23 Aug 2017  

KBH: Ingen skyer af betydning, 10 °C

Har Mærsk en afdeling for CSR eller for spin?

Blogs

Karsten Hønge
Medlem af Folketinget for SF
Født i 1958. Ordfører for blandt andet arbejdsmarked og trafik. Uddannet tømrer. Gennem 11 år formand for Træ-Industri-Byg Odense/Fyn.
Blogindlæg af Karsten Hønge

DEL DETTE BLOGINDLÆG

Twitter icon
Facebook icon
Google icon
Onsdag, 09. november, 2016, 08:07:23

Har Mærsk en afdeling for CSR eller for spin?

Trods milliardoverskud lader Mærsk sine skibe hugge op på strande i Indien og Bangladesh under helt uhyrlige forhold. Arbejderne går rundt i klipklappere og har intet sikkerhedsudstyr.

Mærsk elsker at fremstille sig som en virksomhed med høj moralsk standard. Et sted hvor man prioriterer CSR, altså sociale og samfundsmæssige hensyn, højt.

Grådighed og griskhed lægger kursen i styrehuset hos Mærsk.

Billeder af skibe, der hugges op på strande i Indien og Bangladesh, viser en noget anden virkelighed. Da den kyniske jagt på højst mulig profit blev afsløret, tog firmaets afdeling for spin og reklame over. Mærsk har lovet bod og bedring, men når der er penge i farvandet, er det bedst, at vi fortsat holder dem under lup.

Spinmaskinerne sejlede derudaf, da historierne kom frem om, hvordan Mærsk skaffer sig af med udtjente skibe. Man skulle tro, at billederne stammer fra historiebøger. Men det var en nøgtern og aktuel dokumentation af groteske arbejdsforhold på skibsværfter i Indien og Bangladesh, hvor grådige rederier sender deres skibe til ophugning for at tjene nogle hurtige penge. 

Ingen sikkerhed

Arbejdere går rundt i plastiksandaler og uden sikkerhedsudstyr. De mangler udstyr, fordi de selv skal købe det. Det er svært, når man tjener 50 kroner om dagen for ti timers arbejde. De kravler frit rundt på skibe og risikerer at styrte direkte i døden. Hvis de overlever dagligdagen, så dør de måske nogle år senere, fordi de er blevet syge af de mange giftstoffer, som de kommer i kontakt med.

Det er helt ubegribeligt, at forestille sig arbejdere med klipklappere som fodtøj på hvad der er kåret som verdens farligste arbejdsplads. 

Mærsk har ellers ofte pralet med, at de aldrig ville skrotte deres skibe på strande. Det skrev deres egen CSR-afdeling i bæredygtighedsrapporterne. Men i 2015 må kontanterne alligevel have fristet for meget, da de gik tilbage til at bruge den type skrotning. Ægte grådighed kan ikke holdes nede. 

Mærsk indrettede kontrakterne sådan, at underleverandører blev presset til at skrotte skibe til højeste stålpris. Med den slags klausuler kunne underleverandøren ikke gøre andet end at skrotte skibe via ”beaching”, altså metoden hvor skibe sejles direkte op på kysten. Imens gjorde CSR-afdelingen hvad de kunne for at sminke Mærsk.

Da Mærsk modtog deres CSR pris i 2016, skete det med ordene, at CSR er en ”integreret del af deres forretning”. Da Mærsks snyderi blev afsløret, kom der nye boller på suppen. Nu var CSR blot et udgangspunkt og nogle retningslinjer. CSR afdelingen blev reduceret til en spin-enhed, som kastede røgslør over deres kapitalistiske grådighed. 

Milliardoverskud

Mærsk forsvarer sig med, at det er for at spare penge, og at de skal overleve i den globale konkurrence. Det argument holder ikke. Sidste år tjente Mærsk 6,25 milliarder kroner. Og i første kvartal af 2016 tjente Mærsk 2,2 milliarder kroner.

Det ville koste Mærsk sølle 200 millioner kroner årligt at skrotte skibene på en ansvarlig og bæredygtig måde. Men det er åbenbart for dyrt. Dyrt for hvem, må man spørge? For stenrige aktionærer eller for de arbejdere, som må betale med liv og helbred?

Grådigheden og griskheden lægger kursen i styrehuset hos Mærsk.

Nyeste blogindlæg