14 Dec 2017  

KBH: Overskyet, 5 °C

Justitsminister i populistisk amokløb

Blogs

Bjørn Elmquist
Advokat og formand for Retspolitisk Forening.
Advokat, journalist og tidligere medlem af Folketinget. Formand for Retspolitisk Forening og talsmand for PET-komitéen. Tidligere medlem af Folketinget for Venstre og siden Radikale Venstre. Stemmer i dag på Enhedslisten. Tidligere bestyrelsesformand for Amnesty International Danmark.

DEL DETTE BLOGINDLÆG

Twitter icon
Facebook icon
Google icon
Tirsdag, 21. marts, 2017, 07:13:57

Justitsminister i populistisk amokløb

Alt det med forebyggelse har fået for stor plads, mener justitsminister Søren Pape. Der bliver ikke taget nok hensyn til den hævnfølelse, som skal være til at få øje på i straffene.

Så plumpede han i. Ikke bare med begge fødder, men langt op over hovedet. Jeg refererer til VLAK-regeringens justitsminister Pape, der med nogle udtalelser om varetægtsfængsel i hjemmet og i straffetogt mod grupper af dømte fik sig placeret.

Det var en alvorlig tilrettevisning fra egne rækker af den skingre justitsminister midt i hans amokløb ud over de højre-populistiske vidder.

Det blev sagt i et skingert opgør med tidligere tiders blødsødenhed og kunne ikke misforstås. De dømte, som trods mistanke om bandetilknytning og lignende, ikke vil deltage aktivt i exit-programmer, skal på ingen måde indgå i generelle resocialiseringsordninger, men spærres inde så længe som overhovedet muligt. Om det så som ofte påpeget fra mange sider fører til, at disse personer, når de til sidst låses ud, kan være så kulrede og bitre på alt og alle, at risikoen for nye forbrydelser med nye ofre er overhængende, gjorde intet indtryk på den fakta-resistente minister.

Heller ikke nogle advarende ord fra fængselsfunktionærerne om, at man nu også skulle tænke på de ansattes arbejdsvilkår og dermed "klimaet" i fængslerne, hjalp.

Alt det med forebyggelse havde fået for stor plads. Der blev ikke taget nok hensyn til den hævnfølelse, som skal være til at få øje på i straffene, lod ministeren forstå.

Et par dage efter var der mere af samme skuffe. Denne gang havde ministeren erfaret noget om, at unge under18 år mistænkt for vold var blevet varetægtsfængslet udstyret med elektronisk fodlænke hjemme hos deres forældre. Han røg på ny op i det røde felt: at være derhjemme var jo slet ingen straf, der kunne stå mål med vold med cykelkæder….Sødsuppe, citerede DR ministeren for at skulle have sagt.

Herved afslørede den stadig ret nyudnævnte justitsminister, at han enten endnu ikke har været på et ellers højst påkrævet lynkursus for begyndere i juridiske grundbegreber, eller at han ikke har fattet en brik af, hvad det handlede om.

Varetægtsfængsling er en frihedsberøvelse, der kan anvendes, før der er faldet dom. Det vil sige, at den pågældende i princippet stadig er uskyldig. Der er IKKE tale om straf, uanset om man anbringes i en arrest, i surrogat på en lukket psykiatrisk afdeling eller på en sikret ungdomsinstitution. Eller med elektronisk fodlænke i hjemmet som i de i alt fire tilfælde, som det senere hen af behjertede folk med faktuel viden blev forklaret, der var forekommet.

Disse fatale faktuelle fejl og underkendelsen af al saglig erfaringsviden på området fik professor, dr. jur. Ditlev Tamm, der selv betegner sig som ærkekonservativ, til at fastslå, at Pape, der jo også er formand for De Konservative, bestemt ikke tilhører eller tegner den klassiske linje i partiet, der ifølge professoren er forankret i kultur, uddannelse og dannelse - hvor man baserer sin politik på viden, ekspertise og kompetence.

Se, det var en alvorlig tilrettevisning fra egne rækker af den skingre justitsminister midt i hans amokløb ud over de højre-populistiske vidder.

Nyeste blogindlæg

Nyeste: Arbejde & Kapital

Nyeste: Idekamp

14. dec. 2017 - 08:15
13. dec. 2017 - 08:32
12. dec. 2017 - 08:31
08. dec. 2017 - 08:37