S-vision: Syge skal betale
En vision om brugerbetaling på besøg hos den praktiserende læge.
Det lyder som pluk fra et oplæg i Konservatives folketingsgruppe, om hvordan katastrofevalget kan vendes til fornyet optimisme omkring klassiske konservative synspunkter.
Men nej, det er såmænd et udvalg i den socialdemokratiske hovedbestyrelse, der lige nu sidder og diskuterer brugerbetaling på lægebesøg. Gruppen skal senere på måneden fremlægge tre politiske visioner for fremtidens velfærd for den socialdemokratiske hovedbestyrelse. Udvalgets forslag til, hvordan fremtidens velfærdssamfund skal organiseres og betales, skal diskuteres i de socialdemokratiske kredse, inden det skal op på partiets kongres til september.
Forslaget om brugerbetaling bryder med et helt fundamentalt princip om fri og lige adgang til sundhedssystemet. Her argumenterer folk fra udvalget med, at det jo i forvejen koster at blive behandlet hos tandlægen. Og det er jo rigtigt, at en række områder ikke er omfattet af den fri adgang til sundhedssystemet. Udover tandlæger gælder det også områder som briller/kontaktlinser, medicin, psykologbehandling, fysioterapi med mere. På alle disse områder viser undersøgelser også en kraftig social slagside, hvor de fattigste ikke har råd til at få gjort noget ved tænderne, det dårlige syn eller problemer med psyken.
De socialdemokratiske udvalgsmedlemmer mener, at have klaret den problemstilling ved at lægge op til at brugerbetalingen ikke skal omfatte de såkaldt svage grupper. Nu er det jo i sig selv et vidt begreb, man kan sagtens forestille sig, at en række lavtlønnede, for hvem 2-300 kroner er mange penge, ikke vil være omfattet af den betegnelse.
Under alle omstændigheder er forslaget i strid med den såkaldte universelle velfærdsmodel, hvor alle har ret til ens sociale ydelser, som betales over skatten, hvor de højestlønnede bidrager mest. Det er det princip, som har sikret en stor og solid opbakning til det skattefinansierede velfærdssystem i den danske befolkning. Ydelser, som alle har ret til, er alle også indstillet på at betale til og parat til at kæmpe for.
Selvom især VK-regeringen har gjort, hvad den kunne, for at ødelægge fundamentet under velfærdssystemet, har det vist sig svært at rokke ved danskernes holdninger på det område.
Vi har ikke brug for, at en S-ledet regering fortsætter, hvor den borgerlige regering slap. Men det bliver let konsekvensen, når man nægter at se på de absurde skattelettelser, som det sidste årti er givet til de rigeste i dette land, og samtidig lægger op til mere af samme skuffe. Så er der jo ikke råd til velfærd, og et gammelt K-forslag bliver med lidt glasur på fremstillet som en modernisering af velfærden.
