20 Apr 2018  

KBH: Ingen skyer af betydning, 18 °C

Tænk solidarisk under OK18!

Blogs

Jonas Solberg Jensen
Formand for Ungdommen i 3F BJMF
Udlært tømrersvend. Født i 1993 og bor i København. I foråret 2016 valgt til bestyrelsen i Ungdommen i 3F BJMF, Bygge-, Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening i København. I maj 2017 valgt som formand for BJMF Ungdom.
Blogindlæg af Jonas Solberg Jensen
tir. 23. jan - 2018
ons. 13. sep - 2017

DEL DETTE BLOGINDLÆG

Twitter icon
Facebook icon
Google icon
Tirsdag, 23. januar, 2018, 05:09:53

Tænk solidarisk under OK18!

Medmindre OK18 bliver overenskomstaftalen, hvor alle faggrupper får en fornuftig aftale i hus, vil jeg opfordre alle offentligt ansatte til at se ud over egen næse og stemme et solidarisk nej.

OK18 (overenskomstforhandlingerne 2018) står for døren, og skal man tro på visse rygter, lader det ikke til, at de offentligt ansatte kan forvente sig store lønstigninger. Derimod risikerer de at miste deres betalte frokostpause.

Kampen for en god overenskomst er ikke alene de offentligt ansattes, men alle lønmodtageres kamp. 

Dette kan virke undrende, når nu vi befinder os i en højkonjunktur, som jo helst skulle betyde lønstigninger og ikke en indirekte stigning i arbejdstiden.

Som privatansat er dette ikke en overenskomst, som vil påvirke mit arbejdsliv direkte, men med de erfaringer, jeg gjorde mig under OK17, kan jeg frygte, at enkelte faggrupper vil blive klemt under de kommende forhandlinger.  

Dette skete under OK17, hvor bygningsarbejderne mod deres vilje fik trukket bestemmelsen om en times daglig overarbejde ned over hovedet, og også under OK10 hvor HK ikke kunne få afskaffet 50%-reglen.

Ønskescenariet ville selvfølgelig være, at alle faggrupper blev tilgodeset og fik en aftale, de kunne være tilfredse med. Dette er i mine øjne ikke noget, man får foræret uden først at kæmpe for det. Derfor vil jeg opfordre alle offentligt ansatte til at se ud over egen næse, når der skal stemmes til OK18. Stem solidarisk, stem nej! Medmindre OK18 bliver overenskomstaftalen, hvor alle faggrupper får en fornuftig aftale i hus.

Vi står langt stærkere, hvis vi står sammen, og vi står kun sammen, så længe vi er lige. Det kan ikke passe at pædagoger, sygeplejesker og andre kvindedominerede faggrupper tjener mindre end andre faggrupper med samme uddannelseslængde. Det er uligheder som disse, der skal gøres op med i år. Det er nu, der er råd til det - dansk økonomi trives under det nuværende opsving, hvilket skal komme hele samfundet til gode, ikke kun de rigeste.

Rygterne går på, at selv akademikerne forbereder sig på en mulig strejke. Så det er nu kampen skal tages som et samlet FF(Forhandlingsfællesskabet). Det er nu, medlemmerne skal minde fagtoppen og forhandlerne om, at de skal kæmpe for de krav, medlemmerne har stillet til OK18. Og det er nu, at der skal stemmes solidarisk, så et samlet FF kan føle sig tilfredse med resultatet.

Lad det ikke ende, som OK17 gjorde for de privatansatte, hvor et splittet LO samlet set stemte ja. Hav i stedet modet til at gå i konflikt, hvis ikke Kommunernes Landsforening skulle være villig til at indgå en aftale, som lever op til medlemmernes krav.

Historien viser trods alt, at det er gennem konflikter og strejker, at de største sejre er blevet vundet. Skulle en sådan konflikt opstå, vil jeg opfodre samtlige privatansatte til at støtte de konfliktramte, hvor der måtte være behov for støtten, økonomisk såvel som moralsk. En velfungerende offentlig sektor danner grundlaget for en god og sund privat sektor, derfor er kampen for en god overenskomst ikke alene de offentligt ansattes men alle lønmodtageres kamp. 

Nyeste: Arbejde & Kapital

Nyeste: Idekamp

20. apr. 2018 - 08:52
20. apr. 2018 - 08:51
20. apr. 2018 - 08:50
20. apr. 2018 - 08:25
20. apr. 2018 - 08:18
20. apr. 2018 - 08:03
19. apr. 2018 - 08:49