12 Dec 2017  

KBH: Spredte skyer, lette byger, 2 °C

Julen kom tidligt i år – for nogen

Blogs

Thorkild Olesen
Formand for Danske Handicaporganisationer
Også formand for Dansk Blindesamfund og udpeget af socialministeren som medlem af det Centrale Handicapråd.
Blogindlæg af Thorkild Olesen
tor. 30. nov - 2017
tor. 24. aug - 2017
tor. 30. mar - 2017

DEL DETTE BLOGINDLÆG

Twitter icon
Facebook icon
Google icon
Torsdag, 01. juni, 2017, 07:47:01

Julen kom tidligt i år – for nogen

Regeringen vil give skattelettelser til de bedst stillede i samfundet. Det er uklart, hvor pengene skal skaffes. Er det SU-modtagerne, kontanthjælpsmodtagerne eller førtidspensionisterne, der skal holde for?

Regeringens 2025-plan indeholder igen store ambitioner om skattelettelser for dem, der er i job, og dem, der betaler topskat. Men det er uklart, hvordan de ekstra penge, der skal skaffes gennem nye reformer skal findes.

Den nuværende kurs nedbryder samfundsordenen og gør alle til egoister. 

Er det SU-modtagerne, der skal stå for? Er det kontanthjælpsmodtagere, der skal have sænket loftet yderligere?

Samtidig sættes velfærdssamfundet igen på afmagringskur, når regeringen kun ønsker en offentlig vækst i forbruget på 0,3 procent, mens der reelt er behov for en vækst på mere end 0,6 procent for at opretholde det nuværende niveau.

Det vil gøre det endog meget svært for kommunerne, der i dag står for at yde den største del af velfærdsydelserne. Kommunalpolitikerne kommer til at prioritere hårdt mellem de forskellige grupper, der er afhængige af hjælp.

Mindre velfærd

Bliver det børnenes børnehaver og skoler, der igen skal stå for skud? Bliver det de ældre, der skal have endnu mere frossen mad bragt ud? Eller bliver det mennesker med handicap eller udsatte borgere, der skal presses væk fra den nødvendige medicin og mad?

Imens kan man læse, at de rigeste 320 familier i Danmark har ført 60 milliarder kroner i skattely. De rigeste familieejede virksomheder har via effektiv brug af lobbyvirksomheder fået overbevist et borgerligt flertal i Folketinget om, at de skal slippe med fem procent i arveafgift, hvor alle andre skal betale 15 procent.

Væk er gamle dyder som at enhver yder sit, og at de bredeste skuldre skal bære de tungeste byrder. Det gode, gamle ord "solidaritet" er sendt på Nationalmuseet, hvor det formentlig om nogle år kan ses i en udstilling om de ideologisk set banale årtier efter Anden Verdenskrig, hvor man troede på sådan noget pjat. 

En af de mange politiske kommentatorer har konstateret, at det bliver spændende måneder. Regeringen skal forhandle om sin nyeste 2025-plan og en plan om pensionssystemet. Det hele skal kulminere i en skattereform til efteråret. 

For mig bliver alle årene frem til 2025 spændende. For hvad kan politikerne finde på af reformer for at få råd til gaverne til dem, der er bedst stillet?

Arbejdsgiverne ligger garanteret på lur med yderligere beskæringer og begrænsninger i førtidspensionsordningen.

Man kunne også sikre et større økonomisk råderum ved at tvinge mennesker på overførselsindkomster til at indbetale til deres pension og samtidig sikre, at de bliver endnu fattigere og får endnu sværere ved at betale husleje og købe fornødenheder. Iderigdommen vil garanteret være stor. 

Behov for sammenhold

Der er behov for, at alle gode kræfter holder sammen og holder fast i gamle begreber som solidaritet og ordentlighed.

Vort danske velfærdssamfund er ikke opbygget ved individualistisk og egoistisk selvgodhed, men ved at de mange, der ikke har handicap eller andre problemer, har villet hjælpe de få, der har hjælp behov for at kunne bidrage til hele samfundet.

Den nuværende kurs nedbryder samfundsordenen og gør alle til egoister. Det må stoppes. 

Nyeste: Udland

Nyeste: Arbejde & Kapital

Nyeste: Idekamp

12. dec. 2017 - 08:31
08. dec. 2017 - 08:37
07. dec. 2017 - 08:51
07. dec. 2017 - 08:17