29 Apr 2017  

KBH: Spredte skyer, 5 °C

Grøn eksport kræver investeringer

Blogs

Jens Joel
MF for Socialdemokraterne
Født 1978 og kandidat i Statskundskab (cand.scient.pol.). Medlem af Folketinget for Socialdemokraterne, hvor han er energiordfører og klimaordfører. Medlem af Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget, Europaudvalget og Skatteudvalget.
Blogindlæg af Jens Joel

DEL DETTE BLOGINDLÆG

Twitter icon
Facebook icon
Google icon
Onsdag, 19. oktober, 2016, 07:58:37

Grøn eksport kræver investeringer

Danmark har kæmpet hårdt for at opnå den førerposition, som vi har på grøn teknologi. Det er virkelig dårligt købmandsskab, hvis Venstreregringen smider tøjlerne netop nu, hvor resten af verden har opdaget, at vi har fat i noget.

For en uge siden blev energiforskningsmidlerne i EUDP-puljen uddelt. Regeringen glædede sig over, hvordan de 200 millioner kunne skabe arbejdspladser og eksport.

Men de glemte at fortælle, at de har halveret støtten, siden de overtog regeringsmagten. En dårlig prioritering og et klokkeklart eksportselvmål, der ikke kan bortforklares med en usand henvisning til, at det røde flertal tømte kassen før sidste valg. 

Desværre synes V-regeringen forhippet på at smide det hele på gulvet.

 

Danmark eksporterer grøn energiteknologi for over 40 milliarder kroner om året. Vores salg af energiteknologi er samlet set mere end 11procent af vores totale eksport.

Der er store indtægter og tusindvis af private arbejdspladser til ingeniører, metalarbejdere og 3F’ere på spil. I øvrigt spredt jævnt ud over produktionsdanmark fra Vestegnen til Vestjylland. En succes der ikke er kommet af sig selv. Og som desværre også kan forsvinde hurtigere, end vi måske selv tror.

Løkkes middelmådighed

Sidste år oplevede vi et fald i eksporten af grøn energiteknologi, men det ændrer ikke på, at de seneste ti års eksplosive vækstrater har vist, at vi i denne branche for alvor kan skabe fremtidens arbejdspladser. Desværre synes Venstreregeringen forhippet på at smide det hele på gulvet.

Vi må forstå, at vi ikke skal gå foran i forhold til resten af EU. Men som de fleste virksomhedsledere ved, er middelmådighed ikke noget overbevisende salgsargument. Kina gider ikke handle med gennemsnittet. Det kan jeg sådan set godt forstå.

Danmark er et lille land, og vi kan ikke være i front på alle områder. Men vi har kæmpet hårdt for at opnå den førerposition, som vi har på grøn teknologi, og derfor er det virkelig dårligt købmandsskab, hvis vi smider tøjlerne netop nu, hvor resten af verden har opdaget, at vi har fat i noget.

Det meste af vores eksport går til andre EU-lande. Men eksporten til USA og Kina vokser, og med den globale klimaaftale fra Paris har vi fået garanteret et grønt marked større end nogensinde før. Faktisk så stort at der frem til 2030 skal investeres 90.000 milliarder kroner. Det betyder nye chancer for os, men det betyder også nye konkurrenter på markedet.

Danmark sænker målet

Derfor er det fuldstændig ødelæggende, at regeringen netop nu med uhyrlig effektivitet undergraver vores troværdighed ude i verden. Vi var det eneste land, der dukkede op i Paris med et lavere mål end året før!

Det tærer på troværdigheden. Og selvom det er fornuftigt, når ministeren vil bruge 3,3 millioner på en eksportstrategi, så klinger det hult, når man samtidig skærer 200 millioner af EUDP-midlerne til at udvikle morgendagens eksportsucces.

Vi har dygtige virksomheder, men vi skal hele tiden udvikle os. Satse mere på lagringen af vedvarende energi, så vi kan udnytte vindmøllestrømmen bedre. Elektrificere vores samfund. Udvikle nye metoder til at begrænse vandspil, sikre energibesparelser eller genindvinde værdifulde eller sparsomme ressourcer fra spildevandet. Det handler om forskning og strategisk erhvervspolitik.

Det handler om at skabe grøn vækst i blå kedeldragter.

Nyeste: Udland

27. apr. 2017 - 16:20
27. apr. 2017 - 14:38
27. apr. 2017 - 14:33
26. apr. 2017 - 08:26
24. apr. 2017 - 13:48

Nyeste: Idekamp

28. apr. 2017 - 08:44
28. apr. 2017 - 08:06
27. apr. 2017 - 08:49
27. apr. 2017 - 08:32
26. apr. 2017 - 08:59
26. apr. 2017 - 08:47

Nyeste: Kultur

24. apr. 2017 - 16:43
14. apr. 2017 - 09:00
05. apr. 2017 - 11:50
30. mar. 2017 - 07:00
28. mar. 2017 - 12:30