29 Apr 2017  

KBH: Spredte skyer, 5 °C

Status på Verdens Vigtigste År

Blogs

Nynne Nørup
Erhvervs ph.d.-studerende ved UFF-Humana og DTU Miljø
Uddannet Civilingeniør i Miljøteknologi med speciale i genbrug og genanvendelse af tøj og tekstil. Arbejder på frivillig basis med affaldsplanlægning i IUG og har været facilitator ved børne- og ungdomsklimatopmødet i 2009.
Blogindlæg af Nynne Nørup
ons. 23. dec - 2015
tir. 03. nov - 2015
tir. 15. sep - 2015
tir. 26. maj - 2015

DEL DETTE BLOGINDLÆG

Twitter icon
Facebook icon
Google icon
Onsdag, 23. december, 2015, 09:08:50

Status på Verdens Vigtigste År

I forhold til klimaet er det vigtige begivenheder, der har fundet sted i 2015. Men skal målene nås, så skal især lande som Danmark ændre retning.

Juletiden er over os, og det er tid at gøre status og tænke tilbage på året der gik, for før vi får set os om, er vi på vej ind i et nyt år. Med to vigtige FN-topmøder, vedtagelse af FN's nye verdensmål og klimatopmødet i Paris er 2015 udnævnt til Verdens Vigtigste År. Spørgsmålet er, om det så bliver det.

Målene kræver, at vi ændrer indstilling til, hvordan vi producerer og forbruger, så vi kan sikre de næste generationer.

FN's vedtagelse af de 17 nye verdensmål sætter ambitionerne højt. Inden 2030 skal fattigdom være udryddet, og øget global lighed samt en mere bæredygtig verden skal sikres. De 17 mål gælder ikke kun for udviklingslandene, men alle lande.

Millioner af mennesker vil blive berørt, og alle må påtage sig et ansvar, hvis det skal lykkes. Målene kræver, at vi ændrer indstilling til, hvordan vi producerer og forbruger, så vi kan sikre de næste generationer.

Danmark må tage ansvar

Klimaaftalen i Paris kom på plads. Det lykkedes at få alle 195 lande til at skrive under på en aftale om at holde temperaturstigningen på maksimalt to grader inden år 2100, faktisk helst ikke over 1,5 grader. Allerede nu er 186 lande kommet med deres planer for deres klimaindsats, og i 2018 skal det endeligt vedtages, hvordan den fælles indsats skal sikres.

Alt i alt er det nogle flotte resultater fra de to FN-topmøder, og umiddelbart kan man godt sige, at 2015 kan blive Verdens Vigtigste År. Men skal vi sikre, at det rent faktisk også bliver det, er det vigtigt, hvordan handlingsplanerne for sikring af målene kommer til at se ud.

Herhjemme har de grønne tiltag været på retur. Danmark fik ligefrem en pris for at være klima-skurk ved topmødet i Paris. Skal 2015 for alvor blive det vigtigste år, kræver det at lande som Danmark tager ansvar og bliver foregangsland på området.

Ønsker for 2016

Der er derfor stadig mange ønsker for det nye år. På listen med ting, vi ønsker skal forsætte, er blandt andet fokus på krav til hjælpeorganisationernes klimaarbejde og et ønske om mere inddragelse af selv samme organisationer i forhold til klimaarbejdet.

En del af hjælpeorganisationerne arbejder med klimaet både i Danmark og i udlandet. De kraftige nedskæringer på ulandsbistanden har bevirket, at midlerne til de langvarige indsatser er nedprioriteret. Det rammer blandt andet arbejdet med klimaindsatsen hårdt, og risikoen for, at det vil betyde et voksende behov for katastrofehjælp, er stor.

Flere organisationer arbejder i dag med at håndtere vigtige ressourcer i forbindelse med tøj og tekstilindsamling. Selvom det er anerkendt, at der ligger en væsentlig klimabesparelse i at sikre, at denne håndtering sker mest miljørigtigt, er der i dag ingen krav til indsamling af tøj og tekstiler.

I år 2016 kunne man ønske sig, at der kommer krav om at sikre håndteringen af ressourcerne i tøj og tekstilaffaldet. På den måde vil hjælpeorganisationerne ikke kun bidrage til at få en vigtig social indsats ud af tekstilerne, men også bidrage til at mindske Danmarks CO2 udslip.    

Nyeste: Udland

27. apr. 2017 - 16:20
27. apr. 2017 - 14:38
27. apr. 2017 - 14:33
26. apr. 2017 - 08:26
24. apr. 2017 - 13:48

Nyeste: Idekamp

28. apr. 2017 - 08:44
28. apr. 2017 - 08:06
27. apr. 2017 - 08:49
27. apr. 2017 - 08:32
26. apr. 2017 - 08:59
26. apr. 2017 - 08:47

Nyeste: Kultur

24. apr. 2017 - 16:43
14. apr. 2017 - 09:00
05. apr. 2017 - 11:50
30. mar. 2017 - 07:00
28. mar. 2017 - 12:30