DEL DENNE ARTIKEL
Dansk løn skader ikke eksport
Industrieksporten slår nye rekorder, selvom virksomhedsejernes og deres økonomer påstår, at danske lønninger trods reallønsfald stadig er for høje i forhold til udlandet.
Intet tyder på, at de danske lønninger »skader« dansk eksport, sådan som virksomhedsejernes brancheorganisationer og deres økonomer hævder. I juni nåede eksporten af varer op over rekordhøje 28 milliarder kroner. Og allerede sidste år overhalede eksporten førkrise-niveauet.
Alligevel mener industrivirksomhedernes brancheorganisation, Dansk Industri, at den er gal med danske industrivirksomheders konkurrenceevne overfor udlandet. Og det, der er galt, er de høje danske lønninger.
– Vores lønkonkurrenceevne halter stadig efter udlandet med omkring 7,5 procent. Og vi er i hvert fald i en meget skrøbelig situation, hvor tingene hurtigt kan vende på vores eksportmarkeder. Derfor har vi brug for at få forbedret virksomhedernes lønkonkurrenceevne yderligere, siger Steen Nielsen, underdirektør i DI.
Han medgiver, at danske industriarbejderes realløn er faldet under krisen.
– Ved lokalforhandlingerne i 2009 og 2010 blev der ikke givet lønstigninger til op mod 30 procent af de ansatte, mens to-tre procent gik direkte ned i løn, fortæller Steen Nielsen til Arbejderen.
De sidste to år har hver tiende af de ansatte i industrien måttet acceptere et totalt lønstop i kroner og øre. Dermed har forbrugerprisernes stigning på godt to procent om året ædt omkring 4,5 procent af reallønnen.
– Men danske virksomheders lønkonkurrenceevne er stadig svækket af, at lønstigningerne i Danmark i årene før krisen var højere end i udlandet, understreger Steen Nielsen.
Hvis man ser på den stigende industrieksport, synes lønnen da ikke at være en hindring for de danske virksomheder?
– Nu skal man ikke lægge så meget i en enkelt måneds stigning. Og det, der er vigtigt, er jo at få skabt nogle flere arbejdspladser i industrien. Det kniber det stadig med, siger Steen Nielsen.
En ond cirkel
Men nedgangen i realløn trækker Danmark ind i en ond cirkel, påpeger Flemming Ibsen, arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet.
– Den faldende realløn betyder, at en almindelige LO-familie mister omkring 7000 kroner om året. Det samlede løntab er dermed lige så stort som det, regeringen har afsat til sin »kickstart«. Det påvirker selvfølgelig privatforbruget, og er med til at holde Danmark nede i en lavvækst-fælde, forklarer Flemming Ibsen til Arbejderen.
Reallønsfaldet og dermed det faldende privatforbrug betyder altså tab af danske arbejdspladser, herunder industriarbejdspladser.
– Privatforbruget vil først stige, når folk igen føler tryghed ved fremtiden. Og den tryghed får de først, når reallønnen igen stiger, og der bliver skabt flere job på grund af den stigende efterspørgsel, understreger Flemming Ibsen.
»Nødvendigt« lønfald
Steen Bocian, cheføkonom i Danske Bank, er enig i, at reallønsfaldet fører til lavere forbrug og dermed lavere efterspørgsel. Han opgør det samlede reallønsfald over det senere år til 1,5 procent, svarende til 500 kroner om måneden for en gennemsnitsfamilie.
– Men det betyder omvendt også, at vi har taget fat på en nødvendig genopretning af konkurrenceevnen. Det betyder også, at der er basis for en mere gunstig udvikling i eksporten, hvilket i sidste ende betyder flere job i Danmark, vurderer Steen Bocian.
Lønfald som sovepude
Under krisen har danske virksomheder hovedsageligt forbedret lønkonkurrenceevnen ved at fyre folk, og lade dem, der er tilbage, løbe hurtigere, Det førte sidste år til en rekordhøj produktivitetsstigning på 16 procent, samtidig med at frygten for selv at blive fyret har presset de tilbageblevne til at acceptere reallønsfald.
– Men skal der være tale om varig forbedring af konkurrenceevnen, så må virksomhederne investere i forbedret teknologi og nye og bedre produktionsmetoder. Det kræver også opkvalificering af arbejdskraften. Så kan vi få reallønsstigninger, som har basis i øget produktivitet, siger arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen.
De historisk lave lønstigninger og reallønsfaldet kan derimod blive en sovepude for danske virksomheder, som gør, at virksomhederne ikke ser nødvendigheden i disse investeringer, advarer David Dreyer Lassen, økonomiprofessor ved Københavns Universitet.
»Lave omkostninger tillader danske virksomheder at sælge mere af det samme, hvilket er godt på kort sigt. Men en risiko er, at det ikke tvinger til fornyelse på samme måde som et opadgående pres på omkostningerne gør det. Derfor skal man passe på, at løntilbageholdenhed ikke bliver en sovepude for virksomhederne«, skriver David Dreyer Lassen i en analyse i dagbladet Børsen.
