18 Jun 2018  

KBH: Spredte skyer, 16 °C

Klasser og politik

Blogs

Lotte Rørtoft-Madsen
Medlem af Kommunistisk Partis landsledelse
Har været organiseret kommunist siden 1978. Har været redaktør af Arbejderen og arbejdet som tolk. Har siden 2007 arbejdet som sekretær i Københavns Kommune.
Blogindlæg af Lotte Rørtoft-Madsen
ons. 30. maj - 2018
ons. 21. mar - 2018
ons. 10. jan - 2018
tor. 26. okt - 2017
ons. 23. aug - 2017

DEL DETTE BLOGINDLÆG

Twitter icon
Facebook icon
Google icon
Onsdag, 23. august, 2017, 08:23:55

Klasser og politik

I den officielle retorik og i de toneangivende medier er samfundenes klassedeling i dag blevet afløst af en opdeling i elite og folk. Men det danske klassesamfund er spillevende, også i danskernes bevidsthed.

I dagligdagens endeløse strøm af flimrende nyheder og tilsyneladende tilfældige nedslag på begivenheder og personer er klasser et særsyn – både selve ordet og begrebet, men også som noget der i sit indhold er værd at beskæftige sig med.

Der er basis for at mobilisere på et klart klassegrundlag. Så skal vi da gøre det!

Det er imidlertid vanskeligt i dag helt at benægte, at de kapitalistiske samfund, vi lever i, er opdelte. Spørgsmålet er, hvorledes denne opdeling ser ud.

I den officielle retorik og i de toneangivende medier og kommentariater er samfundenes klassedeling i dag blevet afløst af deres opdeling i elite og folk. Fire vigtige valg og afstemninger har ført til denne konklusion: Briternes brexit i juni sidste år, Trumps valgsejr i november samme år, de skarpe linjer i det franske præsidentvalg i maj i år og Corbyns overraskende gode valgresultat i Storbritannien i juni.

Klassebevidsthed

Er der noget, man kan konkludere af de fire afstemninger og valg, er det imidlertid, at holdninger og opfattelser baseret på ens klassemæssige status er afgørende. Det viste de mere seriøse valganalyser da også.

Herhjemme er der for nylig blevet offentliggjort en forskningsbaseret analyse, der ser på, om danskerne overhovedet opfatter, at de bor i et klassesamfund, om der findes klassebevidsthed. Det er professor i statskundskab Rune Stubager, der har sammenlignet danskernes klassebevidsthed i 1950’erne og i dag.

Der er ikke her plads til at gå i dybden med, hvorledes han definerer klassebevidsthed, så jeg vil nøjes med at fremhæve hans konklusioner, nemlig at det danske klassesamfund er spillevende, også i borgernes bevidsthed. Og at klassebevidstheden trods store ændringer i samfundsstrukturen er nogenlunde ligeså stærk i dag, som den var i midten af 1950’erne. Han skriver:

"Over de senere år har der i såvel videnskabelige kredse som i den bredere offentlighed bredt sig en opfattelse af, at befolkningerne i vestlige lande som Danmark ikke længere ser samfundet som klasseopdelt eller i det hele taget kan forholde sig til begrebet "klasse" – det er blevet irrelevant for dem. .. der (er) ikke hold i denne påstand. Tværtimod mener fx tre ud af fire danskere adspurgt i 2014/15, at samfundet er klassedelt, og betydelige andele giver også udtryk for andre elementer af klassebevidsthed."

Kamp mellem klasser

Nu skal man jo ikke tage sådanne undersøgelser til indtægt for mere, end de kan bære.  Men med forskerens naturlige forsigtighed konkluderer Rune Stubager faktisk selv:

”Det indikerer, at klasse stadig har potentiale til at fungere som basis for politisk mobilisering.”

Så der er basis for at mene, at kampen ikke primært står mellem eliten og folket, men først og fremmest mellem det kapitalistiske samfunds klasser. Og der er basis for at mobilisere på et klart klassegrundlag. Så skal vi da gøre det!

Rune Stubagers analyse kan læses i politica, nr. 2 2017.

Nyeste: Arbejde & Kapital

Nyeste: Idekamp

15. jun. 2018 - 08:37
15. jun. 2018 - 08:26
13. jun. 2018 - 08:48
13. jun. 2018 - 08:27
12. jun. 2018 - 08:51