19 Jun 2013  

KBH: Let skyet, 15 °C

Olympiske idealer under økonomisk pres

Kulturpolitik
Tirsdag, 14. august, 2012, 11:24:42

DEL DENNE ARTIKEL

Twitter icon
Facebook icon
Google icon
e-mail icon

Olympiske idealer under økonomisk pres

Den moderne olympiske bevægelse bygger på idealerne om fred, lige­stilling, sundhed og bære­dygtighed. Det gælder ikke legenes sponsorer.

Coca-Cola er berygtet for at bruge union-busting for at knække lokale fagforeningers rettigheder. Dette foto er fra en demonstration mod union-bursting i Manila, Filipinerne, mod hotelgiganten Hyatt.
asianfoodworkers.net

Søndag døde den olympiske ild langsomt ud for øjnene af 80.000 tilskuere på Londons Olympiske Stadion og milliarder af tv-seere verden over.

På overfladen står OL 2012 tilbage som en sportslig og økonomisk succes. Men stadig flere idrætsudøvere, borgerrettighedsgrupper, fredsbevægelser og miljøorganisationer sætter spørgsmålstegn ved, om legene kan leve op til de idealer, der er den olympiske bevægelses grundidé.

De kritiserer den internationale olympiske komité IOC for at sætte penge over legenes formål: At arbejde for fred, ligestilling mellem kønnene, fysisk sundhed og et bæredygtigt miljø.

Forurening

En af de organisationer, der kritiserer IOC for at sælge ud af det olympiske charters grundidé er Athletes Against Dow Chemicals.

Den er dannet af aktive og tidligere sportsfolk i protest mod, at IOC i 2010 gav kemigiganten Dow Chemicals lov til at købe sig ind i OL’s hovedsponsor-program, TOP VII.

I et åbent brev påpeger de blandt andet, at Dow Chemicals er blevet udpeget til USA’s næstværste udleder af giftgasser af det amerikanske statsorgan Enviromental Protection Agency (EPA).

Dow Chemicals eller dets datterselskaber er blandt andet dømt for at afprøve farlige kemikalier på studerende og fanger uden at informere dem om risikoen, for sløset afprøvning af kunstige bryster og for massive udledninger af farlig kemi.

Det passer ifølge organisationen dårligt med, at OL ifølge sit charter skal »tilskynde og støtte tiltag der beskytter idrætsfolks sundhed«.

Fred og ligestilling

Et andet af OL’s hovedformål er at arbejde for fred mellem medlemmerne af den olympiske familie.

Men ifølge Athletes Against Dow Chemicals har 10 ud af sponsorprogrammetTOP VII’s 11 virksomheder  store kontrakter med amerikansk militær.

Det drejer sig ud over Dow Chemicals blandt andet om General Electric, BP, Procter and Gamble, Samsung, Coca-Cola, Panasonic og Omegas ejer The Swatch Group.

De 11 sponsorer har også mere end svært ved at leve op til det olympiske mål om at fremme ligestilling gennem idræt.

Der sidder fire kvinder ud af 16 medlemmer i General Electrics bestyrelse, ingen i BP, Panasonic eller Samsungs, to ud af 17 i Coca-Cola og tre ud af 14 i McDonalds.

Og blandt sine egne medlemmer har Saudi Arabien et direkte forbud mod, at kvinder deltager i idrætskonkurrencer.

Fede sponsorater

Som omtalt i Arbejderens artikel »Fede tider i London« den 1. august har det vakt opsigt at IOC har årelange sponsorkontrakter med Coca-Cola, McDonalds og slikproducenten Cadbury.

Dels har OL i sit charter som mål at arbejde for sundhed, dels har IOC i forbindelse med de seneste olympiske lege forpligtet sig til at støtte kampen mod den fedme­epidemi, der især rammer børn og unge.

OL’s ældste sponsor, Coca-Cola, har været med siden 1928. Selskabet står i Indien under anklage for at ødelægge landsbyer og landområder gennem overforbrug og forurening af vand. Det er des­uden kendt for sine »union-busting« metoder, hvis formål er at ødelægge lokale faglige organisationer.

En undersøgelse i 2011 af McDonalds ægleverandør, Sparboe Farms – USA’s femtestørste ægproducent – viste fotos af døde rotter, insekter og kyllinger, samt flere domme for dyremishandling.

IOC har hidtil afvist enhver kritik af sine hovedsponsorer, og blandt andet kaldt Dow Chemicals for en ansvarlig og troværdig virksomhed.

gp

Nyeste: Kultur

Musik
17. jun. 2013 - 23:27
Himmelsk helvedeHeavy-karaoke, smadreland, beer-headbanging… Igen i år var Copenhell en overbevisende oplevelse, der må føre til alt udsolgt af både nakkestøtter og halspastiller overalt i landet.
17. junHimmelsk helvede

14. jun. 2013 - 14:00
Blandt unge dæmoner og djævleDet myldrer med hverdagssymboler på jagten efter en mening med tilværelsens kaos hos den unge kunstner MadMody på Galleriga.
14. junBlandt unge dæmoner og djævle
Kultur
13. jun. 2013 - 16:00
Den politiske lammelse er først ved at slippe sit tagChile har demokrati - men mere af navn end af gavn. Siden den formelle afslutning på Pinochets diktatur i 1990 har der været seks valg med deltagelse af flere partier. Men arven efter diktaturet lever både økonomisk og politisk.
13. junDen politiske lammelse er først ved a...

13. jun. 2013 - 12:20
Fin men uforløst film om folkeafstemningFilmen "Nó" om folkeafstemningen i Chile i 1988, der førte til diktatoren Pinochets fald, er sød og fin men ikke noget særligt.
13. junFin men uforløst film om folkeafstemn...
Billedkunst
13. jun. 2013 - 09:42
Japanske paradokser i HumlebækDet synes helt naturligt at udstille Yoko Onos værker gennem 50 år til at vise, at revolutionær kunst ikke kan udstilles.
13. junJapanske paradokser i Humlebæk

13. jun. 2013 - 09:42
Et usynligt spring indadYoko Onos kunst fænger ved sin poetiske musikalitet og dybt originale humor.
13. junEt usynligt spring indad
Musik
12. jun. 2013 - 16:15
Byfestival med store intentionerÅdalen i Aarhus danner for fjerde gang ramme om NorthSide-festivalen med et utroligt fint program.
12. junByfestival med store intentioner