30 Mar 2017  

KBH: Spredte skyer, let regn, 6 °C

Vampyrerne CETA og TTIP

Blogs

Nikolaj Villumsen
MF for Enhedslisten.
Født 1983 og BA i Historie. Medlem af Folketinget for Enhedslisten. Udenrigs- og beredskabsordfører. Næstformand i venstrefløjsgruppen ved Europarådets Parlamentariske Forsamling.
Blogindlæg af Nikolaj Villumsen

DEL DETTE BLOGINDLÆG

Twitter icon
Facebook icon
Google icon
Onsdag, 26. oktober, 2016, 07:49:12

Vampyrerne CETA og TTIP

Det er nu, det endelige slag om frihandelsaftalerne CETA og TTIP slås. I morgen torsdag har en lang række fagforeninger, organisationer og partier indkaldt til demonstration i København. Mød op og vis din modstand.

Vi kender alle vampyrhistorierne. Disse monstre lever fortræffeligt i mørke, men dør så snart de kommer frem i lyset. Sådan er det også med EU’s frihandelsaftaler.

Vi taler om ekstremt vidtgående rettigheder til investorer, der frisætter dem for national lovgivning. 

Bag lukkede døre, hvor hverken offentlighed eller folkevalgte har adgang, trives EU-USA-frihandelsaftalen TTIP og EU-Canada-frihandelsaftalen CETA fortræffeligt. Men når deres indhold lægges ud til offentligheden, og der bliver mulighed for en demokratisk debat, så dør aftalerne. 

Det ved man i EU, og det ved man i skiftende danske regeringer. Derfor har man forsøgt at mørklægge forhandlingerne.

I Danmark indhentede den tidligere VK-regering aldrig opbakning i Folketingets Europaudvalg til at indlede CETA-forhandlingerne, og da den tidligere SRSF-regering indhentede mandat til at indlede TTIP-forhandlingerne, blev udvalget groft misinformeret af daværende handelsminister Pia Olsen Dyhr. 

Massive protester

Længe har denne skumle taktik set ud til at ville lykkes. Men i sidste øjeblik er Løkke og EU-lederne blevet desperate. EU-eliten har længe haft champagneflaskerne og de dyre fyldepenne klar for at underskrive en midlertidig igangsættelse af CETA på EU-topmødet torsdag i denne uge.

Men folkelige protester truer med at lukke showet. Vampyren risikerer at dø i dagslyset. 

Mere end tre millioner europæiske borgere har skrevet under mod frihandelsaftalen, og delstatsparlamentet i Vallonien i Belgien har sagt fra. Derfor lægges de nu under et massivt pres fra EU, men heldigvis vokser modstanden. 

CETA-aftalen forsøger grundlæggende at liste den forhadte TTIP-aftale ind ad bagdøren. TTIP har særligt været kritiseret for at sætte multinationale selskabers profit over hensynet til mennesker og miljø.

Helt konkret ved at give amerikanske investorer lov til at sagsøge EU-medlemslandene ved en særdomstol uden om nationale domstole, hvis investorerne mener, at national lovgivning mod eksempelvis social dumping eller forbrugerbeskyttelse vil mindske deres ”forventede profit”.

Angreb på demokratiet

Denne såkaldte ISDS-mekanisme har i andre frihandelsaftaler vist sig at være et frontalt angreb på demokratiet. Eksempelvis sagsøgte det multinationale franske selskab Veolia den egyptiske stat, da regeringen besluttede at hæve mindstelønnen. Det skadede Veolias forventede profit, og franskmændene krævede erstatning.

Vi taler altså om ekstremt vidtgående rettigheder til investorer, der frisætter dem for national lovgivning. 

TTIP er lige nu i kraftig modvind på grund af den store folkelige modstand. Men da omkring 42.000 amerikanske virksomheder har afdelinger i Canada, vil de amerikanske giganter kunne bruge CETA, som de ville have brugt TTIP. Til at sikre deres profit på bekostning af alle os andre. 

Det skal de ikke slippe afsted med. På torsdag klokken 16 har en lang række danske fagforeninger og NGO’er indkaldt til demonstration mod CETA og TTIP fra Rådhuspladsen i København til Christiansborg. Du skal ikke mangle. Hjælp med at få vampyrerne ud i lyset.  

Nyeste blogindlæg

Nyeste: Indland

30. mar. 2017 - 02:00
28. mar. 2017 - 12:44
28. mar. 2017 - 08:04
28. mar. 2017 - 07:30
27. mar. 2017 - 14:27

Nyeste: Arbejde & Kapital

Nyeste: Kultur