Jeg har i mere end 40 år stemt på Socialdemokratiet med et par enkelte afstikkere til halehænget SF, men nu er det uigenkaldeligt slut.

af Jens Erik Olsen, Karup

Skybrud over Danmark, varsler vejrprofeterne netop i disse tider, og så risikerer vi igen at ende i et større vandplaskeri, mens sommervejret ellers har glimrer ved sit fravær.

På den politiske scene har det også længe trukket op til et gevaldigt skybrud – selve udbruddet kom lige før Sankt Hans, da regeringen indgik en skatteaftale med den tidligere VK-regering.

Det kom bag på mange og selvfølgelig også på Enhedslisten, og Johanne Schmidt-Nielsen udtalte, at regeringen pissede på alle de mennesker, der stemte for en anden regering.

Og det har så fået den ikke sikkerhedsgodkendte socialdemokrat og nyudnævnte gruppeformand Henrik Sass Larsen til at fare i flint over Enhedslistens berettigede kritik af netop Socialdemokraterne og de øvrige regeringspartier.

Jeg er en af de vælgere, som føler sig pisset på og ført bag lyset af netop Socialdemokraterne.

Slut med at stemme socialdemokratisk

Jeg har i mere end 40 år stemt på Socialdemokratiet med et par enkelte afstikkere til halehænget SF, men nu er det uigenkaldeligt slut.

Nu har vi i mere end 10 år brokket os over VK-regeringen og Dansk Folkeparti, og selvom Helle Thorning-Schmidt og Villy Søvndal »ikke gjorde det«, men tabte – og kun takket være de Radikales blå politik kom til magten og ministerbilerne på grund af Enhedslistens fremgang.

Så skulle man mene, at vejen var banet for en mere solidarisk politik med et rødt fodaftryk trods de Radikales både ja og nej-politik.

Men nej, den førte politik er efter min mening mere blå end den er rød. Og Henrik Sass Larsens udfald mod Enhedslisten viser noget om, hvem der har rykket sig og hvorhen.

Hos Socialdemokraterne kan man ikke mere synge Når jeg ser et rødt flag smælde, men derimod »Når jeg ser et blåt flag vifte«.

Vestager dirigerer

Med Margrethe Vestagers solide tag i dirigentstokken så myldrer socialdemokraterne og SF’erne hen i armene på VK.

Lars Løkke Rasmussen kunne ikke have flikket en mere blå skattereform sammen end den, Margrethe Vestager fik dirigeret sammen. Jeg har for sidste gang sat mit kryds ved Socialdemokraterne og SF.

Hvis Enhedslisten holder fast i sin politik og udmeldinger, så er det dér, jeg sætter mit kryds næste gang. Men svigter også de deres vælgere og falder til patten, så bliver det en protest-stemme uanset hvad det koster.

Socialdemokraterne er for mig et lukket kapitel – og skal jeg være helt ærlig, så tror jeg ikke, Helle Thorning-Schmidt og kompagni overlever næste valg – hvornår det så end måtte komme.

Dermed er der så igen lagt op til en intern kamp om formandsposten hos Socialdemokraterne. Partiet skal – hvis det i fremtidens Danmark vil være med til ægte demokrati og folkestyre – genopfinde sig selv.

Og det bliver mere end svært med den nuværende ledelse.