Når politikerne blander kultur ind i billedet, når de reagerer på eksempelvis kølleangrebet i Odense, skaber det en »dem og os« stemning.

Potentielle kriminelle – eller en flok helt almindelige unge, der hygger sig? Politikernes italesættelse er i høj grad med til at påvirke den »virkelighed«, vi oplever.

Mette Kramer Kristensen

Politikernes reaktioner på 60-80 unges storm på Odense Universitetshospitals skadestue skaber splid i befolkningen og efterlader en »dem og os« stemning.

Sådan lyder advarslen fra Brian Arly Jacobsen, sociolog og forsker ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier på Københavns Universitet, og har undersøgt politisk retorik overfor etniske mindretal i Danmark i det 20. århundrede.

Han undrer sig især over formanden for integrationsudvalget, Trine Bramsen (S), opfordring til de unge om at finde andre »steder i verden, hvor man kan slås med køller«.

Hun bliver bakket op af både statsministeren og justitsministeren.

– Den slags udtalelser efterlader et billede i almindelige menneskers hoved af at de unge, der tog køller med ind på skadestuen, kommer et andet sted fra. De hører ikke til her. De passer ikke ind i det danske samfund. De kommer fra en anden, voldsforherligende kultur, siger Brian Arly Jacobsen til Arbejderen.

Han mener, at politikerne har et særligt ansvar for at tænke over, hvad det er de siger. Politikere har en særlig platform. De er medlemmer af Folketinget, og har en særlig adgang til medierne og det offentlige rum.

– Politikerne er med til at skabe virkeligheden. Og den »virkelighed« de efterlader til avisernes læsere, radiolytteren og fjernsynseeren, er en virkelighed, hvor mennesker med baggrund i mellemøstlige og østeuropæiske kulturer er særligt voldelige eller kriminelle. Men mig bekendt er der ikke nogen samfund, der accepterer at folk løber ind med køller på hospitaler.

Han undrer sig over, at det ikke vakte samme politisk harme, da en gruppe maskerede, etnisk danske unge i april stormede børneafdelingen på Hvidovre Hospital.

– Det var i virkeligheden et langt grovere angreb. Der var tale om en børneafdeling. Afdelingen måtte lukkes, og børnene flyttes. Alligevel var der ingen politikere, der dengang talte om at bagmændene skulle ud af landet. Vold og trusler på et hospital har fundet sted før. Men når det er psykisk syge eller etnisk danske bandemedlemmer, der står bag, er medier og politikere mere tilbøjelige til at finde en forklaring i sociale årsager, uddyber Brian Arly Jacobsen.

Han vurderer, at der de sidste 15 år er sket et skred i politikernes reaktioner på den her slags hændelser. Når der er tale om kriminalitet begået af danskere med anden etnisk baggrund, forsøger politikerne at gøre kulturen til årsagen til kriminaliteten. Det er med til at skabe skel mellem de etniske danskere og vores medborgere med rødder i andre kulturer.

Men sådan behøver det ikke at være, understreger sociologen:

– Tidligere var det vigtigt, at forstå de bagvedliggende årsager til kriminaliteten:Hvilke sociale mekanismer, der får folk til at begå kriminalitet. Den socialdemokratiske ordfører kunne også have benyttet lejligheden til at sætte fokus på at arbejdsløshed, social udstødelse og fattigdom skaber fortvivlede mennesker, der foretager fortvivlede handlinger. Det er en anden måde at italesætte kølleangrebet på. I stedet får vi nu en debat om for eller imod danskere med anden etnisk baggrund.