29 Mar 2017  

KBH: Overskyet, 7 °C

Revolutionen står for døren – transport-revolutionen

Blogs

Leif Kajberg
Næstformand i Rådet for Bæredygtig Trafik
Uddannet bibliotekar, næstformand i Rådet for Bæredygtig Trafik, sekretær foreningen Frit Norden, aktiv i Danmarks Naturfredningsforening, Gladsaxe.
Blogindlæg af Leif Kajberg

DEL DETTE BLOGINDLÆG

Twitter icon
Facebook icon
Google icon
Torsdag, 02. marts, 2017, 10:03:28

Revolutionen står for døren – transport-revolutionen

I september 2016 kørte der flere cykler end biler i København. Succesen med at investere i bedre forhold for cykeltrafikken kan bystyret være stolt af. Men bilkøerne viser, at problemerne ikke dermed er løst.

Har du tegnedrengen i orden, kan du komme med til Autodrive 2017 om fremtidens selvkørende transport 23. marts. Og konferencens arrangører holder sig ikke tilbage i anprisningen af programmet, for du bliver ført ind i et forunderligt fremtidsunivers af intelligente, førerløse biler og busser. Og revolutionen står for døren! Ja, altså transportrevolutionen. 

Det er da sygt, at blikdåserne skal ødelægge vores bymiljøer, forårsage trængsel og øget dødelighed.

Tilmelder du dig konferencen, får du indblik i den vildeste teknologi, lover arrangørerne, og eksperter er hyret til at fortælle dig om igangværende udviklingsprojekter og udfordringerne for trafikplanlægningen, lovgivningen og sikkerheden. Kan en ondsindet terrorist i fremtiden hacke en førerløs minibus med skolebørn og pensionister? 

Shit, jeg må ikke agere lyseslukker. Det er jo også positivt det her: CO2-neutralitet, dynamik, komfort og grønne eksportpotentialer! Og da biler og bilisme for en stor del handler om økonomisk vækst og profit, går bilfabrikanterne og de borgerlige og socialdemokratiske partier varmt ind for de selvkørende biler. Og mange erhvervsfolk vil gerne fortælle politikerne om visionerne.

Men fremtidsscenarierne er ret luftige. Trængselsproblemerne bliver i hvert fald ikke løst, og presset på vejene vil fortsætte med at stige. Vejdirektoratet har i en endnu ikke offentliggjort prognose anslået, at den samlede trafikmængde vil stige med 14 procent, når alle biler i Danmark er førerløse. Og i hovedstadsområdet, hvor trængselsproblemerne er værst, vil trængslen stige med 15 procent. Selvkørende biler kan køre tættere og sikre mere intensiv udnyttelse af vejarealet, men gevinsten vil blive spist op af voksende biltrafik.

Passiviteten over for det stigende antal biler – uanset om de er selvkørende, dronebaserede, eldrevne, kører på brint, "miljøvenlige" etc. – er en helt forkert kurs i transportvisioner og i infrastrukturplanlægning. Niels Enrum slår ned på dette i en klumme i Information 15. februar. Her efterlyser han el-taxier og undrer sig over en træg og gumpetung taxibranche, som ikke synes særligt påvirket af debatten om den grønne omstilling. 

Enrum hæfter sig dog også ved noget positivt:

"I København overhalede cyklerne i fjor antalsmæssigt bilerne, så der i september kørte flere cykler end biler. Succesen med at investere i bedre forhold for cykeltrafikken kan bystyret være stolt af. Men bilkøerne viser, at problemerne ikke dermed er løst. Tværtimod vil hovedstadsområdets trafiktrængsel ifølge Trængselskommissionen blive næsten fordoblet frem til 2025." Og det er naturligvis her, man skal sætte ind. For det er da sygt, at blikdåserne, sundhedsskadelige som de er, stort set alle sammen (salget af ”miljøvenlige” elbiler er jo gået helt i stå), skal ødelægge vores bymiljøer og forårsage trængsel, luftsvejslidelser og øget dødelighed.

Nyeste: Indland

28. mar. 2017 - 12:44
28. mar. 2017 - 08:04
28. mar. 2017 - 07:30
27. mar. 2017 - 14:27
25. mar. 2017 - 14:39

Nyeste: Arbejde & Kapital

Nyeste: Idekamp

29. mar. 2017 - 08:50
29. mar. 2017 - 08:29
29. mar. 2017 - 08:19
28. mar. 2017 - 08:45
28. mar. 2017 - 08:37

Nyeste: Kultur