26 Apr 2017  

KBH: Spredte skyer, let regn, 5 °C

30 timers uge er ikke et tema ved OK 2017

Debat om Ø-udspil

30 timers uge er ikke et tema ved OK 2017

Lad os tage debatten om Enhedslistens udspil om nedsat arbejdstid. Men arbejdstiden er ikke et tema ved forårets overenskomstforhandlinger, lyder det fra faglige aktører.

Nedsat arbejdstid har ikke været rejst af medlemmerne som krav op til OK 2017, påpeger formand for Byggefagenes Samvirke
FOTO: Bo Amstrup/Scanpix
1 af 1

Debatten om, hvor mange timer vi skal arbejde i fremtiden, har fået nyt liv efter Enhedslistens nylige udspil: Tid til mere - job til flere.

I udspillet, der kommer mindre end en måned, før forhandlingerne om nye overenskomster på det private arbejdsmarked for alvor går i gang, foreslår Enhedslisten at indføre 30 timers arbejdsuge.

I nogle brancher arbejder man betydelig mere end 37 timer om ugen, mens andre brancher kæmper imod lave timetal og fremvæksten af minijob.
Jan Mathisen, KP's faglige udvalg

Enhedslisten har fremlagt en økonomiske model for, hvordan det kan lade sig gøre at sænke arbejdstiden til de 30 timer i løbet af maksimalt 21 år  - uden at danskerne behøver gå ned i løn eller velstand.

Og listens arbejdsmarkedsordfører Finn Sørensen forklarer til Arbejderen, at det endda er muligt at gennemføre den nedsatte arbejdstid i løbet af to-tre overenskomstperioder, hvis lønmodtagernes andel af virksomhedernes overskud bliver større end i dag.

Ikke et krav fra medlemmerne

Det bliver dog ikke ved de forestående forhandlinger om nye overenskomster på det private arbejdsmarked, at arbejdstidskravet bliver et tema, mener John Ekebjærg-Jakobsen.

Han er formand for Byggefagenes Samvirke i København, der siden foråret har arbejdet med at forberede en aktiv overenskomstkampagne 2017. Her er det kampen mod social dumping, der er prioriteret som det krav, der kan samle på tværs af brancher og fagforeninger. 

– Det er ikke fordi, 30 timers kravet ikke er spændende. Nedsat arbejdstid er godt set i lyset af kravet om et længere arbejdsliv og særligt vigtigt for de generationer, som er på vej ud på arbejdsmarkedet. Men det er ikke et krav - og slet ikke et hovedkrav - ved OK 2017, siger John Ekebjærg-Jakobsen til Arbejderen og fortsætter: 

– Først og fremmest fordi kravet ikke er rejst af medlemmerne denne gang. Dertil kommer, at både i byggeriet og industrien mangler der jo hænder nu og her. 

En hel pakke

For John Ekebjærg-Jakobsen indeholder diskussionen om et langt og godt arbejdsliv meget mere end færre ugentlige arbejdstimer.

– Et langt og godt arbejdsliv består af en hel pakke af ting. Det kan være retten til at gå på pension efter eksempelvis 40 år på arbejdsmarkedet. Det er også spørgsmålet om bedre seniorordninger, et bedre arbejdsmiljø både fysisk og psykisk, mere efteruddannelse og bedre barselsregler blot for at fremhæve nogle af tingene.

Enhedslisten har sendt sit forslag til samtlige fagforeninger, fagforbund og faglige hovedorganisationer med opfordring til at kaste sig ind i debatten om at ændre på den officielle ugentlige arbejdstid på 37 timer efter 26 års stilstand. 

Jan Mathisen, der er talsperson for Kommunistisk Partis faglige udvalg, medgiver, at arbejdstiden er et vigtigt spørgsmål for arbejderklassen. Det er vigtigt for at mindske udbytningen af arbejderklassen og for at imødegå nedslidning og skabe bedre sammenhæng i dagligdagen for arbejderfamilierne, siger han til Arbejderen.

Lad os  få debatten

Ikke desto mindre er Jan Mathiesen på linje med byggefagforeningernes formand, når denne siger, at det er en spændende diskussion, men at det ikke bliver et hovedkrav ved de forestående overenskomster. 

– I en tid, hvor nogle familier måske samlet arbejder mere end 80 timer om ugen, mens andre skal have to eller endda tre job for at få mad på bordet, så er det ikke nedsat arbejdstid, der er det samlende krav for arbejderklassen, siger Jan Mathisen og tilføjer, at Kommunistisk Parti mener, at kampen mod social dumping og for højere løn er de vigtigste krav ved OK 2017.

– Debatten om arbejdstid er kompleks. Forhøjelsen af pensionsalderen, et massivt øget arbejdstempo og effektivitet sker samtidig med, at vi ser en differentiering af arbejdstiden. I nogle brancher arbejder man betydelig mere end 37 timer om ugen, mens andre brancher kæmper imod lave timetal og fremvæksten af minijob. Det tilsammen gør, at vi må tage spørgsmålet om nedsat arbejdstid på en anden måde end i 70’erne, mener Jan Mathisen. 

Han slutter med en opfordring til tage en samlet diskussion af, hvordan man kæmper for job, man kan leve af, uden nedslidning og med mulighed for at skabe en bedre sammenhæng for arbejderfamilierne i dagligdagen.

 

23. dec. 2016 - 05:44   23. dec. 2016 - 05:50

Arbejdstid

noc@arbejderen.dk
Arbejdstidens udvikling
  • 1900: 60 timer om ugen
  • 1915: 56 timer fordelt på alle ugens dage

  • 1919: 50,5 timer fordelt på seks dage om ugen

  • 1920: 48 timer fordelt på seks dage om ugen

  • 1958: Overenskomstaftale nedsætter arbejdstiden med en time per år frem til 1960

  • 1960: 45 timer

  • 1966: 44 timer som konsekvens af ny aftale om arbejdstid indgået året før

  • 1967: 42,5 timer - ændret ved overenskomstforhandlingerne

  • 1971: 41,75 timer

  • 1976: 40 timer - ændret ved forhandlinger i 1975

  • 1985: 39 timer efter politisk indgreb fra Schlüter-regeringen

  • 1987: En fireårig overenskomstaftale fører til at der skæres i alt to timer af den ugentlige arbejdstid i perioden

  • 1990: 37 timer

Kilder: Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier på Københavns Universitet.