Som optakt til Golden Days 2012 har festivalen udsendt den fine bog 1950’erne, som kun kan anbefales. Den beskriver en periode, der skiller vandene og besidder en stor grad af dobbelthed.

Det var en tid, hvor mange gik fra fattigdom, bolignød, illegale aborter og akut angst for at, at koldkrigens verden skulle ende i et altudslettende atomragnarok, til Louisiana, Louis Armstrong og Levi’s. Meningerne er især delte mellem de, der levede dengang, og de, der kun kender årtiet fra reklamer, film og bøger.

Derfor er det berigende, at den ene halvdel af bogen er skrevet af folk, der selv oplevede perioden. Den anden halvdel skyldes fagfolk, som ud fra deres udgangspunkt behandler nogle af de temaer, der var kendetegnende for den tid.

Ømhed i forstæderne

1946 satte fødselsrekord, og børnene blev døbt Hanne, Erik, Kirsten og Jørgen. Det gav næring til drømmen om bedre boligforhold, som for mange var et parcelhus uden for byen, i forstaden, på marken. Det blev først realiseret efter 1958, hvor opsvinget satte ind og skabte "enkelhedens guldalder i dansk arkitektur".

Drengene gik i "cowboy-bukser og slidstærke sko. Pigerne i i strømper, bluse og nederdel. Der var smalhals og man spiste hestehakkebøffer, bygvandgrød og drak kaffe lavet af ristet byg og roden af cikorieplanten.

En annonce i 1950 kunne fortælle, at "Nu kan de danske damer – ligesom de amerikanske – få hygiejnebind i tre forskellige størrelser. Det er nemlig lykkedes os gennem Marshall-hjælpen at få et af de nye maskinanlæg hertil, som verdens største fabrikker i USA anvender".

Man kunne også flytte ind i landets første højhuse. Nye boliger blev lagt "på markerne omkring bittesmå landsbyer eller rundt om ingenting lidt uden for Aarhus, Aalborg og nordvest for København". Begrebet forstad var skabt. Man fik parcelhuse og socialdemokratiske borgmestre.

Den tidligere socialrådgiver Hanne Reintoft mindes især "lejekasernernes dystre kvarterer... trappegangenes lugt af sod, blekogning og kål. Fattigdommen kom jeg til at afsky".

For hende var det byen, der talte: "Trafikken var beskeden. Børn legede på gaden, i gårdene og i kældrene. Der blev sjippet og hinket... mælkedrenge og bybude – kasketdrengene, som Hans Kirk skriver om – spænede rundt med kasser og kurve og bragte varer op til de velstillede’.

Onkel Sams køleskab

For nogle var 50’erne en "skrækversion af europæiske dannelsesidealer i frit fald og erstattet af hjernedød forbrugerisme". For andre kunne det kun gå for langsomt med at efterligne alt amerikansk – fra supermarkeder til jazz og rock’n’roll.

Hver fjerde voksne danske læste i 50’erne det CIA-støttede magasin Det Bedste. I 1957 havde "Onkel Sams køleskab" fået en konkurrent, "fryseboksen"!

Marshall-hjælpen finansierede i alt 256 studieture til Gud eget land med det formål at lære danske kapitalister, journalister og fagforeningsfolk om produktionsfremmende systemer og klassesamarbejde. Indtil 1955 deltog små 1200 i disse inspirationskurser.

Senere blev Fulbright-programmet udviklet. Det inviterede 547 danskere på studie– og forskningsophold med henblik på at udbrede den amerikanske model.

Et af resultaterne var det serielle byggeri. Det sikrede omkring 12.000 fynboer og jyder parcel– og rækkehuse til en billig penge samt selvbetjeningsforretninger. Føtex åbnede sin første butik i 1960, og den gjorde det til en "morsom praktisk måde at gå i forretning på".

Et andet nyt fænomen var teenagere. Magasin i København oprettede sin første teenageafdeling i 1951. Begrebet rock’n’roll kom til Danmark i 1956, hvilket udløste "Rokke-optøjer" og hysteriske pigehvin.

Amerikanske diplomater skrev hjem, at danskerne grundlæggende var positivt indstillet over for USA og beundrede "Amerika for dets hengivenhed til de demokratiske idealer, for dets vitalitet, effektivitet og optimisme".

Amerikaniseringen bragte også colaen til landet, da vor sukkerrationering i starten af 50’erne stod for sin afvikling. Dog ikke uden protest fra landets magtfulde bryggerier, der frygtede for øllets skæbne!

Andre nye ord fra denne periode var automation, blender, computer, hamburger, juice, kosmetolog, kreditkort, management, massemedie, pacemaker, satellit, shopingcenter.

Det iskolde årti

I 50’erne blev udsigten til en ødelæggende atomkrig en alt overskyggende trussel. I dette tiår blev verden desuden opdelt i to politiske og militære blokke. Det blev årtiet, der startede med Korea-krigen 1950-53 og slutte med den cubanske revolution i 1959.

I mellemtiden havde øst-vest konflikten præget verden og ført til opstande i Berlin, Polen og Ungarn. Ungarns-opstanden betød, at kommunisterne i DKP mistede deres folkelige opbakning, der oprindelig udsprang af partiets indsats i modstandskampen.

I 1949 skabtes Atlantpagten, som året efter blev til NATO. Danmark tilsluttede sig denne "forsvarsalliance", selv om der kun var 36 procent opbakning.

Litteraturprofessor Hans Hertel skriver i et dejligt kapitel om sin tid i 50’ernes militær, om den tiltagende kulturkamp, og om hvor "stærkt den kolde krig prægede hverdagen og stadig farver erindringen". Han mindes, hvordan man "ikke kunne kritisere Københavns Sporveje uden at få revet i næsen: Jamen hvad så med Sovjetunionen?"

Han husker også, hvor sjovt det var at "læse Hans Kirks og Hans Scherfigs klummer i Land og Folk, der satanisk spiddede falsk borgerlig pænhed", inden han gik i biffen for at se den første rockfilm - Rock Around the Clock med Bill Haley & His Comets.

Kunstens frihed og frihedens kunst

Frihed blev det centrale begreb i 50'ernes kulturkamp. Kunsten med stor K vendte tilbage, efter at mellemkrigstiden kulturradikalisme havde prædiket, at kunst skulle "kunne bruges til noget af nogen, at den havde en samfundsmæssig funktion at udfylde".

Megen sigende skrev Leif Panduro Rend mig i traditionerne i 1958, hvor han gjorde op med "gamle og velkendte værdier". Samme år åbnede det moderne kunstmuseum Louisiana i Humlebæk. I 1951 var der prøveudsendelser på de nye tv, og i 1959 betalte 250.000 licens.

Bogen giver et fortræffeligt billede af årtiet, hvor landet blev amerikaniseret og klassekampen blev skærpet både kulturelt herhjemme og på militært og politisk plan globalt.

Billedmaterialet er unikt og i sig selv hele bogen værd.

1950’erne: 200 sider stort format, rigt illustreret. 249 kroner. Gads Forlag