26 Jun 2017  

KBH: Let skyet, 13 °C

TTIP versus demokratiet

Blogs

Mads Barbesgaard
Politisk formand i Afrika Kontakt
Politisk formand i solidaritetsforeningen Afrika Kontakt. Har i en årrække arbejdet med EUs rolle som global aktør. Kan kontaktes på mads@afrika.dk eller afrika.dk
Blogindlæg af Mads Barbesgaard

DEL DETTE BLOGINDLÆG

Twitter icon
Facebook icon
Google icon
Fredag, 17. april, 2015, 07:39:06

TTIP versus demokratiet

Det mest kontroversielle ved TTIP er, at aftalen vil give multinationale selskaber mulighed for at udfordre demokratiske beslutninger, hvis de underminerer deres forventede indtjening.

Mennesker og miljø før profit! Sådan lyder parolen, når sociale bevægelser verden over i dag går på gaden mod frihandelsaftaler. Herhjemme retter protesterne sig imod TTIP – aftalen mellem EU og USA.

Det mest kontroversielle ved TTIP er, at aftalen vil give multinationale selskaber mulighed for at udfordre demokratiske beslutninger, hvis de underminerer deres forventede indtjening.  

TTIP vil give multinationale selskaber mulighed for at udfordre demokratiske beslutninger, hvis de underminerer deres forventede indtjening.

Sådanne ordninger er kendt fra andre internationale aftaler, og her er de blevet brugt aktivt af de multinationale til at angribe alle mulige former for demokratiske beslutninger til gavn for mennesker og miljø.  

Som da en gruppe belgiske aktionærer sagsøgte det lille afrikanske land Burundi. Landet var begyndt at opkræve skat fra det multinationale selskab Affimet, der i mange år var blevet fritaget for beskatning, mens de udvandt og eksporterede værdifulde metaller fra landet.

Sagen endte med, at Burundi måtte betale en bøde til aktionærerne som erstatning for de udgifter, de var blevet pålagt i forbindelse med beskatningen. Størrelsen af bøden blev hemmeligholdt.

På lignende vis har det multinationale selskab, Veolia, lagt sag an mod Egypten for at introducere en ny lov om arbejdstagerrettigheder. Her havde man valgt, at mindstelønnen blev hævet fra 365 kroner til 645 kroner om måneden. Men eftersom en sådan forbedring af almindelige arbejderes vilkår ville betyde flere udgifter for Veolia, har selskabet nu slæbt Egypten for en særdomstol.

Og i 2012 modtog det danske selskab Mærsk hele fem milliarder kroner fra Algeriet. Det var udfaldet af en sag, Mærsk har ført ved en særdomstol som reaktion på, at Algeriet for år tilbage hævede beskatningen af olieudvinding. Sagens detaljer er hemmelige.

Hvor lande ude i den store verden således længe har måttet døje med konsekvenserne af at give de multinationale selskaber vidtgående rettigheder, er diskussionen stadig ny for os i Danmark.

Men det er afgørende, at vi hurtigt tager ved lære af de hårde erfaringer, så vi kan styrke kampen imod de multinationales angreb på demokratiet verden over.

>> Tag del i kampen på stopttip.dk – der er brug for dig!


Se Afrika Kontakts infovideo om TTIP her:

Nyeste: Kultur