22 Nov 2017  

KBH: Spredte skyer, 10 °C

Der er ingen grund til politikernes store smil

Blogs

Peter Kay Mortensen
Formand for Faglige Seniorer Nordsjælland
Tidligere formand for LO Hovedstaden. Suppleant til Hovedstadens regionsråd for Socialdemokraterne.
Blogindlæg af Peter Kay Mortensen

DEL DETTE BLOGINDLÆG

Twitter icon
Facebook icon
Google icon
Torsdag, 10. november, 2016, 07:58:40

Der er ingen grund til politikernes store smil

Man kalder satspuljen for den sociale finanslov, men det er det ikke. Det handler jo simpelthen bare om at tage penge fra overførselsmodtagere og så omfordele pengene målrettet.

Når man følger, hvad der sker på det sociale område, kan man næsten kun blive i dårligt humør og tænke; Er det virkelig et velfærdssamfund, som jeg bor i.

Er det velfærd, at de dårligst stillede selv skal stå for at løse sociale problemer? 

Mange tusinde borgere er på vej mod ”den sociale massegrav” som følge af en borgerlig ideologisk politik, som formentlig har til formål at ødelægge velfærdssamfundet.

Mange må gå fra hus og hjem på grund af deres økonomiske situation. Tænk at man her i 2016 skal opleve en kommune, der foreslår deres socialt dårligt stillede at flytte til Lolland. 

Satspuljeforlig

Hver dag hører vi gennem tv og radio om, hvor dårligt det står til.

Regeringens løsning er, at de dårligt stillede bare kan tage et arbejde. Det har efter regeringens opfattelse ikke noget med kontanthjælpsloftet at gøre, at folk må gå fra hus og hjem. De kan bare tage sig sammen.

Der er nu indgået et bredt forlig om satspuljen på 900 millioner kroner. På tv kunne vi se social- og indenrigsminister Karen Ellemann og forligspartiernes ordfører stå med store smil og fortælle, at nu havde de virkelig gjort noget for de socialt dårligt stillede.

Næsten 250 millioner kroner fra puljen går ikke til de dårligt stillede, men til en fond der får til formål at undersøge om de penge, man anvender på det sociale område, bliver brugt rigtigt.

Mange af tiltagene i forliget er fornuftige, men efter min opfattelse burde flere af dem være på finansloven.

Man kalder satspuljen for den sociale finanslov, men det er det ikke. Det handler jo simpelthen bare om at tage penge fra overførselsmodtagere og så omfordele pengene målrettet.

Så er det igen, jeg må stille spørgsmålet: Er det velfærd, at de dårligst stillede selv skal stå for at løse sociale problemer? Er det ikke en samfundsopgave at løse de sociale problemer?

Det mener jeg, og derfor synes jeg heller ikke, at der er nogen som helst grund til, at politikerne smiler ad forliget samtidig med, at pensionister, syge og arbejdsløse med flere får beskåret deres ydelser. Begrebet satspulje bør fjernes i en kommende ny socialreform.

Håber på S

Det er godt, at pressen er opmærksom på de vilkår, som de dårligst stillede udsættes for. Jeg ved ikke, om det er pressens fortjeneste, men det er åbenbart gået op for Socialdemokraternes formand Mette Frederiksen, at det er noget være markværk, hun selv har været med til at gennemfører i sin tid som beskæftigelsesminister herunder ikke mindst førtidspensionsloven.

Med de udmeldinger, der er kommet fra Mette Frederiksen, er der et håb om, der kan ske en mere rimelig behandling af de dårligst stillede. Ressourceforløb og praktik skal ændres, så dårligt stillede og syge ikke skal jagtes af systemet. De skal hjælpes.

Mette Frederiksen skal holdes op på, at der skal ske forbedringer, og der skal samtidig fastholdes et krav om, at kontanthjælpsloftet skal fjernes og integrationsydelsen skal reguleres ved en kommende ”rød” regering.

Nyeste: Arbejde & Kapital

Nyeste: Idekamp

22. nov. 2017 - 08:39
22. nov. 2017 - 08:03
21. nov. 2017 - 08:35
21. nov. 2017 - 08:30
21. nov. 2017 - 08:21
17. nov. 2017 - 08:54
17. nov. 2017 - 08:51

Nyeste: Kultur

21. nov. 2017 - 07:30
17. nov. 2017 - 10:06
09. nov. 2017 - 12:40
08. nov. 2017 - 14:29
07. nov. 2017 - 11:25
06. nov. 2017 - 11:25