24 May 2017  

KBH: Ingen skyer af betydning, 16 °C

Når ’vores allierede’ bomber løs

Blogs

Trine Pertou Mach
Medlem af bestyrelsen i ActionAid International og tidligere forkvinde for Mellemfolkeligt Samvirke
Blogindlæg af Trine Pertou Mach
ons. 17. maj - 2017
ons. 31. aug - 2016
ons. 25. maj - 2016

DEL DETTE BLOGINDLÆG

Twitter icon
Facebook icon
Google icon
Tirsdag, 01. november, 2016, 17:29:47

Når ’vores allierede’ bomber løs

Det vilde er, at dele af den vestlige opinion, heriblandt højrøstede stemmer i Danmark, tilsyneladende er klar til at starte tredje verdenskrig per proxy i Syrien men intet, intet, siger, når den saudiske allierede krænker folkeretten og bomber løs på en udhungret civilbefolkning

p.p1 {margin: 0.0px 0.0px 0.0px 0.0px; font: 12.0px Times}
p.p2 {margin: 0.0px 0.0px 0.0px 0.0px; font: 12.0px Times; min-height: 14.0px}

Alt i mens verden har øjnene stift rettede mod flygtningekrisen, krigen i Syrien og mod kampene omkring Mosul (og i pauserne mod præsident-valgkampen i USA, der antager stadigt mere bekymrende former), er en menneskeskabt katastrofe af uoverskuelige dimensioner under opsejling ikke langt derfra, i Yemen, regionens fattigste land.

Yemen er i smadder. Befolkningen udhungret, børn dør af sult. Den saudiarabisk ledede koalition kører helt under radaren og fører krig med vestligt eksporteret udstyr.

Der er krig. Ovenpå fire år med uro og oprør, der lige som i andre dele af den arabiske verden udsprang i 2011, har en saudisk ledet koalition siden marts 2015, til støtte for den siddende præsident Hadi, eskaleret borgerkrigen.

Men hverken mediemæssigt eller politisk har det nogen særlig bevågenhed. Krigen raser, mere end 6600 mennesker har mistet livet, mens mindst tre millioner mennesker har måttet flygte. Nødhjælpsorganisationer kan stort set ikke komme ind med nødhjælp, og manglen på mad og medicin er omfattende. 

Tabstallene er heldigvis meget mindre end i Syrien. Men situationen er nu så katastrofal, at FN har slået alarm og kalder situationen i Yemen for hungersnød. Mere end halvdelen af befolkningen lider under madmanglen, og også overfyldte hospitaler melder om stor mangel på medicin.

Når hverken mad, medicin eller nødhjælp kan komme ind i landet, og der ikke er udsigt til en ende på krigen, er perspektiverne dystre for landet med en generation af børn, der – hvis de overhovedet overlever krig, underernæring og sult – vil være udviklingsmæssigt skadet af det for resten af livet.

Vold mod civile er del af krigen, og Yemen har også sin andel af angreb mod begravelser og hospitaler (også fra den saudisk ledede koalition) og brudte våbenhviler. Det får bare ikke nogen til at demonstrere på Rådhuspladsen i København. Er vi som befolkning mere ligeglade med civile yemenitter? Næppe. Men den offentlige opinion – og fraværet af borgere med rødder i landet – påvirker os selvfølgelig. 

Og faktum er, at Yemen ikke har samme sikkerhedspolitiske interesse for Danmark, Europa eller USA. Der er ingen olieinteresser. Vi ser ingen flygtningestrømme op igennem Europa .

Men Yemen er i smadder. Befolkningen udhungret, børn dør af sult. Den saudiarabisk ledede koalition kører helt under radaren og fører krig med vestligt eksporteret udstyr. Ikke nok med det, Saudi-Arabien er som USA's – og pt Danmarks i kampen mod ISIS – evige allierede dækket ind og har stor del af ansvaret for situationen og for en lang række folkeretsstridige angreb på skoler og hospitaler, som koster civile yemenitter livet. 

Det vilde er, at dele af den vestlige opinion, heriblandt højrøstede stemmer i Danmark, tilsyneladende er klar til at starte tredje verdenskrig pr proxy i Syrien men intet, intet, siger, når den saudiske allierede krænker folkeretten og bomber løs på en udhungret civilbefolkning.

Dobbeltstandarderne flyder ned af væggene. Og bekræfter, at ideen om en international retsorden med menneskerettigheder, folkeret og globale spilleregler, mangler at se sine stærke støtter, når krigen og interessepolitikken raser. 

Nyeste blogindlæg

Nyeste: Kultur