25 May 2018  

KBH: Ingen skyer af betydning, 21 °C

Mere frihed - men for hvem?

Blogs

Søren Becher
A-kasseleder 3F København
A-kasseleder i 3F København. Tidligere værftsarbejder. Medlem af Landsledelsen i Kommunistisk Parti.
Blogindlæg af Søren Becher
tir. 20. feb - 2018
ons. 04. okt - 2017
tir. 09. maj - 2017
man. 11. jul - 2016

DEL DETTE BLOGINDLÆG

Twitter icon
Facebook icon
Google icon
Tirsdag, 20. februar, 2018, 05:05:51

Mere frihed - men for hvem?

Forslag til et nyt beskæftigelsessystem indeholder ikke mere frihed, færre regler og mindre bureaukrati for de arbejdsløse, men først og fremmest indrømmelser til de kommunale myndigheder.

"Mere frihed. Mindre bureaukrati. Alle skal med". Sådan lyder den flotte overskrift på beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsens udspil til et nyt og forenklet beskæftigelsessystem. Forslaget eller udspillet er resultatet af et større forarbejde, hvor "almindelige borgere, virksomheder, a-kasser og organisationer" siden 2016 har leveret i hundredvis af forslag.

De ansatte på jobcentrene kommer til at betale med fyringer og de arbejdsløse med manglende kvalitet.

Ingen er eller har været i tvivl om, at det nuværende beskæftigelsessystem er en jungle af uigennemskuelige regler, særbestemmelser, komplekse målgrupper og formynderi. Det nye udspil har derfor været ventet med spænding – ikke mindst af fagforeninger, a-kasser og de arbejdsløse.

Forenklinger i udsigt

Beskæftigelsesministerens forslag skal til forhandling i foråret 2018 – så det tyder på, at Folketinget inden årsskiftet vedtager ny regler på området.

Rummer udspillet så forenklinger eller forbedringer for de arbejdsløse – for hovedmålgruppen? Ja på enkelte område både forenklinger og forbedringer. Fx skal de arbejdsløse ikke længere bekræfte en række ugentlige jobforslag på Jobnet.dk. De arbejdsløse bliver nemlig i forvejen tjekket på deres rådighed og jobsøgning af a-kasserne – så det er spild af tid, at jobcentrene skal foretage den samme kontrol.

Mere frihed til kommunale myndigheder

Men i hovedlinjen rummer beskæftigelsesministrens forslag først og fremmest vigtige indrømmelser til de kommunale myndigheder. Kommunerne og jobcentrene spiller i dag en hovedrolle i beskæftigelsespolitikken, og de skal i stigende omgang selv sørge for finansiering gennem den kommunale økonomi –  med delvis refusion fra staten når det gælder udgifter til dagpenge, kontanthjælp og aktivering.

Udspillets kerne handler i virkeligheden om refusionsaftalerne mellem stat og kommuner. Når kommunerne i stigende omfang skal løfte udgifterne til beskæftigelsespolitikken, ønsker de mere indflydelse på processerne i forvaltningen af lovens bestemmelser. Og det har de så fået et langt stykke af vejen med ministerens udspil.

Et spareprogram

Der er altså ikke tale om mere frihed, færre regler og mindre bureaukrati for de arbejdsløse, men for de kommunale myndigheder. Og som udspillet blandt andet konkluderer, så bliver kommunerne "aflastet for administrative opgaver for i omegnen af ½ mia. kr. Det svarer til knap 1000 fuldtidsansatte" – og videre: "De frigjorte ressourcer vil indgå i regeringens og KL’s målsætning om at frigøre 1. mia. kr. årligt som led i det fælles moderniserings- og effektiviseringsprogram".

På den måde kommer udspillet til at handle om et spareprogram, hvor de ansatte på jobcentrene kommer til at betale med fyringer og de arbejdsløse med manglende kvalitet og bedre tilbud. 

Når de kommunale myndigheder får mere "frihed" kommer andre til at betale prisen.

Nyeste: Idekamp

24. maj. 2018 - 08:59
24. maj. 2018 - 08:13
23. maj. 2018 - 08:34
23. maj. 2018 - 08:00
22. maj. 2018 - 08:29
18. maj. 2018 - 08:36

Nyeste: Kultur