25 Jun 2018  

KBH: Spredte skyer, 22 °C

Gældsbomben

Blogs

Lotte Rørtoft-Madsen
Medlem af Kommunistisk Partis landsledelse
Har været organiseret kommunist siden 1978. Har været redaktør af Arbejderen og arbejdet som tolk. Har siden 2007 arbejdet som sekretær i Københavns Kommune.
Blogindlæg af Lotte Rørtoft-Madsen
ons. 30. maj - 2018
ons. 21. mar - 2018
ons. 10. jan - 2018
tor. 26. okt - 2017
ons. 23. aug - 2017

DEL DETTE BLOGINDLÆG

Twitter icon
Facebook icon
Google icon
Onsdag, 30. maj, 2018, 08:05:16

Gældsbomben

Den enorme gældsætning kan føre til en ny økonomisk nedtur i den kapitalistiske økonomi. Gælden på verdensplan har nu nået den astronomiske sum af 237.000 milliarder dollars.

Om kort tid er det ti år siden, at den gigantiske amerikanske bank- og finanskoncern Lehmann Brothers kastede håndklædet i ringen og indleverede sin konkursbegæring til de amerikanske myndigheder.

Ti år efter den store økonomiske krise brød ud, er der bestemt ikke ro i den kapitalistiske økonomi.

Det blev det på det tidspunkt mest synlige tegn på, at en krise af dimensioner var ved at tage fat om hele den kapitalistiske verdensøkonomi. Den blev populært kaldet finanskrisen, men krisen i finanssektoren var kun en af mange kriser, der flettede sig ind i hinanden.

Her ti år efter er der nye alarmerende signaler, som peger i retning af, at der under den tilsyneladende rolige overflade, kan være en ny nedtur på vej.

Gældsætning

Det er især den enorme gældsætning i verden, der er problemet. Og her menes gæld i det hele taget – den offentlige, husholdningernes private gæld og virksomhedsgælden.

Det Washington-baserede Institute for International Finance har beregnet, at gælden på verdensplan i 2017 voksede med 21 billioner dollars og nu har nået den astronomiske sum af 237 billioner dollars, altså 237.000 milliarder dollars.

Det er det, jeg kalder en gældsbombe.

Den globale gæld er rekordhøj, fordi både regeringer og virksomheder har optaget massive lån til en billig rente. Det har de gjort for at stabilisere banksektoren, presse aktiemarkedet i vejret og booste forbruget, så hjulene i den kapitalistiske økonomi ikke mistede tempo eller gik helt i stå.

Så længe rentesatserne i de toneangivende kapitalistiske lande ligger relativt lavt, forbliver det en udetoneret bombe. Men når rentesatserne stiger – og det begynder de så småt at gøre i USA – risikerer den at springe i luften. For så bliver det dyrere for alle, der har lånt penge, at betale tilbage.

Institute for International Finance peger på, at lande som Argentina, Tyrkiet, Ukraine og Sydafrika allerede er relativt “sårbare”. Mange lande af den type har lånt dollars for at dække deres underskud, investere eller spekulere, og nu risikerer de, at prisen på gælden vokser.

Argentina er allerede i så alvorlige problemer, at landets regering har bedt IMF om hjælp, efter at centralbanken har sat renten op. Den Internationale Valutafond er bekymret for, at en pludselig nedbringelse af gæld i den private sektor vil kunne forårsage endnu en finanskrise.

Faldende profitter

Institute for International Finance har opgjort, at i lande som Brasilien, Indien og Tyrkiet er over 20 procent af virksomhederne nu ”stressede” af gæld. Og antallet af virksomheder, hvor profitterne er højere end renteudgifterne, synker hurtigt.

Gældsbomben springer, hvis – eller når – virksomhedernes profitter i mange økonomier begynder at falde, fordi deres udgifter til at betale tilbage på deres gæld vokser uforholdsmæssigt meget. I sidste kvartal af 2017 faldt virksomhedernes profitter på verdensplan målt som et gennemsnit af virksomhedsprofitterne i USA, Tyskland, Storbritannien og Kina.

Spørgsmålet er, om det fald bider sig fast.

Under alle omstændigheder: Her ti år efter den store økonomiske krise brød ud i 2008, er der bestemt ikke ro i den kapitalistiske økonomi.

Nyeste: Udland

Nyeste: Arbejde & Kapital

Nyeste: Idekamp

Nyeste: Kultur