lønforhandlinger, som endte med, at arbejderne i Megaflex får 2700 kroner ekstra om året, fortæller Michael Severinsen.

>> LÆS OGSÅ: Metroarbejdere på kursus

Han kunne dog godt ønske, at arbejderne i Megaflex blev mere aktive i forhold til at kræve deres ret. Det vil derfor også være et tema på det kommende kursusforløb.

– Vi plejer jo at sige, at man skal gøre sin pligt og kræve sin ret. Men indtil nu, synes jeg, de har nøjedes med at gøre deres pligt og ikke været gode nok til at kræve deres ret, siger Michael Severinsen.

01. jun. 2016 - 05:04   01. jun. 2016 - 05:10

Fagbevægelse

as@arbejderen.dk
Faglig organisering

Med globaliseringen af arbejdsmarkedet står fagbevægelsen i dag overfor helt nye udfordringer. Fra midten af 1990'erne har antallet af udenlandske arbejdere i Danmark været støt stigende. Siden EU's østudvidelse i 2004 er antallet eksploderet.

Importen af uorganiseret arbejdskraft fra udlandet har forrykket den balance i styrkeforholdet mellem arbejdsgivernes organisationer og fagbevægelsen, som er afgørende for den danske aftalemodel.

Arbejderen sætter i en artikelserie fokus på fagbevægelsens kamp for at sikre ordentlige løn- og arbejdsforhold for både danske og udenlandske arbejdere.

Læs artiklerne her