29 May 2017  

KBH: Spredte skyer, 14 °C

'Vilde strejker' og den danske model

Blogs

Bjarke Friborg
Faglig konsulent i PROSA
43 år. Faglig konsulent i PROSA/Forbundet af IT-professionelle og fagligt aktiv i Dansk Magisterforening. Blogger om nye arbejds-, aktions- og virksomhedsformer.
Blogindlæg af Bjarke Friborg
man. 16. jan - 2017
tir. 06. sep - 2016
man. 28. mar - 2016
man. 09. nov - 2015

DEL DETTE BLOGINDLÆG

Twitter icon
Facebook icon
Google icon
Mandag, 15. maj, 2017, 17:01:41

'Vilde strejker' og den danske model

Fagbevægelsen blev stærk på grund af aktive medlemmer og grundorganisering. I dag risikerer den at forvitre på grund af et topstyret forhandlings- og sammenkædningssystem.

Med de netop overståede overenskomstafstemninger er der vrede i dele af dansk fagbevægelse. På trods af et stort nej-flertal i både 3F og NNF blev afstemningerne sammenkædet med helt andre overenskomster. Rigtigt mange medlemmer føler sig nu kørt over og ser et system, der virker meningsløst, og forhandlere, der virker som langt væk fra medlemmerne.

Overenskomst-erne har været omdrejningspunktet for at sikre ordnede arbejdsforhold. Men uden et aktivt bagland er forhandlere magtesløse.

Og ja, der bør ses på afstemningsreglerne. Både fordi sammenkædning i sig selv ofte er problematisk, især mellem helt forskelligartede brancher. Og så fordi omdrejningspunktet i dag er eksporterhvervene og dansk lønkonkurrence imod arbejdere i udlandet, mens vi snarere for eksempel burde tænke i internationale forhandlinger og rammevilkår. Men grundlæggende forbliver problemet, at systemet helt bevidst bygger på at få folk til at sluge kameler, forblive passive og acceptere tingenes tilstand.

En kamp på udebane

I over 100 år har danske fagforeninger hentet styrke fra engagerede medlemmer, sammenhold blandt kolleger og fra retfærdige krav omkring løn, arbejdsvilkår og indflydelse på eget arbejde. Men paradoksalt nok har man samtidig accepteret opbygning af en model, der lægger forhandling og konfliktløsning over til professionelle.

På den måde er der ganske vist opnået indrømmelser til fagbevægelsen – men prisen har været en model, der i praksis har undermineret vedligeholdelsen af styrken og fællesskaberne ude på arbejdspladserne. For handlende og solidariske kollektiver på arbejdet opstår først, når de bliver testet i praksis – og ikke, når der er regler omkring fredspligt, mægling osv., der agerer lynafleder.

Debatten, der skal genrejses

Så sent som i 1980’erne var modellen til debat både i fagbevægelsen og i folketinget. Venstrefløjens partier rejste for eksempel rutinemæssigt krav om demokratisering eller afskaffelse af Arbejdsretten og var dybt involverede i støttearbejde ved overenskomststridige 'vilde strejker'.

Lønarbejde som sådan var til debat – for det er jo ikke nogen naturlov, at mennesker skal være delt ind mellem under- og overordnede, eller at der ikke findes alternativer til kapitalismen, som vi kender den. I dag skal dette beredskab – både politisk og ideologisk – nu genopbygges, så vi på ny kan komme på offensiven, ligesom arbejdsgiverne er det.

Vejen til forandringer

I Danmark er det overenskomsterne, der har været omdrejningspunktet for at sikre ordnede arbejdsforhold. Men uden et aktivt bagland er forhandlere magtesløse. Så selv om fagtoppen er bundet af aftaler og til enhver tid vil gå imod overenskomststridige strejker, er det netop en af de måder, som frustrerede medlemmer kan tage magten tilbage på.

Lad os sammen finde på flere måder, så vi kan skabe et nyt styrkeforhold og nye, solidariske fællesskaber.

Nyeste blogindlæg

Nyeste: Kultur