Mærsk i den store verden
SILKEBORG – Den danske erhvervsgigant A.P. Møller-Mærsk opererer i en lang række brancher over hele verden. Selskabet har forpligtet sig til at respektere arbejderrettigheder og FN-konventioner.
Men det er langt fra alle steder, der viser sig at være overenstemmelse mellem ord og virkelighed. Freelancejournalist Peter Rasmussen har besøgt en række lande og undersøgt forholdene for Mærsks arbejdere:
I Mellemamerika er selskabets lastbilchauffører systematisk blevet udsat for krænkende løgnedetektortest. Og på Mærsks containerfabrik i Kina skal arbejderne indordne sig under brutale personaleregler, strejkeforbud og farligt arbejdsmiljø.
Det vil Peter Rasmussen fortælle om på et offentligt møde mandag den 6. februar klokken 19 hos 3F, Granhøjvej 16. Alle er velkomne.
Mødet er arrangeret af AIF og 3F.


