19 May 2013  

KBH: Spredte skyer, dis, 12 °C

Fredsministerium = et stærkere fokus

Læserbrev
Fredag, 17. august, 2012, 22:20:07

DEL DENNE ARTIKEL

Twitter icon
Facebook icon
Google icon
e-mail icon

Fredsministerium = et stærkere fokus

Fred kan ikke skabes i et enkelt ministerium, men er en del af helheden i al livsførelse.

Det er på tide, at vi konkretiserer fred langt stærkere i vor demokratiske bevidsthed, mener Jørgen Manniche. På tegningen er soldater-ofre for henholdsvis Vietnamkrigen og Irak-krigen enige om, at de begge blev dræbt i krige, som byggede på løgne. Man løj over for soldaterne, og man løj over for samfundet som helhed. Illustration: Carlos Latuff

af Jørgen Manniche, Helsingør

Begrebet folkestyre handler ikke om et flertals ret til at bestemme alt, men om at vi i fællesskab bestræber os på at sikre menneskerettighederne for hinanden, og om at man kan stole mere på politikerne.

Frihed, lighed og fællesskab/solidaritet er relative begreber i forhold til dette. Den offentlige debat er opmærksom på, om retten til livet og måske døden er ultimativ. Retten til fred handler om mere end et forbud mod at slå ihjel, men dette er alligevel en første forudsætning for fred, menneskerettigheder, udvikling og demokrati.

Fred kan ikke skabes i et enkelt ministerium, men er en del af helheden i al livsførelse. Vort folkestyre har lagt pressen og dermed ytringsfriheden ind under statsministeriet, hvorimod begrebet fred svæver rundt og bliver dagligt misligholdt på det groveste, ikke bare af vort aktive militærvæsen, men ikke mindst af skævheden i vore relationer og muligheder.

Det er på tide, at vi konkretiserer fred langt stærkere i vor demokratiske bevidsthed og – uden at tage delopgaverne fra de enkelte ministerier og folket – samler et fokus via et fredsministerium, som opmærksomheden fra partier, presse og borgere kan stille til ansvar og sikre indflydelse via debat og nye bestemmelser og love.

Ministeriet nedlagt

Integrationsministeriet er nedlagt. Det kom i den offentlige fokus i langt højere grad til at handle om eksklusion frem for inklusion. Forsvarsministeriet (som et fredsministerium ikke direkte skal erstatte), er nu mere et angrebsministerium, hvor aktiv krigsdeltagelse absurd har fået opgaven at hindre overgreb/terror/krig, lokalt, langtbortistan, og internationalt.

At Danmark som et relativt fredeligt land med tradition for blandt andet fredsmæglings- og udviklingsindsatser nu blev krigsførende, fik relativ stor betydning for legitimeringen af internationale krige – endog uden om Sikkerhedsrådet.

Ja, vi fik endda sæde i rådet og satte større fokus på dette end på FN’s Generalforsamling og mange særorganisationer, med skiftende og modstridende begrundelser og på konfrontationers ulyksaligheder frem for de fredelige eksemplers vej til fred. Vi genindførte dødsstraffen, endda så uskyldige rammes.

Er begrebet Folkenes Forbund så uhåndterlig en størrelse i forhold til De Forenede Nationers centralisering af magten?

Fokus på fred

Et fredsministerium kan sætte fokus på fredsløsninger, på veje og udvikling til fred, på statens og folkets stræben –  og tilmed være et pionerinitiativ, der kan ændre verdensopinionen om vore medborgere og styreformer. Jeg har med glæde bemærket, at højskoler som Grundtvigs Højskole, Krogerup og Den Internationale Højskole igen øger opmærksomheden om udviklingsdebatten. Med de danske folkeoplysningstraditioner har vi en særlig styrke og forpligtelse.

Det vil sætte øget fokus på livssyn og økonomisk verdensorden på våbenproduktion og våbenhandel, sætte en øget respekt om mennesket og kulturforståelsen og modarbejde fjendebilleder og menneskeforagt.

Antallet af krige mellem lande er langt lavere end tidligere. De fleste krige er borgerkrige, men også deres antal er dalende. Men direkte og indirekte vold fra alle sider dræber mange millioner hvert år. Det mere åbne informationssamfund, teknologien og samfærdslen har gjort deres, men vi lever i overgangstider, der endnu engang kræver fokus på valg af veje, så ‘forårenes’ bestræbelser ikke endnu engang løbes over ende eller ud i sandet i spillet om magten, mens nye imperier slår rod og gør kronisk skade.

Lad os skrive fredens sange, dramaer og historie, illustrere vore intentioner og gøre bevidstheden til en tro på, at vi kan. Politikerne og lobbyisterne må ikke kun gøre noget uden os?

Nyeste: Idekamp

Læserbrev
18. maj. 2013 - 10:00
Har befolkningerne fået det bedre?USA og NATO har siden Sovjet-blokkens opløsning interveneret i en række lande. Man kan spørge: Hvad giver dem ret til det? Hvorfor må befolkningerne i de pågældende lade ikke selv bestemme deres udvikling?
18. majHar befolkningerne fået det bedre?
Udtalelser
18. maj. 2013 - 09:48
Støt den demokratiske kamp i BahrainDet er ikke alle lande i Mellemøsten, der har mediernes bevågenhed, selvom der foregår omfattende kampe for demokrati og menneskerettigheder. Bahrain er et af dem.
18. majStøt den demokratiske kamp i Bahrain
Idekamp
18. maj. 2013 - 08:00
DommedageAtomtruslen skræmte verdens befolkninger i årene efter Andens Verdenskrig. I dag er katastrofescenariet også skabt af samfundene. Klimatruslen er sikkert mere uafvendelig end a-krige.
18. majDommedage
Læserbrev
17. maj. 2013 - 09:46
Rapport fra en gulvspand.Hillerød Kommune har besluttet at udlicitere rengøringen. Som de eneste var Fælleslisten imod beslutningen.
17. majRapport fra en gulvspand.
Læserbrev
17. maj. 2013 - 09:19
En statsbank er den bedste vækstplanDe almindelige banker er skabt til at tjene mest muligt og vil derfor låne ud til det, som vil give det største afkast. En statsbank derimod ville låne ud til de områder, som samfundet helst vil udvikle.
17. majEn statsbank er den bedste vækstplan
Læserbrev
16. maj. 2013 - 10:00
En demokratisk nødbremseEn befolkning med et højt niveau for forståelse af demokratiet bør gives frihed til at kræve et lovforslag til folkeafstemning.
16. majEn demokratisk nødbremse
Kronik
16. maj. 2013 - 09:30
Befrielsen – og de forrådte ungeDet danske samfund berømmer stadig de politikere, der samarbejdede med besættelsesmagten. Andre - og især mange unge - måtte lade livet i modstandskampen.
16. majBefrielsen – og de forrådte unge